Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
 |
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 28. januar 2009 (Alm. del – spørgsmål nr. 195) anmodet om min besvarelse af følgende af Bente Dahl (RV) stillede spørgsmål:
Spørgsmål 195:
â€Vil ministeren oplyse, hvorfor antallet af landmænd i FødevareErhvervs pressemeddelelse den 28. november 2008 angives at være 57.000, nÃ¥r Danmarks Statistik, ifølge ministerens svar pÃ¥ FLF alm. del spørgsmÃ¥l 145, opgør antal personlige brugere af jorden til 43.383 i 2007?â€
Svar:
FødevareErhvervs pressemeddelelse omfatter det samlede antal ansøgere om direkte landbrugsstøtte, herunder enkeltbetaling, og støtte under landdistriktsprogrammet, da ansøgning om støtte under disse ordninger i 2008 skete i ét skema, det såkaldte Fællesskema. Kriterierne for at få udbetalt landbrugsstøtte under de nævnte ordninger er ikke de samme, som anvendes af Danmarks Statistik i forbindelse med opgørelse af antal bedrifter. Danmarks Statistiks opgørelse af antal bedrifter omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. I 2007 var det samlede antal bedrifter 44.618 ifølge Danmarks Statistik.
Det fremgår endvidere af Danmarks Statistik, at af ovennævnte antal udgjorde antal personlige brugere af jorden (ejer/forpagter) 43.383 og antal bestyrere 1.235. For så vidt angår ansøgning om udbetaling af EU´s landbrugsstøtte, har der hidtil ikke været en minimumsgrænse, idet der kunne udbetales støtte for arealer under 0,30 ha, hvis arealet på grund af naturlig afgrænsning ikke kunne sammenlægges med andre arealer.
I 2008 har ca. 14.000 ud af de ca. 57.000 ansøgere søgt om landbrugsstøtte for arealer under 5 ha.
Eva Kjer Hansen
/Rasmus Ørnberg Eriksen