DET TALTE ORD GÆLDER

Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget har bedt mig om at besvare to for-skellige samrådsspørgsmål – spørgsmål nr. W og K. Da de to spørgsmålvedrører det samme emne, har vi kunnet slå de to samråd sammen og af-vikle dem under ét.Omdrejningspunktet i dag er de besvarelser, som jeg i perioden fra den 1.februar 2007 til den 23. februar 2007 gav på tre § 20-spørgsmål fra FrankAaen.Grunden til, at de tre besvarelser, der er mere end to år gamle, er blevetinteressante igen, skyldes det forhold, at dagbladet Politiken i slutningen afjanuar 2009 bragte nogle artikler om emnet. I artiklerne sås der tvivl omrigtigheden af mine besvarelser fra 2007. Det fremgår bl.a., at et arkiv medavisklip om de kritisable forhold i en af de amerikanske fangelejre i Afgha-nistan ”pludselig” er dukket op i Forsvarsministeriet. Det på trods af, at mi-nisteriet ifølge artiklen tidligere har afvist overfor Folketinget, at artiklernefandtes i ministeriets journaler.Jeg vil her nærmere redegøre for baggrunden for mine tre besvarelser frafebruar 2007. Jeg har i et brev den 28. januar 2009 til Forsvarsudvalgetsmedlemmer skriftligt redegjort for sagen. Jeg har for god ordens skyldmedbragt en kopi af brevet, som nu vil blive runddelt [?]. Skulle Udenrigs-

udvalgets medlemmer ikke være bekendt med brevet, kan jeg sige, at minredegørelse i dag vil tage udgangspunkt i brevets indhold.Som bekendt, så besvarede jeg tilbage i februar 2007 et spørgsmål nr. S1869 stillet af hr. Frank Aaen. Spørgsmålet gik på, om bl.a. en artikel fraPolitiken af 24. januar 2002 om forholdene i en amerikansk militærlejr i Af-ghanistan indgik i Forsvarsministeriets akter – eller med andre ord: Var ar-tiklen indgået i ministeriets sagsbehandling i forbindelse med min forgæn-gers håndtering af sagen tilbage i 2002.I besvarelsen af spørgsmålet anførtes det, at Forsvarsministeriet dagligtmodtager en række aviser, herunder Politiken, og at relevante artikler her-fra omdeles i form af presseklip.Det fremgik videre af svaret, at presseklip ikke journaliseres, og at de der-for kun vil indgå i ministeriets sagsakter, såfremt de har været genstand foren selvstændig administrativ sagsbehandling eller på anden måde indgår ien sagsekspedition.Endelig anførtes det, at bl.a. den omhandlede artikel ved en søgning i For-svarsministeriets journalsystem ikke sås at indgå i ministeriets sagsakter i2002.I senere svar på spørgsmål nr. S 2503 og S 2752, ligeledes stillet af hr.Frank Aaen, hvor der med henvisning til svaret på bl.a. spørgsmål nr. S1869 blev anmodet om at få oversendt de i de tidligere spørgsmål nævnteartikler, henvistes der til besvarelsen af spørgsmål nr. S 1869 og dennesordlyd.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1869 og af de i de to ef-terfølgende svar indeholdte henvisninger hertil, var det afgørende for mini-steriets besvarelse af de stillede spørgsmål, om avisartiklen tilbage i 2002 iForsvarsministeriet havde været genstand for en administrativ sagsbehand-ling og efterfølgende journalisering.Dette var ifølge Forsvarsministeriets journal – som også anført i svarene –ikke tilfældet.Når det er sagt, er det på den anden side klart, at Forsvarsministeriet mod-tager aviser og får foretaget presseklip, hvilket også er anført i besvarelsenaf spørgsmål nr. S 1869. Ministeriet var i den forbindelse i besiddelse af denomhandlede artikel tilbage fra januar 2002 som presseklip og ikke i form afen i 2002 journaliseret akt.Her kan jeg ikke lade være med at indskyde, at man som forsvarsministernaturligvis gerne vil følge med i medierne så meget som muligt. Men jeghar for længst konstateret, at det ikke er muligt at nå det hele. Jeg kanderfor heller ikke sige noget om, hvorvidt min forgænger rent faktisk harlæst den pågældende artikel.Men som jeg også gav udtryk for i mit brev til Forsvarsudvalget i januarmåned, så er det klart, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvisman udtrykkeligt i de tre svar havde oplyst, at Forsvarsministeriet var i be-siddelse af den pågældende artikel og havde oversendt den til spørgeren.Særligt i forbindelse med de to sidste svar, og ikke mindst i lyset af, at det idet første svar rent faktisk oplyses, at Forsvarsministeriet dagligt modtageren række aviser, herunder Politiken, og at relevante artikler herfra omdelesi form af presseklip.

Som jeg også skrev i brevet, så er det et forhold, som jeg gerne vil beklage– også her i dag.Jeg vil imidlertid også gerne erindre udvalgene om, at tiden umiddelbart ef-ter ”Den hemmelige krig” var meget hektisk. Spørgsmålet om avisklip varblot et af de mere end hundrede spørgsmål, der blev stillet af både Folke-tingsmedlemmer og Folketingsudvalg i forlængelse af filmen. Herudoverblev Forsvarsministeriet overdynget med henvendelser fra offentlighedenog medierne.Det centrale i diskussionerne efter filmen ”Den hemmelige Krig” varspørgsmålet om regeringen havde et faktisk eller retligt grundlag for at videeller burde vide, at USA ikke ville overholde sine internationale forpligtelseri relation til tilbageholdte i Afghanistan.Og her skal man huske på, at der allerede tilbage i begyndelsen af 2002 varen livlig debat både internationalt og i Danmark – bl.a. i Folketinget – omden amerikanske fortolkning af Geneve-konventionerne; særligt i forbindel-se med etableringen af fangelejren i Guantanamo. Den debat er naturligvisogså nævnt i redegørelsen af 13. december 2006 om faktuelle og retligespørgsmål i tilknytning til danske styrkers tilbageholdelse og overladelse afpersoner i Afghanistan i 1. halvår 2002.Det fremgår også af redegørelsen, at regeringen i flere tilfælde i periodenfra artiklen blev bragt og til den 17. marts 2002, hvor de 31 tilbageholdteblev overladt til amerikanerne, modtog tilkendegivelser fra den amerikanskeadministration om, at tilbageholdte ville blive behandlet humant.

Regeringen havde derfor – uanset Politikens artikel – ikke grund til at be-tvivle, at overladelsen af de 31 tilbageholdte ville være forenelig med Dan-marks forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret.Lad mig i øvrigt i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at vi ikkevar det eneste land, der havde den holdning, at man kunne overlade tilba-geholdte til de amerikanske styrker. Jeg kan bl.a. henvise til brevet fra detnorske forsvarsministerium, som jeg oversendte til Udenrigspolitisk Nævnden 30. januar 2007. Det var nemlig sådan, at Norge også havde special-styrker i Afghanistan på samme tidspunkt som Danmark.Det fremgår bl.a. af det norske brev, at de norske styrker – ligesom dedanske – ikke havde andre praktiske muligheder end at overlade evt. tilba-geholdte til de amerikanske styrkers varetægt.Det fremgår også, at de norske myndigheder i en sådan situation ville læg-ge til grund, at de tilbageholdte ville blive behandlet i overensstemmelsemed gældende folkeretlige regler. Og det er netop det centrale spørgsmålogså i forhold til danske specialstyrkers mulighed i 2002 for at overlade til-bageholdte til USA. Man lagde også fra dansk side til grund, at USA villeoverholde sine internationale forpligtelser.Endelig anføres det i det norske brev, at hvis norske myndigheder i en kon-kret situation ikke blev tilstrækkelig forsikret om, at behandlingen af fangerskete på en måde, som Norge anså dem berettiget til, måtte dette tages opmellem myndighederne i Norge og USA.Samlet set er det altså svært at se, at der skulle være nogen større forskelmellem den danske og den norske tilgang til overladelse af evt. tilbagehold-te til USA tilbage i 2002.

oooOOoooDette samråd vedrører mine besvarelser på tre § 20-spørgsmål fra FrankAaen i februar 2007. Men jeg vil dog også gerne benytte lejligheden til atknytte et par bemærkninger til de øvrige artikler, som Politiken har bragtom emnet tidligere på året.Jeg må nemlig forstå en af spørgernes/hr. Kamal Qureshis udtalelser til Po-litikens netavis den 29. januar 2009 sådan, at dette samråd også hængersammen med disse artikler. Det drejer sig bl.a. om bortkomsten af to do-kumenter i Forsvarsministeriet og om forsvarets tilsyneladende destruktionaf dokumenter. En af spørgerne/hr. Kamal Qureshi er i den forbindelse cite-ret for at sige, at ”nogen i regeringen har vidst mere, end de siger”. Endvi-dere har hr. Frank Aaen også interesseret sig for de bortkomne dokumen-ter.Jeg har tidligere i år ved bl.a. spørgsmål nr. 50, 51 og 52 fra FolketingetsForsvarsudvalg samt § 20-spørgsmål nr. 970, 971 og 972 svaret påspørgsmål om både de to bortkomne dokumenter og om de destruerededokumenter.Jeg har bl.a. oplyst Folketinget om, at man i forbindelse med behandlingenaf en række aktindsigtssager helt tilbage i begyndelsen af 2006 konstatere-de, at to dokumenter var bortkommet i Forsvarsministeriets arkiver. Detdrejer sig ifølge Forsvarsministeriets aktlister om – jeg citerer:”Notits om folkeret. Forsvarsministeren skal deltage i et internationaltseminar med andre kollegaer” fra 31. januar 2002, og

”Bidrag til operation mod Afghanistan – dansk bidrag. Forespørgsel tildepartementschefen vedrørende dansk bidrag til Enduring Freedom.Anmodning om oplysninger vedrørende størrelsen af det danske bi-drag til specialstyrker set i relation til andre koalitionspartneres bidragtil specialoperationsstyrker i Afghanistan samt tidsperioden for, hvorlænge de danske styrker rent faktisk er operative i Afghanistan” fra27. februar 2002.Citat slut.Bortkomsten af de to dokumenter fra 2002 blev åbent lagt frem i forbindel-se med afgørelsen af aktindsigtssagerne i 2006.Det ærgrer mig selvfølgelig, at de to dokumenter er forsvundet. Dokumen-ter, der ikke kan findes, kan give grobund for unødige mytedannelser. Dethar jeg selvfølgelig ingen interesse i – slet ikke når man tænker på, at de todokumenter er udarbejdet flere år før, jeg tiltrådte som minister.Men jeg vil samtidig gerne gøre opmærksom på, at der er tale om to do-kumenter ud af rigtig mange hyldemeter af dokumenter. Man bør derfornok være lidt forsigtig med at overgøre betydningen af disse to dokumen-ters bortkomst.Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at Forsvarsministeriet gør meget for atsikre, at dokumenter ikke bortkommer. Det pågældende eksempel viserimidlertid, at det kan ske, at enkelte dokumenter – ikke mindst lidt ældredokumenter fra den tid, hvor sager og dokumenter alene blev arkiveret ogefterfølgende opbevaret i papirform – efterfølgende ikke kan findes i arki-verne. Det er selvsagt beklageligt, men den nyere elektroniske arkivering

og opbevaring, der anvendes nu, vil forhåbentlig mindske risikoen for gen-tagelser.For så vidt angår de dokumenter, der ifølge Politiken er blevet destrueret iforsvaret, har jeg oplyst Folketinget om, at de originale situationsrapporterikke er forsvundet. Jeg kan således henvise til mit brev af 5. januar 2007 tilDet Udenrigspolitiske Nævn, hvoraf bl.a. fremgår, at – og jeg citerer: ”For-svarskommandoen har i den forbindelse oplyst, at Jægerkorpset, der hararkivpligten for Task Group Ferret, er i besiddelse af alle de daglige situati-onsrapporter relateret til bidragets indsættelse. Der foreligger således enubrudt linje af situationsrapporter fra bidraget ankommer til Afghanistan ijanuar 2002 til bidraget hjemtages i juni 2002”.Citat slut.Jeg kan tilføje, at situationsrapporterne tillige er omtalt flere steder i rege-ringens redegørelse fra december 2006, ligesom medlemmerne af detUdenrigspolitiske Nævn har haft adgang til at gennemlæse rapporter om-handlende de to tilfælde, hvor danske styrker tilbageholdt personer i Af-ghanistan i foråret 2002.Forsvarskommandoen har i øvrigt i forbindelse med min besvarelse afspørgsmål nr. 50 fra Folketingets Forsvarsudvalg oplyst, at – og jeg citerer:”Den destruktion af situationsrapporter, som omtales i Politiken den 10. ja-nuar 2009, kan bero på den omstændighed, at Forsvarskommandoen vedbesvarelsen af en større aktindsigtsanmodning tilbage i efteråret 2006 oply-ste, at nogle situationsrapporter ved Hærens Operative Kommando var de-strueret, uden at det samtidig blev oplyst, at der var tale om kopier af ori-ginale situationsrapporter fra Task Group Ferrets indsættelse i Afghanistan.Originalrapporterne opbevares alle ved Jægerkorpset.”

Citat slut.Jeg kan i øvrigt oplyse, at enkelte relevante afsnit fra otte af situationsrap-porterne i efteråret 2008 er blevet udleveret til Østre Landsret. Det er sketsom led i den verserende retssag mellem Forsvarsministeriet og en afgha-ner, der påstår at være én af de 31 tilbageholdte, som danske specialope-rationsstyrker overlod til amerikanerne tilbage i 2002.På den baggrund – og da der efterhånden er gået syv år siden danske spe-cialoperationsstyrker var indsat i Afghanistan – vil jeg tilbyde Forsvarsud-valget, Udenrigsudvalget samt Udenrigspolitisk Nævn i fortrolighed at gen-nemse disse otte situationsrapporter.Tak.

TALEPUNKTER TIL BRUG FOR BESVARELSE AF SPØRGSMÅL

NR. W OG K FRA HHV. URU OG FOU OM AVISKLIP

DET TALTE ORD GÆLDER