FLF, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om kommentar til henvendelse af 25/3-09 fra Aage V. Jensen Naturfon vedrørende, til fødevareministeren

I dit brev af 25. marts 2009 har du stillet fødevareminister Eva Kjer Hansen noglekonkrete spørgsmål vedrørende fondes erhvervelse af landbrugsjord til naturformål:1) Om ministeren vil foranledige en ændring, således at naturbevarende fonde,foreninger mv. ikke skal søge om tilladelse til erhvervelse af landbrugsjord hossåvel jordbrugskommissionen som Skov- og Naturstyrelsen.Efter de gældende regler i landbrugsloven kan fonde, der har fået enforhåndsgodkendelse, købe landbrugsjord til naturformål uden en tilladelse frajordbrugskommissionen, hvis en række standardbetingelser, herunder at der sikresoffentligheden adgang til arealerne, er opfyldt. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt,kan tilladelse kun ske med jordbrugskommissionens tilladelse. Efter ministerietsopfattelse er der tale om en relativt lempelig og ubureaukratisk ordning, der ikke pt. erplaner om at ændre på.Det er rigtigt, at der herudover efter sommerhuslovens § 8 er en regel om, at selskaber,foreninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater ikkemå erhverve fast ejendom uden miljøministerens (By- og Landskabsstyrelsens)tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller ierhvervsøjemed.Ved By- og Landskabsstyrelsens vurdering af, om en fond kan få tilladelse tilerhvervelse, lægges der primært vægt på, at der ikke er tale om et forsøg på omgåelse afsommerhuslovens regler om erhvervelse af fast ejendom i Danmark, og denne regel erderfor ikke til hinder for, at en fond kan få tilladelse til erhvervelse af fast ejendom,herunder også til erhvervelse af landbrugsejendomme, når erhvervelsen, som her skermed henblik på et naturbevarende formål.Sommerhusloven administreres som nævnt af By- og Landskabsstyrelsen, hvorfor dumå rette henvendelse til miljøministeren om dette regelsæt.2) Hvorvidt ministeren vil undersøge, om det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, omder i alle jordbrugskommissionssager deltager 5 medlemmer.I forbindelse med ændringen af landbrugsloven i 2004 blev sammensætningen afjordbrugskommissionerne ændret, således at en jordbrugskommission kom til at bestå afen formand, 2 medlemmer, der udpeges af landbruget, og 2 ”grønne” medlemmer, derudpeges af henholdsvis Friluftsrådet og Naturfredningsforeningen. Baggrunden for

udvidelsen af jordbrugskommissionerne med de to ”grønne” medlemmer var at styrkehensynet til natur og miljø.Da der vil være mange sager efter landbrugsloven, hvor der ikke indgår spørgsmål omnatur og miljø, f.eks. i relation til reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, er detpræciseret i bekendtgørelsen om jordbrugskommissioner mv., at kommissionen ienighed kan beslutte, at kommissionen i sagstyper, der ikke vedrører natur- ogmiljøforhold, er beslutningsdygtig, når mindst formanden og de tolandbrugsrepræsentanter er til stede.Det er ministeriets opfattelse, at det er positivt, hvis de ”grønne” medlemmer i så vidtomfang som muligt deltager i jordbrugskommissionernes arbejde, og i praksis fungererde nye jordbrugskommissioner meget fint. Ministeriet har ikke pt. planer om ændringerpå dette område.3) Om ministeren er enig i, at det efter kommunalreformen er mere naturligt athenlægge kompetencen til at fastsætte betingelser for almene naturbevarendefondes, foreningers, vandværkers mv. erhvervelse af naturarealer til kommunerne istedet for til jordbrugskommissionerne.Det er landbrugslovens regler om ophævelse af landbrugspligt der anvendes i dissesituationer. Derfor er det naturligt, at det er jordbrugskommissionerne, der somkompetent myndighed vurderer hvilke betingelser, der skal stilles i forbindelse med entilladelse.4) Om ministeren finder en sagsbehandlingstid i en klagesag hos FødevareErhverv på1 år og 18 dage for at være i orden, og hvis ikke, hvad ministeren agter at gøre forat hindre en gentagelse.FødevareErhverv har i 2008 haft som mål for behandlingen af klagesager efterlandbrugsloven, at mindst 75 pct. af afgørelserne i et kvartal skal træffes inden for ennettosagsbehandlingstid på 120 dage.Samlet set er målet for klagesagsbehandlingen i 2008 opfyldt, idet der i 2008 er truffetafgørelse i 72 klagesager, heraf 56 sager inden for 120 dage, svarende til 76 pct.Det kan ikke undgås, at behandlingen af enkelte klagesager trækker ud, men det erselvfølgelig uheldigt med en sagsbehandlingstid på mere end et år. FødevareErhverv ermeget opmærksom, at sagsbehandlingstiden for klagesager bliver så kort som muligt.