Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 11. december 2008 Sagsnr.: 14099 Â

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 18. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 74 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

 

Spørgsmål 74:

 â€Vil ministeren oplyse, hvad status er pÃ¥ regeringens ansøgning til EU-Kommissionen om en dansk salmonella-undtagelse for fjerkræ, herunder hvornÃ¥r der forventes et svar?”

 

Svar:

Danmark søgte i september 2007 om særstatus for konsumæg og for fjerkrækød (hønse- og kyllingekød). Der er sendt to ansøgninger, fordi der var et dansk ønske om, at ansøgningerne skulle vurderes individuelt.

 

Ansøgningen skal efter EU reglerne behandles i en komitéprocedure (Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, SCOFCAH). Det er første gang en medlemsstat søger om særstatus, idet dog Sverige og Finland i forbindelse med deres optagelse i EU fik særstatus vedrørende salmonella. Kommissionen har valgt at arbejde ad to spor. Det ene er fastsættelse af kriterier for, hvordan en sådan ansøgning skal vurderes. Det andet er en konkret vurdering af, om det danske kontrolprogram kan vurderes at være ækvivalent med de svenske og finske kontrolprogrammer.      

 

Fastsættelse af kriterier til vurdering af ækvivalens

Kommissionen har udarbejdet en vejledning med minimumskriterier for, hvad et kontrolprogram skal indeholde for at kunne vurderes som ækvivalent med de svenske og finske programmer. Vejledningen blev accepteret af SCOFCAH den 18. juni 2008 og ligger på Kommissionens hjemmeside. Det er en vejledning og derfor ikke et juridisk bindende dokument. Der lægges op til, at hver ansøgning skal vurderes individuelt og ikke kan afvises, hvis enkelte af kravene ikke er opfyldt. De danske ansøgninger er blevet målt op imod disse minimumskriterier.     

 

Vurdering af den danske ansøgning  

Der har været nedsat en ekspertarbejdsgruppe, som har haft til opgave at vurdere, om de danske kontrolprogrammer kan vurderes som ækvivalente med de svenske og finske.     

 

Ekspertgruppen har udarbejdet en rapport, dateret 29. august 2008. Fødevarestyrelsen er efterfølgende af Kommissionen blevet bedt om at kommentere konklusionerne i rapporten. Fødevarestyrelsen har i et brev til Kommissionen redegjort for, hvilke ændringer arbejdsgruppens rapport har givet anledning til i det danske kontrolprogram. Ændringerne vil blive indarbejdet i lovgivningen pr. 1. januar 2009. 

 

Arbejdsgruppens rapport og det danske svar på denne har været diskuteret i EU´s zoonosearbejdsgruppe, hvor medlemsstaterne blev bedt om at give tilkende, om de ville støtte de danske ansøgninger. Der var en positiv tilbagemelding fra hovedparten af medlemsstaterne, idet der dog fra enkelte lande blev udtrykt tilbageholdenhed. Sverige og Finland påpegede, at kravet til en prævalens under 2 % i alle led i en periode på 2 år, som anført i vejledningen om minimumskriterier, ikke var overholdt for slagtekyllinger (forældredyr). Begge lande var dog indstillet på at diskutere en kortere periode, dog ikke mindre end et år.       

 

Kommissionen har udarbejdet et forslag til særstatus for konsumæg, som har været drøftet på et SCOFCAH-møde den 26. november 2008. På mødet var der enighed om at det danske konsumægsprogram kunne betragtes som ligestillet med det svenske og finske, men nogle medlemsstater udtrykte dog bekymring for de handelsmæssige konsekvenser af at tildele Danmark særstatus.

 

 

Den videre proces

Ifølge Kommissionen vil forslaget om dansk særstatus for konsumæg blive forelagt til afstemning på SCOFCAH i december. Hvis det vedtages er ikrafttrædelsesdatoen den 1. juni 2009. Denne dato er fastsat ud fra, at forslaget skal i høring i WTO, før endelig afstemning kan foretages i SCOFCAH. Formentlig vil dette kunne ske i marts 2009. Herefter skal forordningen oversættes. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

 

Med hensyn til ansøgningen for slagtekyllinger, vil processen først kunne fortsættes, når Danmark kan fremvise et år med en prævalens i alle led under 2 %. I praksis vil det formentlig kunne ske i starten af 2009.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

/ Thomas Elvensø