Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del
Offentligt
709894_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 30. Juli 2009Sagsnr.: 16875
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 9. juli 2009 stilletfølgende spørgsmål nr. 431 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Benny Engelbrecht (S).

Spørgsmål 431:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser tilladelsen til attilsætte den uopløselige polymer polyvinylpolypyrrolidon til vin vil have forforbrugerne, og om eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser er acceptable, hvishensigten alene er at opnå en blødere og mindre adstringent vin af kunstig vej.”

Svar:

Metoden ”anvendelse af polyvinylimidazol- og polyvinylpyrrolidon-copolymerer(PVI/PVP)” anvendes til at nedsætte indhold af kobber, jern og tungmetaller i vinen.Metoden skal anvendes efter de fastsatte betingelser og med de fastsatte begrænsninger,der fremgår af ønologiforordningens1bilag 1, pkt. 41. Dette indebærer blandt andet, atder maksimalt må tilsættes 500 mg/l, og at de tilsatte stoffer filtreres fra 2 dage eftertilsætningen.Den sundhedsmæssige sikkerhed af den pågældende polymer er vurderet af denEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og er godkendt som tilsætningsstof E1202. I risikovurderingen er samtlige videnskabelige undersøgelser af stoffet inddraget,og på denne baggrund er det fastsat, hvor meget og i hvilke typer fødevarer stoffet måanvendes.
Eva Kjer Hansen
/ Caroline D. NordentoftKommissionens forordning (EF) nr. xx af […] om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning(EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder ogrestriktioner i forbindelse hermed. Endnu ikke publiceret.1