Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri
Christiansborg

 

København, den 11. december 2008

Sagsnr.: 838 / dok.nr. 452379

 

 

 

 

Ved skrivelse af 21. november 2008 har fødevareudvalget anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

FLF alm. del

 

Spørgsmål 88:

 

”Vil ministeren oplyse, hvorvidt Fødevareministeriet agter at udsende tilbagebetalings-krav af den uretmæssigt udbetalte brakstøtte for 2002 - 2004 i tilfælde af en negativ domsafgørelse fra EF-domstolen, subsidiært et forlig med EU-Kommissionen?”

 

Svar:

 

Den foreslåede underkendelse er begrundet i påståede systemfejl/svagheder ved den danske administration af hektarstøtteordningen, og selve underkendelsen er en såkaldt flat rate underkendelse beregnet på grundlag af hele det udbetalte beløb og ikke en op-summering af konstaterede overtrædelser hos de enkelte modtagere af hektarstøtte. Landmændene har fulgt de nationalt fastlagte regler om vedligeholdelse af de braklagte arealer, hvorfor det ikke vil være muligt at kræve det underkendte beløb tilbage fra støttemodtagerne. Efter tjenestegrenenes opfattelse afspejlede de nationalt fastsatte regler imidlertid ikke korrekt de gældende EU-regler.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Peter Anthonisen