Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. september 2009stillet følgende spørgsmål nr. 465 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Spørgsmål 465:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke kriterier Sekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager anvender ved prioritering af modtagne klager, når det gælderhenholdsvis vildledningssager, sager omhandlende sundhedsfarlige forhold/fødevarerm.m. og andre sager.”

Svar:

Jeg har forelagt Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager spørgsmålet, som haroplyst følgende;”Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager prioriterer ikke klagerne efter emnersom f.eks. vildledningssager og sager om sundhedsfarlige forhold, men tager hensyn tilforbruger- og dyrebeskyttelsen ved kun at tillægge klagen opsættende virkning, hvis deter sundhedsmæssigt forsvarligt både i relation til dyresundheden ogfødevaresikkerheden.Udgangspunktet i dansk ret er, at en klage ikke har opsættende virkning, men klager kananmode om, at klagen tillægges opsættende virkning, hvilket betyder, at virksomheden

ikke skal følge afgørelsen, før der er truffet afgørelse i klagesagen.Hensynet til virksomhederne varetages ved hastebehandling af visse typer af sager ellerved at tillægge klagen opsættende virkning, hvis det er dyresundheds- ogfødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt.Ved prioritering af klagerne efter klagedato justerer Sekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager for den forskel i tid, der måtte gå ved 1. instansens(Fødevarestyrelsens, herunder fødevareregionernes) videresendelse af klagen tilsekretariatet. Ifølge reglerne skal klagen indgives til den instans, som har truffet denafgørelse, der klages over, således at 1. instansen har mulighed for at genovervejeafgørelsen, og evt. genoptage sagen. I modsat fald sender 1. instansen klagen videre tilSekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager med sine bemærkninger og relevantesagsakter/-oplysninger.”