Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 11. november 2008  |
Spørgsmål 14:
â€Hvilke forventninger har ministeren til udviklingen i mælkeproduktionen i Danmark, nÃ¥r mælkekvoterne ophæves, og hvilke miljømæssige konsekvenser forventer hun, at dette vil fÃ¥?â€
Svar:
Jeg har fra Fødevareøkonomisk Institut indhentet svarbidrag, som jeg kan henholde mig til:
â€Kvoteordningen for mælk udløber med virkning fra den 1. april 2015, med mindre en forlængelse af ordningen vedtages inden da.
Afskaffelse af kvoteordningen vurderes at resultere i en lidt større mælkeproduktion i EU, selv om væksten i produktionen vil lægge et nedadrettet pres på mælkeprisen ab landmand. Herudover må ordningens afskaffelse forventes at resultere i lidt lavere forbrugerpriser på mejeriprodukter.
Kvoteordningens afskaffelse vil endvidere resultere i større eller mindre omfordelinger af mælkeproduktionen mellem EU-landene. I lande, hvor kvoten slet ikke - eller kun i mindre grad - begrænser produktionen, må prisfaldet forventes at resultere i en nedgang i produktionen, og i lande, hvor kvoten begrænser produktionen i væsentligt grad, vil afskaffelsen af kvoten - trods nedgangen i mælkeprisen - føre til en vækst i produktionen.
Danmark har - ligesom flere andre EU-lande - udnyttet kvoten fuldt ud i de senere år eller endog undertiden overskredet kvoten, mens andre medlemslande ikke har udnyttet kvoten fuldt ud.
På de tre kvotebørser, der foreløbig er afholdt her i landet i 2008, har prisen på kvoter ligget mellem 2,01 kr. 2,06 kr. pr. kg kvote. Disse kvotepriser tyder umiddelbart på, at dansk landbrug vil være i stand til at udnytte kvoten frem til 2015, selv om den allerede er forøget med 2,5 pct. fra 1. april 2008, og at den antagelig udvides yderligere som resultat af det såkaldte Sundhedstjek. Om produktionen vokser yderligere efter udløbet af kvoteordningen i 2015 er mere usikkert.
Det skal bemærkes, at disse vurderinger af konsekvenserne af allerede vedtagne og påtænkte kvoteudvidelser samt den forventede endelige afskaffelse i 2015, er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi væksten i mælkeproduktionen i EU-landene som følge af kvoteudvidelsen og kvoteafskaffelsen, vil afhænge af verdensmarkedspriserne på mejeriprodukter.
Â
Malkekvæghold med tilhørende ungdyr og med den tilhørende grovfoderproduktion primært i form af græsafgrøder (både sædskifte- og vedvarende græs), majs og helsæd har ligesom al anden landbrugsproduktion såvel positive som negative miljømæssige konsekvenser.
Blandt kvægbrugets negative konsekvenser er udledning af drivhusgasser, der bidrager til global opvarmning. En vækst i den danske mælkeproduktion vil sÃ¥ledes isoleret betragtet bidrage til global opvarmning. En større produktion af mælk i Danmark og i andre EU-lande vil imidlertid føre til en nedgang i mælkeproduktionen uden for EU. Hertil kommer, at specielt dansk kvægbrugs udledning af drivhusgasser pr. kg mælk og pr. kg oksekød er mindre end udledningen fra kvægbruget i de fleste andre lande. Af disse grunde vil en forlængelse af kvoteordningen og hermed den fortsatte begrænsning af mælkeproduktion i Danmark og i EU som helhed næppe medvirke til at formindske den globale opvarmning.â€
Eva Kjer Hansen
/Rasmus Ørnberg Eriksen