Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 7. november 2008  |
Spørgsmål 24:
â€Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Fiskeridirektoratet har valgt at ignorere Miljøcenter Aalborgs indstilling om, at muslingeskrab i Natura 2000 omrÃ¥det hverken er bæredygtigt eller foreneligt med vores internationale forpligtelser.â€
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeridirektoratet, som overfor mig har oplyst følgende, hvortil jeg i det hele henholder mig:
â€Fiskeridirektoratet har som grundlag for at meddele tilladelse til blÃ¥muslingefiskeri i Limfjorden for den kommende sæson 2008-09 henvist til de to konsekvensvurderinger vedrørende muslingefiskeriet i henholdsvis Lovns Bredning og Løgstør Bredning, som er udarbejdet af DTU Aqua i sommeren 2008.
Konsekvensvurderingerne bygger, i overensstemmelse med habitatdirektivets krav herom, på den bedste videnskabelige viden på området.
Vidensgrundlaget omfatter både den aktuelle viden som DTU Aqua har opnået ved at gennemføre nye undersøgelser af Limfjorden samt den viden, som var tilgængelig på tidspunktet for undersøgelserne, herunder grundlaget for Miljøcenter Aalborgs notat om muslingefiskeri, som blev udarbejdet i maj måned 2008.
Eva Kjer Hansen
/Mette Selchau