Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 9. december 2008 Sagsnr.: 14206 Â

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 25. november 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 95) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 95:

 â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/11-08 fra LandbrugsrÃ¥det om GDA-mærkning, jf. FLF alm. del – bilag 69)”

 

Svar:

Jeg mener, at det bør være frivilligt for erhvervet at træffe beslutning om, hvorvidt de vil supplere den almindelige næringsdeklaration med GDA-mærkning. Derfor arbejder jeg i forbindelse med forhandlingerne om EU-mærkningsforordningen for, at denne type mærkning bliver frivillig.

 

Jeg er enig i, at en hensigtsmæssig ernæringsmærkning kan bestå i en næringsdeklaration med angivelse af indholdet af næringsstoffer pr. 100g eller 100ml, hvor der suppleres med en symbolmærkning af typen ”best-choice”. Det er min ambition at arbejde aktivt for, at det nye nordiske ernæringsmærke udvikles til et fælles EU-mærke. Jeg må dog samtidig erkende, at et positivt resultat af en sådan indsats ikke kan forventes på kort sigt, idet interessen for denne type mærkning er begrænset i de fleste øvrige EU-lande.

 

Jeg er glad for den opbakning, som Landbrugsraadet giver udtryk for i forhold til det fælles nordiske ernæringsmærke, som vi forventer at kunne lancere til næste år, efter udløbet af den igangværende EU-notifikationsprocedure.

 

Landbrugsraadets bemærkninger vedrørende referenceværdier og portionsstørrelser er dækket af min besvarelse af spørgsmål 94 (FLF- alm. del).

 

Landbrugsraadet er i tvivl om, hvorvidt forbrugerne kan forstå de mange tal i GDA-mærkningen.

 

Landbrugsraadet har dog heller ikke lagt nogen dokumentation til grund for dette. I de fleste undersøgelser, hvor forbrugerne bliver spurgt, om de forstår GDA-mærkningen, giver forbrugerne udtryk for, at de forstår mærkningen. Der er kun få undersøgelser af, om forbrugerne reelt forstår mærkningen og kan anvende den i praksis. Disse undersøgelser peger ikke alle i samme retning, hvorfor der ikke kan drages nogen entydig konklusion om forbrugerforståelsen. 

 

Landbrugsraadet finder der problematisk og vildledende, at mælk med GDA systemet i realiteten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand. Jeg mener ikke, at GDA-mærkningen får mælk til at fremstå som et ringere produkt end sodavand. GDA giver faktuelle oplysninger om produkternes indhold af en række væsentlige næringsstoffer, sat i forhold til et anbefalet dagligt referenceindtag. Det nye nordiske ernæringsmærke vil fremhæve det bedste valg indenfor en række produktkategorier. Hverken GDA eller nøglehulsmærkningen er velegnede til at sammenligne produktgrupper imellem. Det er heller ikke hensigten, hverken for GDA-mærkningen eller for det nye nordiske ernæringsmærke, at de skal erstatte de officielle kostråd. De skal snarere supplere kostrådene, og vi skal fortsat gøre en indsats for at fremme befolkningens efterlevelse af kostrådene.

 

 

Eva Kjer Hansen