FLF, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om oversendelse af det talepapir, der lå til grund for besvarelsen af FLF alm. del - samrådsspm. BS om brændemærkning af heste den 27. august 2009, til justitsministeren

Udkast til taletil ministeren til brug vedåbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeritorsdag den 27. august 2009 kl. 10.00Samrådsspørgsmål BS:”Vil ministeren sikre, at brændemærkning af heste ophører snarest,så der fremover udelukkende benyttes mikrochip?”

1.Formålet med at mærke heste er at skabe en sikkeridentifikation af hesten. Det er f.eks. nødvendigt i forbin-delse med avl, konkurrencer, medicinering eller handel,hvor det er afgørende, at man kan følge den enkelte hest,og at man har tillid til dens identitet.Ifølge en rapport fra 2006 fra Justitsministeriets arbejds-gruppe om hold af heste sker mærkning af heste i Dan-mark ved chipmærkning og/eller brændemærkning. I ud-landet benytter man sig også af frysemærkning og tatove-ring.

2.Mærkning med chip foregår ifølge samme rapport ved,at en kapsel på ca. 1,9 x 8 mm, som er kodet med etnummer, ved injektion placeres under hestens hud ellerdybere. I Danmark placeres chippen typisk midt på ven-stre side af hestens hals. Chippen aflæses med en scan-ner, der holdes ud for det område af hestens krop, hvorchippen forventes at befinde sig.Fordelen ved chipmærkning er, at der ikke er tvivl omaflæsningen. Ulempen ved chipmærkning er, at en hestkan bære flere forskellige chips, som så kan føre til usik-kerhed om identifikationen. Hvis det er tilfældet, vil detsom udgangspunkt skyldes en fejl eller bevidst snyd. Derer ikke umiddelbart nogen grund til, at en hest skal bæremere end en enkelt chip. En anden ulempe er, at chippenikke er direkte synlig.3.Brændemærkning af heste foregår ifølge hestearbejds-gruppens rapport ved, at et rødglødende jern presses modhestens hud i ca. 1 sekund, dog afhængigt af hestens hud-2

tykkelse og hårvækst. Resultatet er, at hårcellerne øde-lægges, så der ikke vokser hår. Der brændes ikke længereså dybt, at der fremkommer egentligt arvæv. Det er ofteavlsforbundets logo og eventuelt cifre fra registrerings-nummeret, der præges på hestens lår. Brændemærkninger i mange avlsforbund knyttet til lange traditioner.Fordelen ved brændemærkning er, at mærkningen er di-rekte synlig på hesten. Mærkningen udgør så at sige he-stens varemærke, som kan anvendes i markedsførings-øjemed, når hesten afbildes i TV, blade, ved konkurren-cer osv. Ulempen ved brændemærkning er, at det i nogletilfælde har vist sig, mærkningen udviskes, når hestenbliver ældre, og det bliver derfor vanskeligt eller usikkertat aflæse identifikationsnummeret.4.Dyreværnsrådet afgav i 2000 en udtalelse om bl.a.brændemærkning af føl. Af udtalelsen fremgår, at det ik-ke havde været muligt at fremskaffe tilstrækkelig over-bevisende dokumentation for føls lidelser ved brænde-3

mærkning. Endvidere fremgår det, at den egentligemærkning og den efterfølgende sårheling ifølge Dyre-værnsrådet er forbundet med en vis grad af smerte, menat forløbet samlet set ikke er forbundet med varigt méneller væsentlig ulempe.Rådet vurderede derfor, at brændemærkning ikke udgøren overtrædelse af dyreværnslovens § 1, hvorefter dyrskal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt modsmerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.5.Som jeg nævnte tidligere afgav arbejdsgruppen omhold af heste i januar 2006 en rapport. Af rapportenfremgår det bl.a., at der efter arbejdsgruppens opfattelseer et reelt behov for mærkning af heste. Med hensyn tilvalg af mærkningsmetode anbefalede arbejdsgruppen dengang chipmærkning frem for brændemærkning, når der iDanmark på et tidspunkt vil blive indført en pligtmæssigregistreringsordning.

Den fremtidige pligtmæssige registreringsordning, somer omtalt i hestearbejdsgruppens rapport, er en henvis-ning til EU-Kommissionens planer på dette tidspunkt omat fremsætte et forslag til en forordning, der skal sikre, atdyr af hesteslægten bliver identificeret ensartet i de for-skellige EU-lande.Arbejdsgruppen om heste opfordrede i sin rapport i øv-rigt også Dyreværnsrådet til inden for en kortere årrækkeat se på emnet brændemærkning af føl igen.6.Rapporten fra hestearbejdsgruppen dannede som be-kendt grundlag for udarbejdelsen af lov om hold af heste,der trådte i kraft den 1. januar 2008. I overensstemmelsemed arbejdsgruppens anbefaling indeholder loven ikkenærmere regler om, på hvilken måde heste skal mærkes.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår i øvrigt, atEU-Kommissionen efterfølgende havde fremsat forslagtil en kommissionsforordning vedrørende en metode tilidentifikation af enhovede dyr. Forordningsforslaget var5

på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse under fortsatforhandling og hørte under det tidligere Familie- og For-brugerministerium – nu Fødevareministeriet. Jeg vil se-nere i min tale vende tilbage til, hvad forhandlingerne erendt med.7.I 2007 afgav Dyreværnsrådet en ny udtalelse ombrændemærkning af heste. I udtalelsen henviste Dyre-værnsrådet til et notat fra 2006 med titlen ”Mærkning afheste – konsekvenser i form af smerte”, som var udarbej-det af Danmarks Jordbrugsforskning (nu Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet).Dyreværnsrådet anførte i den forbindelse, at det ifølgeDanmarks Jordbrugsforskning ikke havde været muligt atfinde dokumentation for lidelse forbundet med brænde-mærkning af heste, men at det måtte betragtes som sand-synligt, at der er en vis grad af smerte forbundet med denegentlige mærkning samt den efterfølgende sårheling,dog næppe varigt mén eller væsentlig ulempe.6

Dyreværnsrådet udtalte herefter, at der ikke forelå nyeoplysninger for rådet om den smerte, der er forbundetmed brændemærkning. Dyreværnsrådet var imidlertidenig med arbejdsgruppen om hold af heste i, at der varsket en betydelig teknologisk udvikling, siden rådet i2000 afgav sin udtalelse om brændemærkning af føl, så-ledes at chipmærkning nu måtte anses for et pålideligt ogpraktisk anvendeligt alternativ til brændemærkning.På den baggrund opfordrede Dyreværnsrådet til, at derelevante parter ophørte med at foretage brændemærk-ning af heste, og rådet henstillede herunder til avlsfor-bundene, at forbundene ophævede eventuelle bestemmel-ser om, at den påkrævede mærkning af heste under detenkelte forbund skal foretages ved brændemærkning.Da der imidlertid ikke forelå nye oplysninger om hestessmerteoplevelse i forbindelse med brændemærkning,fandt Dyreværnsrådet i overensstemmelse med sin udta-lelse fra 2000 fortsat, at brændemærkning ikke er i strid7

med dyreværnsloven, ligesom rådet ikke fandt det på-krævet, at der indføres et forbud mod brændemærkningaf heste.8.I april 2008 blev der indleveret en afhandling fra enspecialestuderende på Københavns Universitet, der havdesammenlignet brændemærkning og chipmærkning af he-ste indbyrdes med henblik på en vurdering af smerte ogvævsbeskadigelse.Dyrenes Beskyttelse rettede samme måned, som afhand-lingen blev indleveret, henvendelse til Dyreværnsrådet oganmodede rådet om en udtalelse. Efter Dyrenes Beskyt-telses opfattelse er der med afhandlingen fremkommetden savnede dokumentation for, at heste er udsat for li-delse ved brændemærkning.Dyreværnsrådet anførte i sit svar til Dyrenes Beskyttelsefra oktober 2008, at resultaterne fra den eksperimentelledel af afhandlingen, som alene omhandlede syv voksneheste, efter rådets opfattelse viste, at selve brændemærk-8

ningen er forbundet med en vis, akut smerte, som er stør-re end den smerte, der er forbundet med chipmærkning.Der blev ikke fundet tegn på smerte i den efterfølgendeperiode ved hverken brænde- eller chipmærkning og hel-ler ingen langtidseffekter i form af systemisk inflamma-toriske reaktioner.Dyreværnsrådet fandt på den baggrund, at afhandlingenunderstøtter rådets tidligere antagelse om, at mærkningener forbundet med en vis grad af smerte, men ikke varigtmén eller væsentlig ulempe. Rådet var derfor fortsat afden opfattelse, at der ikke foreligger den fornødne doku-mentation for, at brændemærkning af heste er forbundetmed varigt mén og væsentlig ulempe, hvorfor dennepraksis ikke er i strid med dyreværnsloven.Det fremgår imidlertid også af svaret, at Dyreværnsrådetfortsat er af den opfattelse, at brændemærkning af hesteikke bør foretages, idet identifikationsmærkning i stedetbør ske ved chipmærkning.9

9.Nu vil jeg så som annonceret tidligere vende tilbage tildet forslag til kommissionsforordning om metoder tilidentifikation af enhovede dyr, som blev omtalt både irapporten fra hestearbejdsgruppen og Justitsministerietsforslag til lov om hold af heste.EU-Kommissionens forordning om metoder til identifi-kation af enhovede dyr blev vedtaget i juni sidste år, ogforordningen har fundet anvendelse i EU siden den 1. julii år.Det er som sagt Fødevareministeriet, der er ansvarlig forimplementeringen af forordningen herhjemme. Ministeri-et har overladt til Fødevarestyrelsen at forestå det egent-lige arbejde hermed. Jeg har derfor til brug for dette sam-råd indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen om ind-holdet af forordningen og om, hvordan forordningen ergennemført i Danmark.

Ifølge Fødevarestyrelsen er grundlaget for forordningenskrav om identifikation og registrering af alle heste bl.a.fødevaresikkerhedsmæssige hensyn. Det skal således sik-res, at heste, der er behandlet med lægemidler, der ude-lukker dem fra konsum, kan identificeres entydigt ogudelukkes fra fødekæden.Ifølge forordningen skal alle dyr af hesteslægten derfortildeles et pas og et livslangt identifikationsnummer, derfølger dyret fra fødsel til død. Forordningen stiller ogsåkrav om, at alle heste mærkes og registreres i en centraldatabase. Som udgangspunkt skal mærkning ske medchip, men der er mulighed for, at medlemslandene kantillade, at hestene identificeres efter passende alternativeidentifikationsmetoder, som f.eks. brændemærkning.Det er imidlertid et krav, at medlemslandene sørger for,at der for hovedparten af de enhovede dyr ikke anvendesalternative metoder som eneste middel til kontrol af en-hovede dyrs identitet.11

Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at chipmærkning erdet identifikationssystem, der bedst tilgodeser kravet omentydig identifikation. Landscentret Hest har oplyst overfor Fødevarestyrelsen, at ca. 20 procent og højst 25 pro-cent af hestene skønnes at blive brændemærket i avls-sammenhæng. Det vil sige, at op mod 75 procent af dendanske hestebestand chipmærkes.Det er imidlertid samtidig Fødevarestyrelsens opfattelse,at det fortsat bør være tilladt for visse avlsforbund, dertraditionelt har foretaget brændemærkning, at anvendebrændemærkning som alternativ metode til chipmærk-ning, når det er i overensstemmelse med dyreværnslovenat foretage brændemærkning af heste i Danmark.10.Så vidt ordene fra Fødevarestyrelsen. Når det så ersagt, så synes jeg, at det er glædeligt, at der nu er kommetet fælles regelsæt for mærkning af heste i EU, som bety-der, at alle heste skal mærkes og registreres, og at ud-gangspunktet er, at mærkning skal ske med chip.12

Jeg kan samtidig konstatere, at Dyreværnsrådet efter nuat have behandlet spørgsmålet om brændemærkning afheste hele tre gange – senest i oktober 2008 – fortsat fin-der, at den smerte, som er forbundet med såvel denegentlige mærkning som med den efterfølgende sårhelingikke er i strid med dyreværnslovens § 1.Endvidere har jeg har noteret mig, at Fødevarestyrelsenheller ikke har fundet anledning til at kræve chipmærk-ning af alle heste, selv om dette er udgangspunktet iKommissionens forordning om identifikation af enhove-de dyr.Hvis brændemærkning af heste skal udfases i Danmark,bør det efter min opfattelse være igennem dette regelsæt,og jeg har på den baggrund ikke umiddelbare planer omat forbyde brændemærkning af heste.