Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 16. december 2008  |
Spørgsmål 68:
â€Vil ministeren i forlængelse af forliget om veterinærkontrollen oplyse, hvorvidt
egenkontrollen skal være obligatorisk? â€
Svar:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
â€Ved den seneste ændring af dyreværnsloven (lov nr. 530 af 6. juni 2007) blev der indført hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger, jf. lovens § 4 b.
Det er i bemærkningerne til forslaget til dyreværnslovens § 4 b forudsat, at der med bestemmelsen kan indføres regler, der forpligter besætningsejere til at udføre egenkontrol.
Det fremgår således af bemærkningerne, at bestemmelsen indebærer, at der administrativt kan fastsættes regler om, at besætningsejere skal gennemføre egenkontrol med dyrevelfærd, ligesom der kan fastsættes regler om myndighedernes kontrol med, at besætningsejerne gennemfører den forudsatte egenkontrol. Den offentlige kontrol forudsættes indarbejdet i den eksisterende 5 procents stikprøvekontrol af landbrugsbesætninger.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at det forudsættes, at en del af egenkontrollen skal baseres på såkaldte branchekoder, hvori der fastlægges retningslinjer for, hvad der udgør god dyrevelfærdsmæssig praksis, og hvilke procedurer der bør indføres i besætningerne for at sikre overholdelsen af denne praksis.
Branchen, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen er ved at udarbejde branchekoder for kvæg og svin. Samtidig er Justitsministeriet i samarbejde med Fødevarestyrelsen ved at udforme egenkontrolordningen. Det er hensigten, at egenkontrollen skal være obligatorisk for de besætninger, der vil blive omfattet af ordningen.â€
Eva Kjer Hansen
/Rikke Thoning