Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. april 2009stillet følgende spørgsmål nr. 316 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Knud Kristensen (KF).

Spørgsmål 316:

”Vil ministeren oplyse, hvorfor Fødevareinstituttet kun i visse tilfælde skelner mellemde forskellige dele af en given plante, når de afgør, om det er tilladt at anvende dele afen given ingrediens i et kosttilskud?”

Svar:

"Drogelisten - Vurdering af planter og svampe og dele heraf anvendt i kosttilskud ogurtete" samler en række sundhedsmæssige vurderinger af planter, svampe og dele herafforetaget af DTU Fødevareinstituttet.Drogelisten er vejledende og er udarbejdet som en hjælp til producenter, importører ogforhandlere og som en hjælp for Fødevarestyrelsen, herunder Fødevareregionerne ideres kontrolarbejde. Det skal bemærkes, at Drogelisten ikke er udtømmende, dvs. deter ikke alle planter m.m., der markedsføres i Danmark, der er vurderet og dermedmedtaget i Drogelisten. Listen omtaler planter, som er blevet vurderet efterhenvendelser fra Fødevareregionerne, producenter eller importører. Vurderingerne erbaseret på oplysninger om problemer fra andre EU-lande eller på baggrund af beskrevneforgiftningstilfælde i litteraturen.Drogelisten omfatter alene eventuelle sundhedsmæssige problemer ved anvendelse af enplante. I Drogelisten indgår oplysninger om plantens videnskabelige navne, dens danskenavn, hvis et sådant findes, eventuelt specificering af plantedele samt angivelse af denpågældende vurdering f.eks. "ikke acceptabel", "en maksimal daglig dosis" eller en"vurderet daglig mængde".Som allerede omtalt kan nogle plantedele være specificeret, mens vurderingen i andretilfælde gælder hele planten. I nogle tilfælde er det fra den videnskabelige litteraturkendt, at alle plantedele indeholder toksiske stoffer. I andre tilfælde kan en vurderinggælde en specifik plantedel, hvor det er kendt, at andre dele af denne plante ikke