Forsvarsudvalget 2008-09
FOU Alm.del
Offentligt
Besvarelse af spørgsmål nr. 153 (FOU alm. del) stillet af folketingsmedlem John Dyrby Paulsen (S)
13. maj 2009Spørgsmål nr. 153:
Vil ministeren kommentere Ritzaus telegram "Kampflykøb risikerer at blive milliardfiasko" fra den 20. april2009, jf. FOU alm. del - bilag 139.Svar:
For så vidt angår anskaffelse af nye kampfly er der ikke truffet et typevalg på nuværende tidspunkt. Iforlængelse af indgåelse af en politisk aftale om forsvarets ordning fra 2010 til 2014 forventes truffet enpolitisk aftale om anskaffelse af nye kampfly og foreløbigt typevalg af disse.Forsvarsministeriet er ansvarlig for at udarbejde beslutningsgrundlaget vedrørende en politiskprincipbeslutning om anskaffelse af nye kampfly. Beslutningsgrundlaget består af række forskelligefaktorer, der omfatter sikkerhedspolitiske, strategiske, økonomiske og militærfaglige forhold samt forholdvedrørende industrisamarbejde.Det anførte telegram fra Ritzau omhandler i langt overvejende grad forhold vedrørendeindustrisamarbejde i relation til anskaffelse af nye kampfly. De økonomiske aspekter ved enkampflyanskaffelse, herunder også forhold vedrørende industrisamarbejde, behandles i en tværministerielarbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministerietog Forsvarsministeriet. I den forbindelse har Økonomi- og Erhvervsministeriet – som ressortansvarlig forområdet – til opgave at vurdere dansk industriel deltagelse og industrisamarbejde med de potentiellekampflyleverandører samt de heraf afledte samfundsøkonomiske konsekvenser. Der foreligger endnuingen endelige resultater af arbejdsgruppens arbejde.På den baggrund finder jeg det rigtigst, at vi afventer resultatet af det igangværende arbejde, idet detteblandt andet forventes at adressere de industrielle aspekter af en kampflyanskaffelse.
Side 1/1