Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri    ÂFødevarestyrelsen, 6. kontor/SVSH/CDNO
|
Samråd i Fødevareudvalget vedrørende produktionsdato på frossent fjerkræ, 10. december 2008
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S). |
TALEPUNKT
SpørgsmÃ¥l: â€Ministeren bedes redegøre for, hvornÃ¥r et mærkningskrav for produktions- eller slagtedato for frossent fjerkræ vil være indført?â€
Det talte ord gælder
Svar:
- Krav om mærkning med produktionsdato er for mig et af de vigtigste emner i EU-forhandlingerne om den nye mærkningsforordning.
- Forbrugerne skal kunne vælge deres produkter på et oplyst grundlag og have sikkerhed for ikke at købe fødevarer, der er væsentligt ældre, end forventet.
- I det forgangne år har jeg arbejdet intenst på at få indført fælles EU-regler, sådan at kravene gælder uanset, om produktet kommer fra Danmark eller fra eksempelvis Tyskland.
- Jeg skal dog understrege, at forhandlingerne er vanskelige, idet en række medlemslande ikke deler det danske synspunkt.
- Mærkningsforslaget blev præsenteret i foråret under       det slovenske formandskab.
- Fra dansk side har vi ikke kun deltaget aktivt i forhandlingerne, men har også fremført de vigtigste danske synspunkter over for medlemmer af Europa-Parlamentet.
- På den måde er det lykkedes os at få overbevist rapportøren i Europa-Parlamentets miljøudvalg - Renate Sommer – om fornuften i mærkning med produktionsdato. I sit udkast til betænkning har hun således medtaget et forslag om indførelse af mærkning med produktionsdato i hvert fald for frosne produkter.
- Ønsket om mærkning med produktionsdato er også blevet fremført gentagne gange overfor Kommissionen.
- Endelig har jeg holdt adskillige bilaterale møder med andre ministre, hvor jeg også har fremført det danske synspunkt.
- Men der er tale om en EU-forordning, der skal vedtages af 27 medlemslande i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Det tager typisk noget tid, især taget i betragtning af, at der er tre udvalg (Miljøudvalget, Landbrugsudvalget samt Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed) involveret i Europa-Parlamentets behandling.
- Det er stadig usikkert, om Europa-Parlamentet når at afslutte 1. behandlingen, inden Parlamentet skal på valg i midten af 2009. Afstemning i plenum er foreløbigt sat til den 22. april 2009.
- Det tjekkiske formandskab ser ud til at prioritere forslaget og har foreløbig afsat 7 møder i rådsarbejdsgruppen.
- Vi kan tidligst være færdige med forhandlingerne i efteråret 2009.
- Det er som bekendt forbudt at markedsføre fødevarer, der er sundhedsskadelige og/eller uegnede til menneskeføde.
- Alle fødevarer skal være mærket med datoen for mindste holdbarhed. Det er producenternes ansvar at fastsætte denne dato.
- Da mærkningsreglerne er totalharmoniserede i EU, har vi ikke mulighed for at indføre krav om mærkning med produktionsdato som en national særregel. Det skyldes, at der ikke er tale om en regel, der er afgørende for fødevaresikkerheden.
- Omkring 60 % af de ænder, der spises i Danmark, er importeret fra andre lande. Det illustrerer behovet for, at vi internationalt set får fælles regler.
- Virksomhederne har mulighed for frivilligt at angive produktions- eller slagtedato på deres produkter som en kvalitetsanprisning til forbrugerne.
- Men uanset hvad, vil jeg arbejde videre i EU-regi på at få indført kravet om produktionsdato, da jeg mener, forbrugerne bør vide, hvor gamle deres fødevarer er.