<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), <DOCUMENT_STAsom Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

Cristina A. Gulisano


Spørgsmål nr. 16 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man accepterer en belægningstæthed, der er over 20 pct. højere for kalkuner end for slagtekyllinger (over 50 kg/kvadratmeter mod maksimalt 40 kg/kvadratmeter hos kyllinger).”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Der er ikke i Danmark – i modsætning til, hvad der gælder for slagtekyllinger – fastsat specifikke krav til belægningsgrader i kalkunopdræt. Belægningsgrader på over 40 kg pr. kvadratmeter er derfor ikke i sig selv i strid med lovgivningen. I Det Dyreetiske Råds udtalelse om slagtefjerkræ[1] beskrives det, at der typisk ses belægningsgrader mellem 48,6 kg (haner) og 55,0 kg (høner) pr. kvadratmeter umiddelbart før slagtning.

 

Høje belægningsgrader kan afstedkomme velfærdsproblemer, men velfærdsproblemer i kalkunbesætninger er – i lighed med slagtekyllingebesætninger – et resultat af et samspil mellem flere faktorer, herunder belægningsgrad, ventilation, temperatur, lys, strøelseskvalitet og arvelige egenskaber hos fuglene (blandt andet væksthastighed).

 

I Europarådets rekommandation om kalkuner[2] er der ikke angivet en specifik maksimal belægningsgrad, men det anføres i artikel 11 blandt andet, at kalkunerne skal have mulighed for at opfylde deres basale biologiske behov, og at det skal være muligt uden besvær at foretage en grundig inspektion af dyrene.

 

I forbindelse med den praktiske kontrol, kan der derfor ikke angives et præcist krav til den maksimale belægningsgrad i den pågældende besætning. Det kan ikke udelukkes, at der kan være situationer, hvor belægningsgraden er så høj, at forholdene må vurderes som en overtrædelse af dyreværnslovens[3] §§ 1-3, men dette kan ikke siges generelt ud fra artiklens oplysninger og må vurderes i den konkrete situation.”

 

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 15 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.



[1] Det Dyreetiske Råds udtalelse vedrørende slagtefjerkræ fra februar 1995.

[2] Europarådets rekommandation om kalkuner af 21. juni 2001.

[3] Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007.