Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 17. november 2008

Sagsnr.: 13802

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 22. oktober 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 34) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 34:

 â€Vil ministeren kommentere artiklen ”Smiley-vrimmel pÃ¥ tankstationer” bragt i Jydske Vestkysten den 19. oktober 2008?”

 

Svar:

Det er virksomhederne selv, der har ansvaret for, at tingene er i orden, og at lovgivningen følges. Fødevarestyrelsen kontrollerer, om de gør det. Det sker blandt andet ved kontrol af, om virksomheden har udført sin egenkontrol, men også ved inspektion af lokaler og varer. Egenkontrollen er virksomhedens løbende kontrol af, at de har styr på fødevaresikkerheden.

 

De detailvirksomheder, der behandler eller sælger fødevarer med kølekrav, skal have et egenkontrolprogram, som løbende bliver vurderet af fødevareregionerne. Et sådant program vil især fokusere på det fødevaresikkerhedsmæssige: varmebehandling, køling, opvarmning og rengøring. Ved ethvert kontrolbesøg vurderer fødevarekontrollen, om virksomhederne overholder reglerne, og om de foretager de nødvendige kontroller og dokumentationer. Er der problemer, kan forbrugerne med det samme se det på smiley-rapporten. Og kontrollen vender tilbage og kontrollerer, at tingene er blevet bragt i orden.

 

Jeg har i forbindelse med ’meld-en-regel’ taget initiativ til, at egenkontrollen skal fokusere endnu mere på de fødevaresikkerhedsmæssige forhold, hvilket vil komme både virksomhederne og forbrugerne til gode.

 

Herudover arbejder Fødevarestyrelsen og brancheorganisationerne målrettet på, at alle fødevarevirksomheder skal kunne støtte sig til såkaldte branchekoder eller branchevejledninger.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/Lisbet Nielsen