Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 7. november 2008  |
Spørgsmål 25:
â€Hvorfor vil ministeren ikke sende fiskeritilladelser vedrørende slæbende redskaber i internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der og andre sÃ¥rbare havmiljøer i offentlig høring før en tilladelse gives?â€
Svar:
På fiskeri- og fiskeopdrætsområdet er der stor tradition for at inddrage både erhvervet og øvrige interessenter i det løbende arbejde. Dette sker bl.a. i regi af de rådgivende udvalg, der er nedsat i medfør af fiskeriloven, herunder Muslingeudvalget og Udvalget for rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje.
Igennem den løbende dialog, der bl.a. foregår i regi af Muslingeudvalget, har parterne mulighed for en gensidig udveksling af informationer og holdninger. Det giver en sikkerhed for, at de væsentlige elementer i forbindelse med nye reguleringstiltag kan blive afdækket og drøftet.
Hertil kommer, at de berørte interessenter høres i forbindelse med Fiskeridirektoratets overvejelser om nye reguleringstiltag fra Fiskeridirektoratet, herunder forslag til ændringer af fiskeriloven samt bekendtgørelsesudkast på f.eks. østers- og muslingeområdet.
Interesseorganisationer, erhverv og andre myndigheder har i forbindelse med ovenstående mulighed for at bidrage med væsentlige oplysninger om bl.a. særlige naturbeskyttelseshensyn af betydning for fiskeri- og fiskeopdrætsområdet.
Jeg lægger stor vægt på, at der er en god løbende dialog med de berørte interessenter vedrørende fiskeriforvaltningsarbejdet. Den nuværende praksis for inddragelse og orientering af interessenter i forbindelse med Fødevareministeriets behandling af ansøgninger om fiskeri- og fiskeopdrætstilladelser sikrer dialogen, og at alle relevante synspunkter og interesser kan komme frem.
Eva Kjer Hansen
/Mette Selchau