Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 24. april 2009Sagsnr.: 14834
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 26. marts 2009stillet følgende spørgsmål nr. 292 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Britta Schall Holberg.Spørgsmål 292:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være, at kvæg, får og geder ikke skalvaccineres mod Blue Tongue, når der er mindre end 9 dyr på en ejendom?”Svar:
Vaccinationskampagnen mod bluetongue 2009 er lige som sidste år blevet til ved enaftale og et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg. Erfaringer fravaccinationskampagnen i 2008 er blevet inddraget ved planlægningen af dette årskampagne.Formålet med at vaccinere mod bluetongue er på kort sigt at undgå, at sygdommenspredes i Danmark. På længere sigt er formålet med at vaccinere, at Danmark i løbet afen periode får bekæmpet sygdommen.Spredningen af bluetongue kan undgås, hvis en tilstrækkelig stor andel af landets kvæg,får og geder bliver vaccineret mod sygdommen. Erfaringer fra Italien, Spanien ogPortugal, som har haft udbrud af forskellige typer bluetongue i en årrække, har vist, athvis 80 procent af dyrene er vaccineret, sker der ikke spredning af sygdommen, somdermed kan bekæmpes.Dyrene i besætninger med under 10 dyr udgør ca. 3 procent af alle kvæg, får og geder.På baggrund af erfaringer fra vaccinationskampagnen i Danmark i 2008, hvor der varkrav om, at alle dyr skulle vaccineres, blev det besluttet at fritage de mindste
besætninger for pligtig vaccination i 2009, da den epidemiologiske merværdi ikke stårmål med ressourceanvendelsen ved vaccination af disse besætninger.
Eva Kjer Hansen
/Rikke Thoning
2