Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 26. marts 2009 Sagsnr.: 15608  |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20. marts 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 278 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen.
Spørgsmål 278:
†Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik, at tyskerne kan fiske pÃ¥ arter og steder, hvor eksempelvis Sverige og Danmark har besluttet at have en højere beskyttelse for at opbygge torskebestanden?â€
Svar:
EU´s fælles fiskeripolitik giver mulighed for, at medlemslandene nationalt kan fastsætte regler for deres egne fiskere, der er mere vidtgående end reglerne i den fælles fiskeripolitik.
Indførsel af de lukkede områder i Kattegat pr. 1. januar 2009 er gennemført som to nationale reguleringer i henholdsvis Danmark og Sverige. Anvendelsen af nationale reguleringer gør det mere smidigt at tilpasse de indførte restriktioner, hvis der skulle opstå behov herfor.
Tyske fartøjer er således ikke formelt omfattet af reguleringerne, men både Sverige og Danmark har anmodet Tyskland om at gennemføre lignende foranstaltninger. Tyskland overvejer mulige løsninger, så tyske fiskere også bidrager til genopretningen af torsk i Kattegat.
Det er primært danske og svenske fiskere, der driver fiskeri i området. Den tyske kvote for torsk i Kattegat er på 6 t ud af en samlet TAC på 505 t. De øvrige tyske kvoter i området omfatter jomfruhummer og rødspætter og er på henholdsvis 11 tons og 23 tons.
Eva Kjer Hansen
/Anne Mette Bæk Jespersen