|
|
|
|
|
|
|
Miljøminister Troels Lund Poulsens svar på spørgsmål nr. 249 (FLF alm. del) stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristen Touborg (SF).
Spørgsmål 249
Vil ministeren kommentere artiklen "Hanens skæbne op i Folketinget" fra Jyllands-Posten den 10. marts 2009?
Svar
Kompetencen til at fastsætte kommunale forskrifter bl.a. om visse dyrehold i byzone- og sommerhusområder, herunder forbud mod visse former for dyrehold i bestemte områder har hjemmel i den såkaldte miljøaktivitetsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter).
Denne kompetence er uddelegeret til kommunalbestyrelserne ud fra det overordnede nærhedsprincip om, at det på demokratisk vis i de enkelte kommunalbestyrelser er hensigtsmæssigt, at der kan træffes beslutninger så tæt på borgerne som muligt.
Jeg har tillid til, at landets kommunalbestyrelser forvalter bekendtgørelsen fornuftigt.
Derfor har jeg ikke yderligere kommentarer til den konkrete beslutning, som Roskilde Kommune har truffet om at udstede en forskrift med et haneforbud. Â Â