Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDepartementet, 3.1./CDNODen 23. juni 2009
Samråd i Fødevareudvalgetvedrørende GDA-mærkning, den 24.juni 2009.Spørgsmålene er stillet efter ønske fra BjarneLaustsen (S)
TALEPUNKT
Spørgsmål BN: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilkeinitiativer ministeren vil iværksætte i lyset af beretning nr . 7 påalm. del om GDA-mærkning afgivet af Fødevareudvalget den27. maj 2009, og oplyse inden for hvilke rammer, ministerenarbejder i EU, når det oversendte grundnotat af 18. marts 2008kun begrænset forholder sig til GDA-problemstillingen?”
Det talte ord gælder
Svar:- GDA-mærkning udgør et lille hjørne af et megetomfattende forslag om fødevareinformation tilforbrugerne.
1
- Udover næringsdeklarationer giver forslagetanledning til diskussion af mange andre bestemmelserom, hvad man skal kunne læse på en fødevare; fxhvad det er man køber, hvem der har fremstillet denog hvornår, hvad den indeholder og hvor længe denkan holde sig, om den er overfladebehandlet, om denindeholder allergener osv. osv.
- Det er alt sammen områder, hvor det er vigtigt, at vifra dansk side gør vores indflydelse gældende. Vi hartradition for at være på dupperne, når det gældermærkningsregler.
- Jeg har oversendt grundnotat i marts 2008, hvori derstår, at jeg vil arbejde for obligatorisknæringsdeklaration. Når det gældernæringsdeklarationer med portionsstørrelser som fxGDA, har jeg arbejdet for, at det kun skal være etfrivilligt supplement til 100 g næringsdeklarationen,og at portionsstørrelserne skal være realistiske.- Jeg har skrevet til Kommissionen om spørgsmåleneom referenceperson og portionsstørrelser.
2
- Det er helt på linie med mit tidligere arbejde, at vi erimod GDA-mærkningen i sin nuværende form; at deni sin nuværende form ikke indgår imærkningsforordningen som et offentligt reguleretmærke, men fortsætter med at være et privatreguleretmærke, som industrien kan bruge, så længe de ikkeovertræder de almindelige vildledningsbestemmelser.
- Men jeg læser også en klar tone i beretningen om, atvi skal ind i forhandlingerne. Forforhandlingssituationen tyder nu engang på, at der ergode udsigter til at komme igennem med en afvisningaf Kommissionens forslag om, at GDA-mærkningskal være obligatorisk. Jeg mener ikke, at der er udsigttil opbakning bag et forbud mod GDA-mærkningen.Det er min vurdering på nuværende tidspunkt.
- Det er også vigtigt for mig at understrege, at GDA-mærkningen ikke bør stå alene, men bør følges op afinformation og vejledning til forbrugerne. Hidtil harGDA-mærkningen været industriens eget mærke, ogder har ikke været megen information om, hvordanmærket skal læses og forstås.- Samtidig er det vigtigt, at næringsdeklarationer følgesop af en bredere informationsindsats til fremme afsunde kostvalg.3
- Derfor vil jeg i EU-forhandlingerne også fremførebehovet for et fælles europæisk ernæringsmærke.
- Et sådant ernæringsmærke bør udvikles på baggrundaf de praktiske erfaringer med anvendelse af dennetype mærkning fra fx UK, Danmark og Sverige.
- Vi har fx lige lanceret Nøglehulsmærket. Der vilkomme en kampagne om mærket til efteråret, menallerede nu er der mange produkter i butikkerne medNøglehulsmærket.
- Et fælles europæisk ernæringsmærke vil dog ikkeskulle være en del at mærkningsforordningen, somkun omfatter næringsdeklaration af fødevarer, altsårent beskrivende oplysninger. Egentligeernæringsmærker som fx Nøglehullet, der anviser detsunde valg for forbrugeren, hører derimod til underanprisningsreglerne.
- Jeg ser frem til at drøfte sagen den 10. juli. Realistiskset kommer forslaget på Rådsmødet ioktober/november måned.
4
