Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 5. februar 2009

Sagsnr.: 14659

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 12. januar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 164 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 164:

 

”Vil ministeren oplyse, hvorvidt Fødevarestyrelsen vil foretage undersøgelser af importeret fjerkræ for propylalkohol og brintoverilte?”

 

Svar:

 

Det er importørens ansvar at sikre, at det importerede fjerkrækød er i overensstemmelse med de gældende regler her i landet, herunder at sikre, at kødet ikke er behandlet med stoffer som propylalkohol og brintoverilte.

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at der ikke på nuvæ­rende tidspunkt er planlagt undersøgelser af importeret fjerkræ for forekomsten af ovennævnte stoffer. Fødevarestyrelsen udelukker imidlertid ikke, at en sådan under­søgelse kan komme på tale, hvis det viser sig at være et generelt problem, at importeret fjerkrækød ikke overholder reglerne i EU's handelsnormer for fjerkrækød.

 

Ifølge Fødevarestyrelsen kan det være vanskeligt at teste importeret fjerkrækød for behandling med propylalkohol og brintoverilte, idet stofferne sandsynligvis ikke vil være i produkterne på analysetidspunktet. En eventuel undersøgelse vil derfor bestå af en kontrol af importvirksomhedernes dokumentation for at kødet ikke er behandlet med desinficerende stoffer.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

/ Thomas Elvensø