Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af14. oktober 2008 (FLF alm. del - spørgsmål nr. 12) udbedt sig min besvarelseaf følgende:

Spørgsmål 12:

”Ministeren bedes redegøre for, hvem der tjener på, at EU’s landbrugsstøtte kapitalise-res i ejendomspriserne.”

Svar:

Jeg har fra Fødevareøkonomisk Institut indhentet svarbidrag, som jeg kan henholde migtil:”Prisen på landbrugsjord - og hermed på landbrugsejendomme - afhænger udover rentenisær af landmændenes forventninger til det fremtidige nettoafkast af jorden - også kaldetjordrenten. Jo større forventet jordrente, desto højere jordpriser. I det omfang landbrugs-støtten bidrager til at forøge jordrenten, må støtten derfor antages at afspejle sig i højerejordpriser - eller udtrykt på anden måde - være kapitaliseret i jordpriserne. Ved land-brugsstøttens kapitalisering tænkes således i det følgende på den ekstra værdi - højerepris på landbrugsjord - der er et resultat af støtten.Sammenhængen mellem landbrugsstøtten og ejendomspriserne betyder, at de personer(eller selskaber mv.) der ejede landbrugsejendomme ved indførelse eller ved forøgelseaf landbrugsstøtten, opnåede en gevinst i form af en højere løbende indkomst samt enhøjere pris for ejendommen ved salget af denne. Tilsvarende vil de personer (eller sel-skaber mv.), der ejer landbrugsejendomme ved afskaffelse eller nedsættelse af land-brugsstøtten, lide et tab i form af en lavere løbende indkomst og en lavere pris forejendommen ved salg.Landbrugsstøtten er en gammel foreteelse i europæisk landbrug, hvorfor det store flertalaf de nuværende ejere af landbrugsejendomme så at sige har betalt for den fremtidigelandbrugsstøtte i form af høje ejendomspriser, da de i sin tid købte ejendommen ellerejendommene. Dette betyder, at landbrugsstøttens løbende positive indtjeningsmæssigevirkninger nogenlunde modvirkes af højere renteudgifter, mens den højere pris ved salgaf ejendommen opvejes af en større gæld.

Det skal tilføjes, at ikke al landbrugsstøtte resulterer i højere ejendomspriser. Land-brugsstøtten kan - afhængig af formen - medvirke til at opretholde en produktion, derikke ville være konkurrencedygtig på markedsvilkår, og i det omfang dette er tilfældet,medgår en større eller mindre del af støtten til at dække det tab, der på markedsvilkårville være forbundet med produktionen. Og denne del af landbrugsstøtten kapitaliseresnaturligvis ikke i ejendomspriserne.Efter 2003-reformen med afkobling af størstedelen af landbrugsstøtten medvirker støt-ten i mindre omfang end tidligere til at opretholde en ikke konkurrencedygtig produk-tion, hvorfor en større andel af den nuværende landbrugsstøtte er kapitaliseret i ejen-domspriserne. Til gengæld er den samlede landbrugsstøtte, inklusive markedsprisstøtte,formindsket i de senere år. Som eksempel kan nævnes, at sukkerroedyrkerne kun mod-tager en kompensation svarende til 64 pct. af nedgangen i mindsteprisen for sukkerroer.Dette betyder, at den samlede kapitaliserede værdi af landbrugsstøtten ikke nødvendig-vis er forøget - men måske tværtimod faldet.”