Svar:
[Indledning]
Baggrunden
for samrådet i dag, er fødevareministerens forskellige debatindlæg i Berlingske
Tidende om sundhedsfremme og forebyggelse. Indlæggene har sået tvivl om,
hvorvidt fødevareministeren og jeg er enige om politikken på
forebyggelsesområdet. Det ser jeg imidlertid slet ikke nogen grund til at være
i tvivl om. De sundhedsmæssige udfordringer på forebyggelsesområdet er klare,
og det er regeringens politik til at imødegå dem også!
Jeg er ikke på besøg i sundhedsudvalget dagligt
– heldigvis da – men jeg kommer der jævnligt. Medlemmerne af sundhedsudvalget kender
altså efterhånden mine holdninger og regeringens forebyggelsespolitik rigtigt
godt. Men jeg har endnu ikke haft lejlighed til at redegøre for regeringens politik på forebyggelsesområdet her i Fødevareudvalget. Det
er jeg glad for at få mulighed for i dag.
Spørgsmål Y er kun stillet til mig og W og X
til både fødevareministeren og jeg. For mit vedkommende vil jeg med formandens
tilladelse svare på alle tre spørgsmål i sammenhæng.
[Udfordringerne]
I begyndelsen af 1950erne lå Danmark blandt de
OECD-lande, der havde den højeste middellevetid – i dag ligger vi på en 20.
plads ud af 30 lande, lige over Tjekkiet, Mexico og Polen. Middellevetiden
blandt vores nordiske broderfolk i Sverige og Norge er til sammenligning i dag
næsten 2,5 år højere end i Danmark.
Den lave middellevetid i Danmark skyldes primært
en øget forekomst af en række livsstilsrelaterede sygdomme som fx hjerte-kar-sygdom,
lungekræft og leversygdomme. Det er sygdomme, som i overvejende grad kan
relateres til en usund livsstil og særligt til risikofaktorerne usund kost, rygning,
alkohol og fysisk inaktivitet, som tilsammen kan forklare ca. 40 pct. af al sygdom
og for tidlig død.
Rygning er alene årsag til et tab i danskernes
middellevetid på ca. 3 år og kan sammen med danskernes store alkoholforbrug
forklare næsten hele forskellen i middellevetiden imellem Danmark og Sverige.
Vores livsstil betyder imidlertid ikke kun, at
vi lever kortere, men også at flere af vores sidste leveår bliver præget af alvorlig
og ofte langvarig sygdom. En af de store sundhedsmæssige udfordringer der er
stor fokus på i dag – og uden tvivl vil være det i fremtiden – er det stadigt
stigende antal borgere med kroniske livsstilssygdomme.
Som eksempel kan nævnes, at der i en kommune på 30.000 indbyggere i dag vurderes at være ca. 1.400 med
type 2 diabetes, godt 1.700 med astma, ca. 1.100 med KOL og små 2.900 med
ryglidelser. Det er tal, som taler for sig selv.
Udfordringerne på sundhedsfremme- og
forebyggelsesområdet er altså store – så store, at vi alle sammen skal trække i
arbejdstøjet og have beskidte hænder, hvis regeringens mål om at hæve
middellevetiden med 3 år over de næste 10 år skal nås – det gælder både de
frivillige organisationer, de praktiserende læger, forskningsmiljøerne,
arbejdspladserne, kommunerne, regionerne og staten. Og ikke mindst det enkelte
individ.
[Det enkelte individ har et ansvar]
Det er efter min mening helt essentielt, at vi
husker det enkelte individ, når vi ruller vores flotte visioner ud og lægger fremtidige
strategier for håndteringen af de store udfordringer på forebyggelsesområdet. Vi
skal huske at vise danskerne respekt. Huske på, at de ejer deres eget liv og
på, at de skal have lov til at træffe deres egne valg. Også når det gælder
deres sundhed!
Lad mig understrege, at jeg er som ansvarlig
minister på forebyggelsesområdet ikke er ude i et opgør med den danske
hyggekultur. Ej heller vil jeg moralisere, for det ligger mig personligt
fjernt, og så gider danskerne heller ikke høre på det. Selvfølgelig skal man
have lov til at drikke en øl over hækken med naboen eller gå efter basser hos
bageren søndag morgen – det bestemmer man selv.
Men når det er sagt, er jeg også nødt til at
sige, at vi hver især skal tage ansvar og sørge for at dyrke de sunde vaner mere,
end vi gør det i dag. For jeg kommer ikke og hiver flasken væk fra munden, når naboerne
er ved at nå Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse, eller tænderne
nærmer sig basse nummer 2!
[Det offentlige skal skabe gode rammer]
At træffe det sunde valg er imidlertid ikke altid
så nemt, som det er sagt. Vi bliver i dag mødt med nye
valg og andre sundhedsmæssige problemstillinger end vores forældre.
Arbejdslivet er for mange af os præget af
stillesiddende arbejde, mange bor langt væk fra deres arbejde og er nødt til at
tage bilen, det vi traditionelt spiser passer dårligt sammen med vores inaktive
livsstil, og så bærer vi desværre stadig rundt på resterne af en sundhedsmæssig
uheldig rygekultur.
De fleste af os har en travl hverdag, hvor det
kan være vanskeligt altid at træffe de sunde valg – spise frugt og grønt, få noget
motion, lade være med at stresse osv. Særligt hvis de rigtige rammer ikke er på
plads til at støtte op om det sunde valg – til at gøre det sunde valg til det
nemme valg!
Jeg har snakket med forældre, der giver udtryk
for, at de kører deres børn til og fra daginstitution og skole, fordi de ikke
er trygge ved at lade deres børn cykle selv. Det skyldes mange gange at
cykelstien er slidt og farlig at færdes på eller, at der slet ikke er nogen
cykelsti.
Hvis vi fra Slotsholmen eller fra
Sundhedsstyrelsen på Islands brygge lancerer en stor landsdækkende
oplysningskampagne, der opfordrer forældre og deres børn til at tage cyklen og
lade bilen stå, skal vi samtidig sikre en infrastruktur – nogle rammer – som
børn og voksne trygt kan bevæge sig ud i på deres cykler. Ellers opnår vi kun
at give dem dårlig samvittighed og ikke den adfærdsændring, der er målet med
kampagnen.
[Eksempler på eksisterende rammer]
Med sundhedsloven og implementeringen af
kommunalreformen har vi fået de organisatoriske rammer på plads for løsningen
af de store opgaver, vi står overfor på forebyggelsesområdet.
I dag foregår forebyggelsesindsatsen i
overvejende grad der, hvor det er mest hensigtsmæssigt, nemlig der hvor borgerne
bor og færdes i deres dagligdag – ude i kommunerne i daginstitutioner, skoler, i
hjemmeplejen osv. Kommunerne arbejder i dag godt og målrettet med den særlige
viden og den gode og direkte adgang, de har til fx børn og unge og ældre
borgere og er derigennem med til at sikre en effektiv indsats.
Derudover har kommunalreformen sammen med
sundhedslovens bestemmelser om obligatoriske sundhedskoordinationsudvalg og
sundhedsaftaler styrket grundlaget for sammenhængende patientforløb på tværs af
myndighedsgrænser og ansvarsområder for borgere med kroniske sygdomme. Der er skabt
grundlag for et tæt samarbejde imellem kommuner og regioner, hos hvem
hovedansvaret for den patientrettede forebyggelse ligger i dag. Â
Regeringen har imidlertid ikke kun fokus på at
skabe hensigtsmæssige rammer for kommunernes arbejde på forebyggelsesområdet.
Der er også stort fokus på at skabe nogle gode rammer for den enkelte borger,
der er med til at gøre det sunde valg til det nemme valg.
Et eksempel er Lov om røgfri miljøer fra 2007 –
rygeloven – der har til formål at forebygge sundhedsskadelige effekter af
rygning og forebygge, at man ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Som loven
ser ud i dag, fastsætter den bestemmelser for røgfri miljøer på en række områder
som fx indendørs arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige
uddannelsesinstitutioner og offentlige bygninger.
Et andet eksempel er hævelsen af aldersgrænsen
for salg af tobak til 18 år, som blev vedtaget i år. Formålet hermed er at
sende et klart og tydeligt signal om, at tobak ikke skal være en del af
børnelivet.
[Forebyggelseskommissionen]
NÃ¥r regeringen ved, at en forebyggelsesindsats
virker og vil gøre en positiv sundhedsmæssig forskel for befolkningen, sidder
vi altså ikke på vores hænder og ser passivt til. Vi gør noget ved det – vi gør
det nemmere for borgerne at træffe det sunde valg!
Det er også grunden til, at regeringen har
afsat 565 mio. kr. fra 2008-11 til patientrettet forebyggelse – herunder
udvikling og implementering af forløbsprogrammer og patientuddannelsestilbud.
I forhold til den borgerrettede forebyggelse
ligger det imidlertid ikke lige for, hvordan vi mest effektivt styrker den
fremtidige indsats. Tro mig, hvis regeringen vidste det, var vi allerede gået i
gang.
Evidensen på rygeområdet er relativt god, men
vi ved kun lidt om, hvordan vi får borgerne til at ændre adfærd i forhold til
de andre store risikofaktorer – usund kost, alkohol og fysisk inaktivitet.
For at få et overblik over, hvad der virker,
og hvad der ikke virker på det her meget komplekse sundhedsområde, valgte
regeringen derfor at nedsætte en uafhængig Forebyggelseskommission bestående af
en række forskellige eksperter.
Da kommissionen er uafhængig, kan jeg selvsagt
ikke bestemme, hvad den skal arbejde med eller hvordan. Men det fremgår dog af
kommissoriet, at kommissionen skal kortlægge og vurdere virkningen af allerede
eksisterende ordninger samt komme med forslag til en styrket
forebyggelsesindsats på et dokumenteret og omkostningseffektivt grundlag.
Jeg forventer derfor, at kommissionens
betænkning kan hjælpe med at skille skidt fra kanel på forebyggelsesområdet, så
regeringen får et fagligt solidt grundlag at stå på, når vi i det nye år skal i
gang med at udarbejde en egentlig handlingsplan for forebyggelsesområdet.
Jeg har stor tillid til, at kommissionen
afleverer en gennemarbejdet og veldokumenteret betænkning til regeringen, der
indeholder en række forskellige forslag til, hvordan vi styrker
forebyggelsesindsatsen. Jeg vil imidlertid gerne vente med at udtale mig om
indholdet af betænkningen, til jeg rent faktisk har læst den, og ved hvad der
står i den.
Da jeg har stået i spidsen for nedsættelsen af
kommissionen, er det kun rimeligt, at jeg også giver den fred og ro til at
udarbejde en god betænkning.
Det er også kun rimeligt, at jeg har et åbent
sind, når betænkningen lander på mit bor i starten af 2009, og ikke på forhånd
har skudt dette eller hint forslag ned. Jeg vil umiddelbart være åben overfor
alle kommissionens forslag – men også kritisk i forhold til dokumentationen for
effekt og omkostninger. Det gælder også forslag på afgiftsområdet og forslag om
øget regulering.
Regeringens sidste folkesundhedsprogram Sund
hele livet fra 2002 blev udarbejdet i et samarbejde mellem 11 ministerier.
Forebyggelsesområdet vedrører altså rigtigt mange ressortområder, hvoraf
fødevareområdet er et af de centrale.
Jeg glæder mig derfor til at samarbejde med
bl.a. fødevareministeren om udarbejdelsen af den kommende handlingsplan. Og i
den forbindelse til en drøftelse af kommissionens anbefalinger.
Jeg vil nu overlade ordet til fødevareministeren.
Mange tak for taletiden.
Det
talte ord gælder