<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), <DOCUMENT_STAsom Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

Jens Teilberg Søndergaard

Spørgsmål nr. 17 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at det ikke er ualmindeligt, at 10 pct. af kalkunerne dør eller må aflives inden 21 uger på grund af f.eks. benproblemer?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Der er ikke fastlagt nogen regelbundne eller vejledende grænser for, hvornår der skal skrides ind over for høj dødelighed (selvdøde og aflivede) i kalkunbesætninger.

 

I Det Dyreetiske Råds udtalelse om slagtefjerkræ^[1] anføres det, at dødeligheden i kalkunbesætninger er relativt høj, ca. 8 pct. blandt hanner og ca. 4 - 5 pct. blandt hunner, og det angives, at det især er inden for de første 1 - 6 dage efter indsættelsen, at dødeligheden er høj. En dødelighed på 10 pct. eller mere er derfor efter Fødevarestyrelsens opfattelse høj.

 

For høj dødelighed kan skyldes en række faktorer, herunder akut sygdom eller dårligt management (fodring, klimastyring m.m.). Høj dødelighed bør afstedkomme, at producenten tager tiltag med henblik på at undgå, at det gentager sig i de følgende hold.

 

Det skal anføres, at det forudsættes, at der indgår aflivninger af svage dyr i opgørelsen af dødelighed. Høj dødelighed inkluderer derfor de tilfælde, hvor den besætningsansvarlige rent faktisk i tide har taget hånd om syge dyr og sørget for, at de blev aflivet, fordi de ikke kunne behandles. I sådanne tilfælde er der ikke tale om overtrædelse af § 5 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.”

 

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 15 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.