Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 1.juli 2009 stilletfølgende spørgsmål nr. 418 (Alm. del) som hermed besvares.

Spørgsmål 418:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. juni 2009 fra Landsforeningen Le-vende Hav, jf. FLF alm. del – bilag 326.”

Svar:

Jeg skal henvise til det følgende, der punkt for punkt kommenterer henvendelsen fraLandforeningen Levende Hav.Punkt 1. Misbrug af EU's nye oliestøtteprogramDen såkaldte brændstofpakke er baseret på en EU forordning om støtte til fiskeriet tilomstrukturering i forbindelse med den økonomiske krise (Rådets forordning (EF) nr.744/2008 af 24. juli 2008 om et midlertidigt særligt initiativ til fremme af omstrukture-ringen af EF-fiskerflåderne, som er berørt af den økonomiske krise).Der er tale om en ekstraordinær foranstaltning i den særligt vanskelige situation som eropstået som følge af høje brændstofpriser samt vanskelige markeds- og finansierings-forhold.Forordningen indeholder en række muligheder som ikke alle bliver anvendt i Danmark.F.eks. anvender vi ikke muligheden for tilskud til midlertidig oplægning af fartøjer og vianvender heller ikke ordningen med tilskud til delvis ophør (ved en fejl benævnt ”delvisoplægning” i forordningen). Den danske ordning anvender foranstaltninger som kanmedvirke til at fiskeriet får en bedre struktur og dermed en mere langsigtet tilpasning.Foranstaltningerne omfatter:----Energieffektive investeringer i eksisterende fartøjerEnergisyn af eksisterende fartøjerPilotprojekter (energieffektiv teknologi)Ophugning og modernisering via flådetilpasningsplaner

Tilskud til ophugning er således kun en del af den samlede pakke på ca. 245 mio. kr. i2009-2010.Den ordning med ”delvis oplægning” som Levende Hav omtaler, anvendes ikke i Dan-mark. Den ophugningsordning, der indgår i brændstofpakken, giver slet ikke mulighedfor at genanvende kapacitet der tages ud med støtte. Det er ydermere et krav at den støt-te der modtages til ophugning skal geninvesteres i en omstilling af fiskeriet. Hvis inve-steringen anvendes til nye fartøjer, skal der tages tilsvarende kapacitet ud af fiskerietuden støtte. Ordningen vil derfor medføre en reel reduktion i fiskerflådens nominellestørrelse målt i kW og tonnage, og dermed vil størrelsen af den flåde der har adgang tilat fiske blive formindsket. Det er rigtigt at ophugningen ikke fjerner konkrete fangstret-tigheder. Uanset om disse er fordelt i form af fartøjskvoteandele (FKA) eller på andremåder, er formålet med ophugningsordningen ikke at reducere disse rettigheder, som ertildelt Danmark for den samlede fiskerflåde. Men ved at gøre flåden mindre reduceresdet økonomiske incitament og den tekniske mulighed for at der udøves et for højt fiske-ritryk.De fartøjer, der hugges op med støtte, skal dokumentere at de har fisket et antal havdagei de seneste to år og at de var driftsklare da ordningen blev vedtaget i EU. Endvidereskal de hidtidige brændstofomkostninger udgøre mindst 30 % i gennemsnit for flådetil-pasningsplanen.Ansøgerne skal med en omstruktureringsplan kunne vise at det samlede projekt medophugning, modernisering og geninvestering betyder en brændstofbesparelse på mindst30 %.Punkt 2. Koncentrering af kvote på enkelt fartøjLandsforeningen Levende Hav nævner i sin henvendelse, at Fiskeridirektoratet i juni2009 gennemførte en hastehøring af Erhvervsfiskeriudvalget. Høringen vedrørte dispen-sation fra reglen i Reguleringsbekendtgørelsens § 100, om at der til et enkelt fartøj kunmå knyttes 20 % af sildekvoten i Kattegat. Baggrunden var, at der var fremsat ønske fraen fisker om at sammenlægge kvoter fra to fartøjer, som den pågældende ejer, på et far-tøj. Dette fartøj ville derved komme til at have rådighed over 34 % af sildekvoten i Kat-tegat.Sammenlægningen af de to fartøjer skulle ske som led i en omstrukturering under densåkaldte brændstofpakke. Da ansøgningsfristen til ordningen udløb få dage efter, og an-søgeren ikke kunne indgå kontrakt om et nyt fartøj, før vedkommende vidste, om kvote-andelene kunne sammenlægges på det nye fartøj, var det nødvendigt at behandle sagenekstraordinært hurtigt.Fiskeridirektoratet gav efter omstændighederne tilladelse til at dispensere fra reglen, dader ikke skete nogen ændring i ejerforholdene ved sammenlægningen af kvoterne. Førvar kvoterne fordelt på flere fartøjer ejet af samme fisker, de bliver nu samlet på et en-kelt fartøj. Fiskeren har derfor ikke fået rådighed over flere sild i Kattegat, end han hav-de før sammenlægningen.

Punkt 3. Muslinge- og østersfiskerietDet anføres i skrivelsen fra Landsforeningen Levende Hav, at Fødevareøkonomisk Insti-tut har vurderet, at de 51 eksisterende tilladelser til at fiske blåmuslinger i Limfjorden vilblive samlet på syv store fartøjer på baggrund af det nye regelsæt om overdragelighed affartøjstilladelsesandele (FTA).Fødevareøkonomisk Institut (FØI) har imidlertid ikke vurderet, at tilladelserne vil blivesamlet på syv fartøjer. Instituttet har foretaget en beregning af de økonomiske konse-kvenser under forskellige scenarier for muslingefiskeriet.FØI har overfor Fiskeridirektoratet oplyst, at der på et seminar om Limfjorden i juni2009 mundtligt blev redegjort for en analyse vedrørende blåmuslingefiskeriet i fjorden.Analysen omfatter en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser af en række scenari-er i forbindelse med en tilpasning af muslingefiskeriet til de miljømål, som fremgår afmiljømålsloven.FØI har som led i undersøgelsen foretaget en beregning af konsekvenserne ved indførel-sen af overdragelige muslingetilladelser og har i den forbindelse indlagt en række forud-sætninger for beregningen herunder om størrelsen af den samlede kvote for blåmuslin-ger, om fartøjerne lastekapacitet og om antallet af fiskedage m.v. Under forudsætning af,at den samlede kvote er mindre end halvdelen af den kvote, der har været gældende fremtil de seneste år, vurderes det, at syv fartøjer af samme type som de eksisterende nyestemuslingefartøjer ville kunne lande hele kvoten.Fødevareministeriet forventer, at indførelsen af et FTA-system vil føre til færre fartøjerend de 51, der eksisterede ved udstedelsen af reglerne om overdragelighed. Det skal dogbemærkes, at reglerne om fartøjstilladelsesandele indtil videre kun giver mulighed forsammenlægning af højst to tilladelser på et fartøj.Fødevareministeriets forpligtelser i forhold til miljøet, bl.a. som følge af EU’s naturbe-skyttelsesdirektiver berøres ikke af overdrageligheden af muligheden for at fiske blå-muslinger eller østers. Fødevareministeriet har fortsat frihed til at tilpasse regler, vilkårm.v. i de aktuelle tilladelser, der udstedes. Der er således fortsat mulighed for, at Fiske-ridirektoratet kan gribe ind, indskrænke eller helt forbyde et bestemt fiskeri i et område.Det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelse nr. 371 af 15. maj 2009 om tilladelse til fi-skeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele, atregler og vilkår om muligheden for at udøve muslinge- og/eller østersfiskeri fastsættespå grundlag af fiskeriloven og Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger,herunder om fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.I den forbindelse varetages bl.a. bestandssituationen og hensynet til beskyttelse og op-hjælpning af levende ressourcer samt beskyttelse af det omgivne miljø og andet dyre- ogplanteliv. Det indebærer desuden, at der skal gennemføres miljøkonsekvensvurderinger ihenhold til habitatdirektivets bestemmelser om forvaltning i de internationale naturbe-skyttelsesområder (Natura 2000), ligesom Danmarks forpligtelser i forhold til vandram-medirektivet skal overholdes.

Punkt 4. FKAFKA systemet har givet større fleksibilitet for fiskerne. I FKA systemet tildeles derårsmængder baseret på kvoteandelen, så fiskeren selv kan planlægge, hvornår vedkom-mende ønsker at fange sin fisk. Hermed kan fiskeren vælge at blive hjemme, hvis det erdårligt vejr, eller vente med at fange fisken til senere på året, hvis priserne er lave i star-ten af året. Før havde fiskeren kun en kort periode til at fange den udmeldte ration i,uanset hvordan f.eks. priserne og vejret var, og havde derfor heller ikke muligheden forselv at planlægge fiskeriet optimalt.Da fiskerne nu har mulighed for bedre planlægning af fangstrejserne i overensstemmelsemed sæson og markedsefterspørgsel, vil de selv kunne beslutte at fiske på de mest hen-sigtsmæssige tidspunkter af året, hvor fisken også har den bedste størrelse og kvalitet.Desuden har fiskerne mulighed for at melde sig i en pulje, og på den måde få adgang tilandre puljemedlemmers årsmængder af de kvoter, der er tilmeldt puljen, så de ikke erbegrænset af de årsmængder, som det enkelte fartøj selv disponerer over. Det er mit kla-re indtryk, at de fleste fiskere er tilfredse med disse muligheder og benytter den fleksibi-litet, som puljerne repræsenterer.Der er mange faktorer som spiller ind, når prisen på fisk fastsættes, herunder f.eks. ud-bud og efterspørgsel, valutakurser, samt prisen på andre markeder, både det europæiskemarked og verdensmarkedet. For eksempel er torskepriserne i øjeblikket formentlig på-virket af et stort udbud af torsk fra Barentshavet. Købekraften hos forbrugerne medvir-ker pt. også til at presse priserne ned.For en nærmere gennemgang af prisudviklingen for forskellige fiskearter, kan jeg henvi-se til kapitel 4 i ”Fiskeriets Økonomi 2009” (www.foi.life.ku.dk/Publikationer/Rapporter),som for nylig er udgivet af Fødevareøkonomisk Institut. Her beskrives i detaljer hvilkefaktorer, der generelt, og i den aktuelle situation, påvirker prisen på fisk.