Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 78 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 18. november 2008.

 

 

 

Jakob Axel Nielsen

Fg. justitsminister

/

Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 78 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Hvor mange dyretransporter (antal kontrollerede transporter på landevejene) forventer ministeren at politiet kontrollerer årligt efter, at den i veterinærforliget aftalte styrkelse af vejkontrollerne er gennemført?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitiet om en udtalelse.

 

Rigspolitiet har oplyst, at kontrolindsatsen for 2010 og efterfølgende år endnu ikke er planlagt.

 

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 77 er der iværksat en række initiativer med henblik på at gennemføre veterinærforliget, som blev indgået i august i år, herunder har Fødevarestyrelsen nedsat en række projektgrupper, som skal planlægge den nærmere udmøntning af de enkelte tiltag i forliget.

 

For så vidt angår tiltaget om, at vejkontrollen med dyretransporter skal styrkes, er planlægningen af gennemførelsen af dette tiltag endnu ikke afsluttet.