Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 29. januar 2009

Sagsnr.: 3050

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 15. januar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 176 (Alm. del) som hermed besvares.

 

Spørgsmål 176:

 

 â€Vil ministeren oplyse begrundelsen for, at ansøgninger vedrørende rodematerialer eller skuldersÃ¥r ikke har fÃ¥et tilsagn om tilskud, herunder oplyse hvor i bedømmelsesprocessen ansøgningerne blev afvist?”

 

 

 

Svar:

I henhold til § 18, stk. 2 i lov om forskningsrådgivning skal Det Strategiske Forskningsråd inden de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger. På baggrund heraf uddeler de enkelte ministre midlerne blandt de ansøgere, som Det Strategiske Forskningsråd har fundet støtteværdige. Det Strategiske Forskningsråd er nedsat af videnskabsministeren.

 

For så vidt angår ansøgninger til Fødevareministeriets forskningsprogrammer betyder det, at Det Strategiske Forskningsråds programkomite for Sundhed, Fødevarer og Velfærd vurderer ansøgningernes forskningsfaglige kvalitet. Blandt de ansøgninger, som er støtteværdige ud fra en forskningsfaglig vurdering, kan Fødevareministeriet efter rådgivning fra Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF) vurdere, hvilke ansøgninger, det mener, bør tildeles tilskud.

  

Proceduren gælder ikke for basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

 

Fødevareministeriet modtog 14 ansøgninger i 2008 til indsatsområdet vedrørende dyrevelfærd. Heraf vurderede Det Strategiske Forskningsråds programkomite for Sundhed, Fødevarer og Velfærd, at 8 ansøgninger var støtteværdige ud fra en forskningsfaglig vurdering.

 

For projektansøgningerne Rode-beskæftigelsesmateriale til svin og Smerter, patoanatomi og søers skuldersår – hvordan hænger det sammen? fremgår af afslagsbrevene fra Fødevareministeriet til projektlederne, at Det Strategiske Forskningsråd har vurderet ansøgningen som ikke-støtteværdig med følgende begrundelse:

Projektet savner tilstrækkelig forskningsmæssig kvalitet og højde.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Annette Abildskov