Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 10. september2009 stillet følgende spørgsmål nr. 474 (Alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål 474:

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på FLF alm. del – samrådsspm. BY og BZ ombrændemærkning af heste den 8. september 2009 redegøre for ulemper og smerteniveauved chipmærkning af heste?”

Svar:

Når en hest chipmærkes, sker det ved, at chippen, der er en meget lille, aflang kapselanbringes i venstre side af hestens hals på overgangen mellem muskel og spækkam.Chippen er så lille, at den anbringes ved hjælp af en kanyle ligesom, når der gives enindsprøjtning. Smerteniveauet ved anbringelsen er meget begrænset og kortvarigt. Nårchippen er anbragt korrekt, kan hesten ikke mærke den.Chipmærkning anses for en sikker og entydig identifikationsmetode, der korrekt anvendter forbundet med meget få ulemper.Det forhold, at en chip kan vandre i kroppen, således at det senere kan være vanskeligteller umuligt at lokalisere og aflæse den, var tidligere en ulempe. Der er imidlertid blevetarbejdet meget med kvaliteten af chippen for at hindre, at den vandrer i kroppen, ogdette problem anses ikke længere for væsentligt.En chip er ikke direkte synlig, men skal aflæses med en scanner. De chips, der anvendesi dag, er imidlertid ISO-standardiserede og kan aflæses med en universalaflæser. Detproblem, der tidligere opstod, fordi en bestemt type chip krævede en bestemt aflæser,eksisterer således ikke længere.