(FOU alm. del – Spørgsmål 100)

 

 

Spørgsmål nr. 100:

I et læserbrev skriver en af Venstres forsvarspolitikere følgende om værnepligten:

 

"For det første er værnepligten med til at gøre totalforsvaret og samfundet som helhed mere robust ved, at i tusindvis af unge har modtaget en grundlæggende uddannelse i Forsvaret og i det civile beredskab. Specielt hvis vi fremover gør mere ud af at øve det hjemlige totalforsvar, der bl.a. skal kunne indsættes ved katastrofesituationer og terrortrusler, som kræver udholdenhed og store personelstyrker i længere perioder".

Er ministeren enig i, at lovhjemlen for anvendelse af værnepligtige, fortsat er personello­ven af 1983 og hermed også betænkning nr. 902 vedrørende nyordningen af Forsvarets Personelforhold samt naturligvis grundloven?

Svar:

Ja.

 

Lov om forsvarets personel, jf. lov nr. 232 af 26. maj 1982, der trådte i kraft den 1. januar 1983, er dog flere gange siden ændret på forskellige punkter.

 

Der blev for eksempel ved lov nr. 489 af 7. juni 2006 om blandt andet ændring af lov om forsvaret personel foretaget en række ændringer som konsekvens af aftalen om forsvarets ordning 2005 – 2009, som følge af en omlægning af værnepligten (jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006 om forsvarets personel).

 

Lovhjemlen for anvendelsen af værnepligtige i forsvaret er således fortsat personelloven, men ikke i den form, den forelå i i 1983.

 

For redningsberedskabets vedkommende er beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med senere ændringer, lovgrundlaget for anvendelsen af de værnepligtige i det statslige redningsberedskab.