FLF, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om, hvilke videnskabelige analyser og undersøgelser der ligger bag svaret på FLF alm. del

FAGLIGT NOTAT TIL FØDEVAREMINISTERIETBistand til besvarelse af spørgsmålene 311, 312 og 313Fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2. april 2009Af Alex DubgaardSpørgsmål 311Ministeren bedes redegøre for, hvilke videnskabelige analyser og undersøgelser der ligger bag på-standen i ministerens svar på FLF alm. del - spørgsmål 271 om, at den økonomiske krise i svine-produktionen er midlertidig?Svineproducenternes indtjening præges generelt af store svingninger – væsentligt større end for defleste andre produktionsgrene i landbruget. Analyser baseret på Fødevareøkonomisk Instituts regn-skabsstatistikker viser dog, at svineproducenterne har opnået bedre indtjening igennemsnitendlandbruget som helhed gennem de sidste 25 år. Det er baggrunden for den betydelige stigning i dendanske svineproduktion i denne periode.I 2007 og 2008 har svineproduktionen haft meget dårlige økonomiske resultater som følge af relativtlave svinepriser kombineret med stærkt stigende foderpriser. Foderpriserne er siden faldet betyde-ligt, mens svinepriserne er svagt stigende. Det har forbedret den økonomiske situation noget. Ned-gang i svinebestanden i både Europa og Nordamerika giver grund til at forvente yderligere prisstig-ninger på svinekød fremover.Det er ikke muligt at føre videnskabeligt bevis for, at den nuværende lavkonjunktur i svineprodukti-onen er midlertidig. Der er dog intet, som taler for, at den seneste konjunkturcykel i svineproduktio-nen skulle være afgørende forskellig fra de mange tidligere. Som nævnt er der heller ikke tale om etspecielt dansk fænomen. Det generelle tilbageslag i verdensøkonomien kan forsinke den forbedringaf priser og indtjening, som normalt følger efter en nedgangsperiode i svinecyklen. Internationaleanalyseinstitutioner forventer dog samstemmende en væsentlig forbedring af priser og indtjening isvineproduktionen de kommende år (se European Commission, 2009, United States Department ofAgriculture, 2009 og Food and Agricultural Policy Research Institute, 2009).Spørgsmål 312Ministeren bedes redegøre for, hvilke videnskabelige undersøgelser og analyser der ligger bag på-standen i ministerens svar på FLF alm. del - spørgsmål 271 om, at frigørelse af arbejdskraft fra

svineproduktionen og de afledte erhverv vil føre til øget aktivitet inden for andre brancher, som vilgive et lige så stort eller større CO2-udslip, som en fortsat svineproduktion.Den danske økonomi har over flere årtier gennemløbet meget omfattende strukturændringer, hvorflere hundrede tusinde beskæftigede er flyttet fra landbruget, skibsværts- og tekstilindustrien mv. tilandre sektorer. Dette forløb er veldokumenteret, og der er ingen grund til at antage, at økonomienikke fortsat vil være i stand til at opsuge arbejdskraft, som frigøres fra fx landbruget og dets følge-industrier. Den nuværende lavkonjunktur vil begrænse tilpasningshastigheden, men på længere sigtmå der forventes knaphed på arbejdskraft i Danmark, bl.a. af demografiske årsager. Arbejdsmar-kedskommissionen (2008) forventer således, at arbejdsstyrken vil falde de næste ti år, fordi der bli-ver færre i alderen mellem 20 og 64 år.Overflytning af arbejdskraft (og kapital) fra svineproduktionen mv. til andre sektorer vil alt andetlige give større aktivitet i de sektorer, der opsuger den frigjorte arbejdskraft – og dermed større ud-ledning af drivhusgasser i de pågældende sektorer. Nettoeffekten på drivhusgasudledningen vil af-hænge af, hvilke sektorer der overtager den frigjorte arbejdskraft. Analyserne i rapporten ”Landbrugog klima” fra december 2008 omfattede ikke modelberegninger af tilpasningsforløbet. Der er igang-sat et klimapolitisk analysearbejde, som skal føre frem til en omkostningseffektiv klimastrategi for(hele) det ikke-kvoteomfattede område. I den sammenhæng arbejdes der videre med analyserne i”Landbrug og klima”, og det forventes, at der også gennemføres modelberegninger af nettoeffektenpå drivhusgasudledninger ved nedsættelse af husdyrproduktionen og overførsel af de ledige ressour-cer til resten af økonomien.Spørgsmål 313Mener ministeren, at der kan gennemføres en meningsfuld analyse af den danske svineproduktionsCO2-udslip og klimapåvirkning uden at inddrage konsekvenserne af produktion af svinefoder i ud-landet, transport af dette til Danmark og den efterfølgende transport af levende svin samt eksportenaf kød i et sådant regnestykke?Både EUs klima- og energipakke og Kyoto-protokollen bygger på det princip, at de enkelte deltager-lande er ansvarlige for de drivhusgasudledninger, som finder sted ifm. anvendelse af energi (og an-dre drivhusgasfrembringende aktiviteter) inden for det enkelte lands grænser. Dette princip betyder,at Danmark står til regnskab for drivhusgasudledninger ifm. produktion af varer og tjenester tilhjemmemarkedet såvel som til eksport, men ikke for de udledninger, der finder sted ifm. produktio-nen af de varer, som Danmark importerer. Derfor giver det ikke mening at inddrage fx produktion afsvinefoder i udlandet eller transport af dette til Danmark, når det drejer sig om opfyldelse af Dan-marks forpligtelser i henhold til internationale klimaaftaler. Hvad eksporten af svin og svinekødangår, er det kun udledninger ifm. transport her i landet, der indgår i den danske CO2-balance underKyoto-protokollen og EUs klima- og energipakke. Beregningerne i rapporten "Landbrug og klima"omfatter derfor alene effekterne på de indenlandske emissioner af drivhusgasser ved gennemførelseaf de analyserede tiltag.Der er naturligvis ikke noget i vejen for, at man fra dansk side også inddrager de globale aspekter afklimapolitiske tiltag i beslutningsprocessen. Rapporten ”Landbrug og klima” indeholder kvalitativevurderinger af de globale konsekvenser af forskellige virkemidler. I den sammenhæng giver det ikkemening kun at inddrage ”konsekvenserne af produktion af svinefoder i udlandet, transport af dettetil Danmark og den efterfølgende transport af levende svin samt eksporten af kød ”. Det er ureali-stisk at antage, at en isoleret dansk nedsættelse af produktion og eksport, vil føre til nævneværdignedgang i den globale efterspørgsel efter svinekød. De markeder, som dansk svineproduktion måtteopgive, vil i større eller mindre omfang blive overtaget af internationale konkurrenter. Store eks-portlande som USA og Brasilien har langt færre miljørestriktioner for deres svineproduktion endSide 2 af 3

Danmark. Derfor er der ingen grund til at antage, at en overflytning af svineproduktion fra Danmarktil udlandet vil give anledning til et fald i den globale udledning af drivhusgasser. Heller ikke påtransportområdet er der grund til at antage, at det vil føre til væsentlige besparelser, hvis lande somUSA og Brasilien overtager den danske svinekødseksport til fx Rusland og Japan.ReferencerArbejdsmarkedskommissionens delrapport: ”Arbejde, vækst og velfærd”, september 2008European Commission (2009): Prospects for Agricultural Markets and Income in the European Un-ion 2008 – 2015, Directorate-General for Agriculture and Rural Development, March 2009.Landbrug og Klima - Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de øko-nomiske konsekvenser. Fødevareministeriet, december 2008.http://www.fvm.dk/Ny_rapport.aspx?ID=36631OECD (2009): Review of Baseline Projections for the 2009-2018 OECD-FAO Agricultural Out-look: Statistical Annex, Trade and Agriculture Directorate, Mach 2009.United States Department of Agriculture (2009): USDA Agricultural Projections to 2018, Intera-gency Agricultural Projections Committee, February 2009.Food and Agricultural Policy Research Institute (2009): U.S. and World Agricultural Outlook, IowaState University and the University of Missouri-Columbia, 2009.