|
|
Set i lyset af ministerens svar den 25. februar 2008, jf. FOU alm. del ‑ spm. 86, folketingsåret 2007‑08, 2. samling, af Flemming Bonne, hvor ministeren skriver, at beredskabet, som er placeret i Korsør, vil være hurtigere eller lige så hurtigt fremme som det nuværende beredskab i København, sammenholdt med de oplysninger, chefen for miljøfartøjet Marie Miljø, der hører til på Flådestationen i Korsør, fremkommer med i SKnyt, februar 2009, 12. årgang, side 8‑9, hvor han skriver, at miljøberedskabet vil blive forringet, og at hjemmeværnet ikke har udstyr til at løse de opgaver, de nu pålægges, hvad vil ministeren så foretage sig for at sikre havområderne syd for Lolland/Falster, vest for Falster, øst for Falster og Østersøen overmod Bornholm mod olieforurening?
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse til brug for besvarelse af det stillede spørgsmål.
Forsvarskommandoen har oplyst følgende:
â€Forsvarskommandoen kan oplyse, at flytningen af miljøskibene fra Øresund til Frederikshavn samt omplaceringen af to af marinehjemmeværnets fartøjer af 900-klassen til Øresund ud fra en helhedsbetragtning vil være en styrkelse af det samlede havmiljøberedskab i danske farvande.
Således vil miljøskibene fremadrettet være placeret ved højrisikoområderne i Storebælt samt Skagen/Jammerbugt, jf. COWI’s Risikoanalyse Olie og kemikalieforurening i danske farvande - der er tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside www.fmn.dk.
Behovet for inddæmningskapacitet i Øresund dækkes fremadrettet ved omplaceringen af de to marinehjemmeværnsfartøjer af 900-klassen til Øresundsområdet samt den planlagte tilgang af yderligere et marinehjemmeværnsfartøj af 900-klassen til flotillen i Dragør.
For så vidt angår beredskabet til indledende inddæmning af olieforurening i de i spørgsmålet anførte farvandsafsnit vil marinehjemmeværnets fartøjer af 900-klassen eller ækvivalerende kapaciteter også fremadrettet være på én times varsel. Dermed vil indsatsmuligheden principielt være uforandret. Det skal endvidere tilføjes, at der er iværksat en projektering af ombygning af to af marinehjemmeværnets fartøjer af 800-klassen med henblik på forlængelse af skibsskroget, således at også disse fartøjer i lighed med 900-klassen vil kunne medbringe og udlægge flydespærringer. Dette vil styrke marinehjemmeværnets havmiljøkapacitet yderligere.
For så vidt angår beredskabet til opsamling af en olieforurening i de i spørgsmålet anførte farvandsafsnit skal det anføres, at det fremadrettede havmiljøberedskab til søs under hensyntagen til de internationale aftaler samt COWI’s risikoberegning for farvandene vurderes tilstrækkeligt frem mod 2020, jf. Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø – der ligeledes er tilgængelig på Forsvarsministeriets hjemmeside www.fmn.dk.
I overensstemmelse med de indgåede internationale aftaler, som eksempelvis Helsinki-kommissionens Baltic Sea Action Plan, der blandt andet forpligtiger medlemslandene til at bistå med havmiljøforureningsbekæmpelse i subregionalt regi, eksisterer der et samarbejde om gensidig assistance i forbindelse med bekæmpelse af havmiljøforurening.
Det internationale samarbejde i de i spørgsmålet anførte områder har ved talrige øvelser og operationer vist sig meget velfungerende.
Det skal understreges, at indsatsen for beskyttelse af havmiljøet mod forurening fra skibstrafikken først og fremmest omfatter forebyggende initiativer. Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø indeholder af samme årsag syv overordnede anbefalinger, der også indbefatter risikoreducerende foranstaltninger, bl.a. i relation til farvandsafsnittene Øresund, Lolland/Falster og Bornholm.
Der er indført trafiksepareringsforanstaltninger (Traffic Separation Scheme) i farvandet vest for Bornholm, ved Falsterbo (den sydlige del af Øresund) og Kadetrenden beliggende øst for Falster. I tilslutning hertil er der etableret trafiksepareringsforanstaltninger og andre tiltag (eksempelvis VTS) til støtte og assistance for skibstrafikkens sikre afvikling i både Øresund og Storebælt.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r Hammergat beliggende nord for Bornholm samt Østersøen vest for Bornholm, indgÃ¥r disse farvandsafsnit i â€trafiksepareringsforanstaltning Bornholmsgatâ€, som sÃ¥ at sige regulerer trafikken der passerer Bornholm, hvad enten denne afvikles via Øresund eller Femern Bælt. Arbejdet med etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt har blandt andet medført, at danske og tyske søfartsmyndigheder i fællesskab forestÃ¥r en undersøgelse omkring risikoreducerende tiltag, herunder behov og muligheder for eventuelle yderligere overvÃ¥gningssystemer af farvandet mellem Danmark og Tyskland.â€
Jeg kan henholde mig til Forsvarskommandoens udtalelse.
Jeg vil afslutningsvis tilføje, som det også fremgår af min besvarelse på FOU spørgsmål nr. 107 (FOU alm.del), at havmiljøberedskabet på havet lever op til målsætningerne i de af Danmark indgåede aftaler og konventioner på området.