Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 7. januar 2009(Alm. del - spørgsmål nr. 156) udbedt sig min besvarelse af følgende:

Spørgsmål 156:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/1-09 fra Danske Slagtermestrevedrørende ny retspraksis om fødevarekontrol, jf. FLF alm. del - bilag 118.”

Svar:

Henvendelsen af 5. januar 2009 fra Danske Slagtermestre er baseret på den dom fraRetten i Kolding, som er vedlagt henvendelsen. På baggrund af dommen, som vedrørermanglende dokumentation af egenkontrollen, finder Danske Slagtermestre, at der ikkelængere er grundlag for at opretholde den skærpelse af bødeniveauet i relation til bl.a.egenkontrol, som Folketinget vedtog med ændringen af fødevareloven i 2006 (L 28,2006). Danske Slagtermestre lægger således til grund, at dommen er en principiel afgø-relse, som tilsidesætter de i lovforslaget fra 2006 fastsatte vejledende bødestørrelser.Som det imidlertid fremgår af rettens præmisser for at nedsætte straffen til en bøde på5.000 kr., har retten lagt vægt på en række helt konkrete forhold i den pågældende sag.Det lægges således til grund for dommen, at virksomheden rent fysisk havde gennem-ført egenkontrollen efter reglerne, at ejeren af virksomheden havde erindret den relevan-te medarbejder om pligten til at registrere egenkontrollen, og at den manglende registre-ring alene skyldtes en forglemmelse hos den pågældende medarbejder.I den forbindelse kan jeg henvise til, at det i pkt. 2.4.4. i de almindelige bemærkningertil lovforslaget fra 2006 netop understreges ”at spørgsmålet om, hvilken straf, der skalfastsættes i det enkelte tilfælde, naturligvis fortsat i sidste instans beror på domstoleneskonkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder.”

At retten under de i dommen beskrevne særlige omstændigheder i sagen når frem til envæsentlig lavere bøde end fødevarekontrollen oprindeligt havde lagt op til, finder jegderfor ikke giver anledning til at ændre de vejledende bødestørrelser, som blev fastsatved ændringen af fødevareloven i 2006.De vejledende bødestørrelser tilsidesætter heller ikke det grundlæggende proportionali-tetsprincip, som anført i henvendelsen fra Danske Slagtemestre.I forhold til den konkrete overtrædelse – manglende dokumentation af egenkontrollen –er udgangspunktet, at det ved manglende dokumentation af egenkontrollen må lægges tilgrund, at den pågældende egenkontrol ikke er gennemført. Som nævnt lægger retten iden konkrete sag netop vægt på, at det på grundlag af bevisførelsen i retten må lægges tilgrund, at egenkontrollen er blevet gennemført, og har ladet det indgå som en formilden-de omstændighed.Fødevarekontrollen kan ved fastsættelsen af bødestørrelser også tage hensyn til sådanneformildende omstændigheder. Det fremgår således af pkt. 2.4.4. i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget fra 2006, at der er tale om vejledende bødesatser, og at der”vil være sager, hvor der er grundlag for at nedsætte eller forhøje de vejledende bøde-størrelser på grund af formildende eller skærpende omstændigheder.” Det forudsætternaturligvis, at de pågældende særlige forhold er tilstrækkeligt dokumenterede.De faktiske omstændigheder, som fødevarekontrollen har lagt til grund i den konkretesag, vil derfor være beskrevet i det administrative bødeforlæg. Hvis den pågældendeikke mener, at der i bødeforlægget i tilstrækkelig grad er taget højde for de konkrete for-hold i sagen, kan vedkommende undlade at vedgå det, og dermed sikre en domstolsbe-handling. At domstolene gennem vidneafhøring og anden bevisførelse, som fødevare-kontrollen ikke har mulighed for, når frem til en anden vurdering af sagen, finder jeghelt naturligt.Danske Slagtemestre anfører også i deres henvendelse, at der ved fastsættelse af bøde-størrelser i højere grad bør tages hensyn til, om der har været tale om fødevaresikkerhed.Jeg kan også i den sammenhæng henvise til de almindelige bemærkninger til lovforsla-get fra 2006, hvor det af pkt. 2.4.3. og 2.4.4. fremgår, at hensynet til fødevaresikkerhedhar været det afgørende kriterium ved fastlæggelsen af de vejledende bødestørrelser.Som eksempel kan nævnes, at den vejledende bødestørrelse for salg af sundhedsskadeli-ge fødevarer er 40.000 kr, medens den som nævnt er 10.000 kr. for mangler i egenkon-trollen. Jeg vil i den forbindelse også understrege, at kravene til egenkontrol netop harfødevaresikkerhed som det væsentligste formål. Det gælder også det SSOP-program,som sagen drejede sig om (Sanitation Standard Operating Procedures – hvilket er et spe-cifikt egenkontrolprogram for hygiejne i henhold til de amerikanske krav). Der er taleom standardhygiejneprocedurer, som skal medvirke til at sikre hygiejnen før og underproduktion og har derfor væsentlig betydning for fødevaresikkerheden.