|
|
I forlængelse af svaret på spørgsmål S 1145 bedes ministeren fra Forsvarskommandoen indhente oplysninger, der er egnede til at besvare spørgsmålet. Det bedes særligt oplyst, hvorledes forholdet er mellem den periode, S-61 helikopterne realistisk set vil kunne levetidforlænges mhp. anvendelse i SAR-beredskabet, og den periode, der realistisk set vil forløbe, inden en alternativ helikopter til EH 101 helikopterne vil kunne anskaffes og implementeres til brug i SAR-beredskabet.
Til brug for besvarelsen af det stillede spørgsmål er Forsvarskommandoen blevet anmodet om en udtalelse. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:
â€Forsvarskommandoen kan henvise til Forsvarsministerens besvarelse af Forsvarsudvalgets spørgsmÃ¥l nr. 6 samt § 20 spørgsmÃ¥lene S 1006 og S 1145. De nævnte besvarelser beskriver konsekvenser af en eventuel afhændelse af EH-101 helikopterne, herunder estimering af implementeringstiden for en eventuel erstatningsanskaffelse.
For så vidt angår grundlaget for EH-101 helikopternes overtagelse af SAR beredskab i perioden frem mod medio 2010 kan endvidere tilføjes, at forsvaret har besluttet at bibeholde S-61 som en begrænset parallel kapacitet indtil da. Dette giver mulighed for at tilføre helikopterstrukturen en fleksibilitet, der udnyttes til at sikre en driftsøkonomisk og effektiv styrkeopbygning af EH101-strukturen i denne periode.
Â
Anvendelse af S-61 helikopteren i SAR beredskabet er således en naturlig del af implemente-ringen af EH-101 helikopteren. Dog er anvendelsen af S-61 helikopteren forlænget i forhold til udgangspunktet på grund af den forsinkede levering og de uventede udfordringer i løbet af implementeringsperioden for EH-101 helikopteren.
Forsvarskommandoen vurderer, at en helikopterstruktur, der udelukkende består af S-61 helikoptere, hverken på kort eller mellemlang sigt vil kunne varetage hele SAR beredskabet. Endvidere vurderes en eventuel erstatningsanskaffelse til varetagelse af SAR beredskabet først at kunne være bragt i anvendelse efter flere år – formentlig op til mellem 7 og 10 år.
Forsvarskommandoen kan supplerende oplyse, at varetagelse af SAR-beredskabet, som det sker i dag, på tre destinationer og med én helikopter i reserve og én til træning – altså permanent rådighed over 5 helikoptere – baseret på forsvarets omfattende erfaring fordrer rådighed over mindst 8 helikoptere. Dette skyldes, at der erfaringsmæssigt vedvarende er 3 helikoptere ude af drift til vedligeholdelse. Da forsvaret i dag råder over 5 S-61 helikoptere, vil der således være behov for yderligere mindst 3 S-61 helikoptere, såfremt SAR opgaven skulle kunne varetages fuldt ud af en ren S-61 helikopterstruktur.
Levetidsforlængelse af forsvarets tilbageværende 5 S-61 helikoptere ville omfatte en gennemgribende renovering, herunder opdatering af flyets elektronik og sensorer. Samlet set er dette at anse som et udviklingsprojekt, der må betegnes som både risikabelt og meget omkostningskrævende, estimeret til ca. kr. 150 mio. pr. stel (PN2009). Gennemførelse af opdateringen vurderes endvidere at ville tage op mod 4 år.
Den nuværende indfasning af EH101 og tilsvarende udfasning af S-61 medfører, at der alene gennemføres vedligeholdende træning på S-61. Skal S-61 videreføres udover det planlagte udfasningstidspunkt, vil det medføre behov for uddannelse af nye besætninger. Teoretisk set vil uddannelse af nye besætninger, baseret på erfaringer fra S-61 og EH-101, tage op mod 2 år og lægge beslag på 2-3 helikoptere i perioden, der således ikke ville kunne indsættes på SAR-vagt.
Det er på denne baggrund, at Forsvarskommandoen samlet set vurderer, at S-61-strukturen hverken på kort eller mellemlang sigt vil kunne opdateres, suppleres, uddannes, og indsættes til varetagelse af hele SAR beredskabet.
Forsvarskommandoen vurderer sÃ¥ledes, at der ikke er mulighed for at gennemføre et salg af EH-101 helikopterne uden kompromittering af SAR beredskabet.â€
Jeg kan henholde mig til det af Forsvarskommandoen oplyste.