Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del
Offentligt
1Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 29. september 2009
TALEPUNKT – SAMRÅD CA og CB(det talte ord gælder)”Ministeren bedes redegøre for planen om at udfase fiskerikontrolskibetHavørnen, herunder konsekvenserne for EU-samarbejdet omfiskerikontrol i Østersøen og redningsberedskabet”
”Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem beslutningenom at udfase Havørnen og Redningsrådets anbefalinger om at haveminimum 2 skibe i fuldt beredskab i Nordsøen og Skagerrak”
Baggrund oganalyser 2005-09- Efter regeringens opfattelse er der tungtvejendefaglige og økonomiske argumenter for at udfaseHavørnen.
- For det første er der med strukturudviklingen sket etmarkant fald i antallet af fiskefartøjer. I perioden fra2001 til 2008 er antallet faldet fra 4.019 til 2.891,svarende til hele 28%. Denne udvikling reducererselvsagt behovet for kontroller til søs, og direktoratetråder i dag over en noget større kontrolkapacitet tilsøs, end der er behov for.
2
- For det andet er der et større uudnytteteffektiviseringspotentiale på kontrolskibene. I 2005pegede konsulentfirmaet Deloitte på, at der var etbetydeligt effektiviseringspotentiale iFiskeridirektoratet, både på land og til søs. Potentialetpå land er indhøstet i de senere år. Nu er tidenkommet til kontrolskibene.- Og endelige for det tredje er kontrollen til søs relativtdyr og mindre effektiv end kontrollen på land. Der eret kontrolmæssigt relativt lille udbytte af skibene iforhold til omkostningerne ved at drive skibene.Således opgør Deloitte, at en inspektion af et fartøj tilsøs koster 51.500 kr., mens en inspektion af et fartøj ihavn koster ca. 12.000 kr.- Samtidig konstateres der relativt få overtrædelser tilsøs. Konkret blev der i alt konstateret 34overtrædelser til søs i 2008 for alle direktoratets 4fartøjer. Dette svarer ifølge Deloittes opgørelse til, atdet koster knap 1,4 mio. kr at finde en overtrædelse tilsøs, mens det koster ca. 0,2 mio. kr. at finde enovertrædelse ved inspektion i havn.
3
- Fiskeridirektoratet har siden 2007 arbejdet efter enrisikobaseret strategi for kontrolarbejdet. Princippeter, at ressourcerne prioriteres i forhold til fiskerier ogperioder på året, så der opnås den størst mulige effektaf kontrolindsatsen.- Samlet set er der altså gode grunde til at udfaseHavørnen. Besparelsen ved udfasningen på knap 20mio. kr. årligt anvendes, som det fremgår afregeringens finanslovforslag, til finansiering af bla. enrække nye og kommende opgaver i den landbaseredekontrol og i direktoratets centrale del.- Samlet set er der således tale om en fornuftigomprioritering indenfor Fiskeridirektoratet.
- Jeg vil herefter sige lidt om konsekvenserne forfiskerikontrol i bl.a. Østersøen og redningsberedskab,når kontrolskibet Havørnen udfases.Konsekvenser forfiskerikontroli bl.a. Østersøen- Fiskeridirektoratets skibe foretog i 2008 i alt 903boardinger (søværtskontroller), hvoraf de 162 blevforetaget af medarbejdere fra Havørnen.
- I forhold til kontrolopgaven generelt vil jeg mindeom, at landingskontrol er den klart største opgave, og
4
der hvor man afdækker hovedparten af overtrædelser ifiskeriet. Landingskontrollen fortsætter på uændretniveau.
- Indsatsen i forhold til EU-samarbejdet om fællessøkontrol er et nationalt anliggende. Danmarkmeddeler EU indsatsen i form af årligekontrolprogrammer.- Havørnen har hidtil været tilmeldt med 200 dage omåret i Østersøen, og det er forventningen, atVestkysten fremover vil operere i Østersøen ca. 120-140 dage om året. Man skal som sagt væreopmærksom på, at antallet af fiskefartøjer er faldende,og at Vestkysten med sin større besætning kan leveremere intensiv kontrol.
- Samtidig giver det fælles kontrolsamarbejde i regi afEU's fiskerikontrolagentur netop muligheder for atoptimere og koordinere udnyttelsen af de til enhver tidværende ressourcer.
- Danmark vil således fortsat have en fuld forsvarligfiskerikontrol.Konsekvenser forredningsberedskab
5
- Med udfasningen af Havørnen vil direktoratets bidragtil det samlede redningsberedskab falde fra 950 til ca.620 driftsdøgn årligt. Direktoratet vil naturligvis somhidtil være en del af beredskabet i allefarvandsområder. Jeg vil tilføje, at den maksimalereaktionstid på 30 minutter, fra alarmering til derageres, ikke berøres.
- Der er mange bidragsydere til redningsberedskabet.Nok er Fiskeridirektoratet en vigtig brik, men kun enblandt mange, herunder Forsvaret ogFarvandsvæsenet.
- Hertil kommer, at i henhold til bl.a. Lov om sikkerhedtil søs er alle danske skibe forpligtet til at yde bistandtil redning af menneskeliv på søen, herunder at ydeassistance til redningstjenesterne.- Jeg kan oplyse, at Havørnen i perioden 2006-2008deltog i 17 operationer fordelt som følger:a) 5 opgaver med at indsamle olieprøver,b) 3 opgaver med overvågning af fartøjer,c) 5 opgaver med bugsering af havarister samtd) 4 eftersøgninger i forbindelse med observation afnødraketter.
6
- Havørnen har således i perioden 2006-2008 ikkedeltaget i deciderede redningsaktioner.Det skal dog tilføjes, at Havørnen i 2009 har deltageti 2 redningsaktioner under ledelse af SøværnetsOperative kommando (SOK). Ved begge operationerskete redning med helikopter.
- Jeg vil nu gå til besvarelse af spørgsmål CB.
CB Indledning- Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd ligger ikkeinden for mit ressort, så jeg har taget kontakt tilForsvarsministeriet med henblik på at få en udtalelseom Redningsrådets aktiviteter.
- Forsvarsministeriet har oplyst følgende:Citat begynder-”Det er op til de enkelte ministerier, som bidrager tilredningsberedskabet, at beslutte hvilke ressourcer destiller til rådighed.
-Redningsrådet blev nedsat ved en betænkning af 27.juni 1957. Redningsrådet har til opgave at overvejeog indstille til ansvarlige ministerier omforanstaltninger til den bedst mulige gennemførsel afeftersøgnings- og redningsoperationer.
7
-Det påhviler bl.a. Redningsrådet at fremføresynspunkter og stille forslag om den bedst muligeudnyttelse af det rådige materiel.-Med andre ord kan Redningsrådet ikke stille krav om,hvilke redningsressourcer de enkelte ministerier råderover eller stiller til rådighed for redningsberedskabet,men er alene et rådgivende organ.-Det faste redningsberedskab består af en række fasttildelte ressourcer, herunder søværnets ogFarvandsvæsenet skibe, flyvevåbnetsredningshelikoptere og Fiskeridirektoratets skibe.Herudover deltager en række andre myndighedersamt private, herunder civile skibe, i en aktuelredningsaktion, men disse er ikke permanenttilknyttede ressourcer.-Således er Fiskeridirektoratets skibe alene ét blandtmange bidrag til redningsberedskabet, hvorforFiskeridirektoratets bidrag ikke kan ses isoleret.-For så vidt angår Redningsrådets anbefalingerantages det, at der i spørgsmål CB henvises til mål-og resultatkravene for søredningstjenesten i Danmark,som Redningsrådet, på baggrund af de fasteressourcer der blev stillet til rådighed i 2004,udarbejdede i 2006.
8
-Et af disse mål- og resultatkrav omfatterFiskeridirektoratets skibes årlige bidrag tilredningsberedskabet. Således er der et mål om, atFiskeridirektoratet skal opretholde mindst 950driftsdøgn årligt fordelt på 2 fartøjer i Nordsøen,Skagerrak og det nordlige Kattegat samt 1 fartøj i detsydlige Kattegat og Østersøen.-Der er således tale om et ressourcebidrag, somFødevareministeriet selv vil kunne ændre, da det somsagt er op til de enkelte ministerier, der bidrager tilredningsberedskabet, at beslutte hvilke resourcer destiller til rådighed.”Citat slutter- Så vidt Forsvarsministeriets udtalelse omRedningsrådets opgaver og kompetence.- Forsvarsministeriets udtalelse indebærer, at der i mål-og resultatkravene for søredningstjenesten i Danmarkikke er tale om, at Redningsrådet anbefaler en bestemtskibskapacitet i Nordsøen og Skagerrak, hverken forFiskeridirektoratets eller for andre aktørersvedkommende.- Samlet set er der væsentlige grunde til at vi udfaserHavørnen.
