Til
Folketinget – Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 166 af 13. januar 2009
 (Alm. del).
Kristian Jensen
                                                                /Lene Skov Henningsen
                       Â
SpørgsmÃ¥l: Ministeren bedes kommentere artiklen â€NNF vil straffe svineeksportører†fra Landbrugsavisen den 17. december 2008, herunder oplyse, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med EU-retten at indføre den i artiklen omtalte afgift pÃ¥ svineeksportørerne?
Svar: Jeg er enig i, at det er beklageligt, at der sker afskedigelser på de danske slagterier. Men det kan absolut ikke anbefales at følge NNF’s forslag om at indføre protektionisme gennem en sådan eksportafgift på levende grise.
Danmark har som nation stor gavn af de senere årtiers åbning af grænser og fjernelse af toldmure, både internt i EU og i forhold til øvrige eksportmarkeder. Ligeledes nyder danske forbrugere godt af højere kvalitet og lavere priser på en række varer gennem frihandel og konkurrence. Danmark har netto skabt tusindvis af arbejdspladser gennem vores eksport. Vi skal ikke sætte det frie marked over styr med ugennemtænkte eksportafgifter.
Derudover vil jeg understrege, at et sådant forslag om en eksportafgift vil være i strid med EU-reglerne for varernes frie bevægelighed.
Hvis vi ønsker at bevare og evt. styrke antallet af arbejdspladser i landbruget, og særligt i følgeindustrier som slagteri og mejeri, så er det vigtigt at sikre et konkurrencedygtigt landbrug. Derfor arbejder regeringen på et oplæg om Grøn Vækst, som skal give bedre rammer for fødevareerhvervet i Danmark. Et element heri vil være spørgsmålet om at nedbringe de lange sagsbehandlingstider i forbindelse med miljøgodkendelser.
Det er dog vigtigt at understrege, at der er brug for yderligere tiltag udover spørgsmålet om miljøgodkendelser, hvis vi skal sikre et konkurrencedygtigt landbrug og en fødevareindustri med vækst i arbejdspladserne. Disse tiltag vil regeringen også overveje i forbindelse med Grøn Vækst.