Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 13. marts 2009

Sagsnr.: 15093

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 13.02.2009 stillet følgende spørgsmål nr. 230 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jørn Dohrmann (DF).

 

Spørgsmål 230:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kødkontrollen på slagterierne i henholdsvis USA og Canada finansieres, herunder hvem der bærer de økonomiske byrder for kontrollen.”

 

Svar:

 

Jeg har bedt Ministeriet om at anmode ambassaden i Washington og Ottawa om at undersøge spørgsmålet.

 

Ambassaden i Washington har forhørt sig hos Food Safety Inspection Service (FSIS), som er den ansvarlige myndighed for kødkontrollen i USA.

 

Tilbagemeldingen er, at bortset fra meget afgrænsede tilfælde (eksportcertifikater og kontrol af slagterier, der undtagelsesvist ønsker at slagte på overtid) er den amerikanske kødkontrol fuldt ud offentligt finansieret.

 

Ambassaden i Ottawa har spurgt de canadiske myndigheder, der oplyser at den canadiske kødkontrol er overvejende offentligt finansieret. Brugerbetalingen udgør mellem 10 og 15 pct. af de samlede udgifter.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Grete Bøgh-Sørensen