Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del
Offentligt
686158_0001.png
686158_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2AFD_2KTSagsnr.: 15866/502999Den 13. maj 2009JACL
Notitsom norsk forbud mod udsmid (discard)Udsmidsforbuddet blev indført i 1987, dog i første omgang alene for torsk. Listen afarter er siden blevet udvidet og omfatter pr. 1. januar 2009 en lang række arter, her-under alle de vigtigste kommercielle arter.1Udsmidsforbuddet har i udgangspunkteten politisk signalværdi overfor fiskerierhvervet og udgør i Norge grundlaget for attænke fiskeriregulering på.Forbuddet kan dog ikke stå alene, hvorfor den norske fiskeriforvaltning arbejder påat regulere fiskerierhvervet på en sådan måde, at man hindrer, at potentielle udsmids-fisk kommer med i fangsterne. Reguleringen kan klassificeres i fire kategorier:1) Kvotegrundlag: Forvaltningen må vurdere de enkelte fiskerier i forhold tilhvilket kvotegrundlag, som er nødvendig i forhold til forventet fangstsam-mensætning, og på den baggrund kræve, at det enkelte fartøj har det nødven-dige kvotegrundlag for at kunne drive et rent fiskeri.2) Bifangst:a. Bifangstkvoter. Bifangst afregnes på de nationale kvoter, hvilke bety-der, at fiskeriforvaltningen må sætte fisk af til bifangstkvoter, før di-rekte fiskeri efter den enkelte art tillades.b. Bifangstprocent. Bifangst er i visse sammenhænge uundgåelige, hvor-for der fastsættes tilladt bifangstprocent i de enkelte fiskerier.c. Anvendelse af selektive redskaber i visse fiskerier3) Flytte fiskeområde: Såfremt et fartøj ikke har det nødvendige kvotegrundlageller den fastsatte bifangstprocent overskrides, er det forpligtiget til at flyttefiskeområde. Hvis dette ikke sker, kan fartøjet forfølges for regelbrud.4) Lukkede områder: Det overordnede mål med lukkede områder er at beskyttefiskeyngel og småfisk og kan klassificeres i tre typer:a. Permanente lukninger eller sæsonlukningerb. Lukning af områder i korte perioder, hvor der fanges fisk under mind-stemålene.2P.t. er alene i Barentshavet omfattet, men som følge af
Bl.a. havtaske, brosme, brisling, hestemakrel, kuller, hvilling, kuller, lange, lodde, makrel, ba-rentstorsk, rejer, rødspætte, tobis, torsk, tunge mv.2I modsætning til EU, hvor mindstemål for fisk fastsættes med henblik på at definere fisk, der lovligtmå landes, fastsætter Norge mindstemål med henblik på at kunne lukke områder i korte perioder. Allefisk skal landes.
1
Norgesaftalen for 2009 skal der arbejdes for et realtime-closure sy-stem i Nordsøen og Skagerrak i både EU- og norsk farvand.c. Agtpågivenhedsområder. Såfremt der i et område er fare for en ulov-lig fangssammensætning, oplyser kystvagten fiskerne herom.Hvis et fartøj på trods af ovennævnte tiltag alligevel fanger fisk, som er omfattet afudsmidsforbuddet, og som fartøjet ikke har kvote til, skal fisken – i modsætning til iEU – landes. Fisken inddrages administrativt af fiskeriforvaltningen, og fartøjetkompenseres med 20 % af fiskens landingsværdi for at dække udgiften til at bringefisken i land.Slipping, dvs. udsætning af fisk som stadig er i fangstredskabet, er dog tilladt, ja lige-frem tilskyndet i Norge. Det er sådan, at levedygtige fisk, der er fanget i strid medlovgivningen, straks skal slippes tilbage i havet igen. Udfordringen heri består natur-ligvis at vurdere, hvornår en fisk er levedygtig. Som udgangspunkt lægges til grund,at al fisk fanget med trawl og garn dør.
2