Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri    ÂInternationalt Fiskerikontor
|
TALEPUNKT
Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 3. december 2008
SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l Ø: â€Vil ministeren redegøre for regeringens planer i forbindelse med indførelse af kilowatt-dage?â€Â     Â
Indledning
- På rådsmødet den 18.-19. november blev der opnået politisk enighed om en ny langsigtet plan for torskebestandene i bl.a. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
- FormÃ¥let med planen er at sikre en bæredygtig udnytÂtelse af torskebestandene pÃ¥ basis af det maksimale bæredygtige udbytte, [den sÃ¥kaldte MSY-mÃ¥lsætning]. MÃ¥let skal nÃ¥s ved en gradvis reduktion af fiskeridødeligheden, til det endelige mÃ¥l for fiskeridødeligheden er nÃ¥et.
- Planen indeholder – som den tidligere plan – følgende hovedelementer:
o Bestemmelser om planens mål og geografiske område
o Regler om TAC-fastsættelse
o Regler om regulering af fiskeriindsatsen
o Kontrol- og inspektionsregler
Fiskeriindsatsregulering gennem KW-dage
- Under den gamle havdageordning blev fiskeriÂindsatsen til de enkelte fartøjer – afhængigt af redÂskabsÂkategori - fastsat pÃ¥ EU-niveau.
- I den nye plan er det medlemslandene , der hver især selv fordeler fiskeriindsatsen på sine fartøjer på grundlag af fastsatte indsatslofter for hvert geografisk område og redskabskategori. Dette giver den fleksibilitet, som Danmark har efterlyst, til at tage særlig hensyn til de specifikke forhold, der gælder i medlemslandene
- Fiskeriindsatsen fastlægges nu i kW-dage (dvs. motorkraft gange dage til havs) i stedet for i havdage. KW-dage er et mere præcist mål for fiskeriindsats end de hidtidige havdage, der ikke tager hensyn til den reelle fiskerikapacitet, men giver én havdag til alle fartøjer i samme redskabskategori uanset størrelse og motorkraft
- Fremover vil de enkelte medlemslande få tildelt en mængde kW-dage i de enkelte farvandsområder opdelt på redskabskategori . Tildelingen sker på grundlag af den faktiske fiskeriindsats i kW-dage i en referenceperiode, der enten skal være 2004-2006 eller 2005-2007. Danmark har valgt 2004-2006, da det giver Danmark det højeste udgangspunkt for fremtidige indsatsreduktioner
- Vi regulerer sÃ¥ledes nu fiskeriet gennem fastÂsættelse af TAC sÃ¥ vi opnÃ¥r den ønskede fiskeridødelighed og kW-dage (samt naturligvis forskellige tekniske bevaÂringsforanstaltninger). Havdagene erstattes sÃ¥ledes af kW-dage.
- Medlemsstaternes fordeling af kW-dage til fartøjerne  skal ske ved anvendelse af en række kriterier, herÂunder:
o fremme af god fiskeripraksis, reduktion af discard og minimering af indvirkningen på unge fisk
o deltagelse i samarbejdsprogrammer med henblik på at undgå unødvendige bifangster af torsk [det kunne f.eks. være samarbejde mellem flere lande om real time closures]
o lav miljøpåvirkning, herunder brændstofforbrug og drivhusgasemissioner
o [proportionalitet med hensyn til tildeling af fiskerimuligheder i form af fiskekvoter].
- Det betyder, at der bedre kan tages højde for geograÂfiske forskelle og forskellige fiskerimønstre og forÂvaltÂning i de enkelte lande.
Hvad vil Danmark lægge vægt på ved implementeringen af kW-dageordningen?
- Fra dansk side vil vi lægge vægt på at anvende de   muligheder, som den nye ordning giver for at fremme skånsomt og selektivt fiskeri og at reducere discard.
- Der er under Erhvervsfiskeriudvalget nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af erhvervet. Arbejdsgruppen skal komme med et udspil til mig om den nationale implementering
- Særligt har jeg anmodet arbejdsgruppen om, at mulighederne i den nye ordning for at overføre fiskeriindsats mellem redskabskategorierne udnyttes til at der afÂsætÂtes en indsatspulje til fordeling pÃ¥ det skÃ¥nsomme og energiÂeffektive fiskeri.
- Medlemslandene kan også opnå ekstra fiskeriindsats ved brug af selektive redskaber og planer for at undgå fangst af torsk og reduktion af discard. Jeg har også bedt Erhvervsfiskeriudvalget om at komme med forslag, så Danmark kan belønne fiskere, der benytter disse muligheder.
- Konkret kan jeg sige, at Danmark vil søge tildelt ekstra  fiskeriindsats til fiskerierne i Kattegat på grundlag af de lukkede områder, der vil blive etableret i dette område for at genoprette torskebestanden.
- Endvidere har jeg bedt arbejdsgruppen om at fremlægge forslag til en løsning for spøgelsesfartøjerne.
- Generelt for sÃ¥ vidt angÃ¥r tildelingen af fiskeriindsats mÃ¥ udgangspunktet være, at der skal findes en balance, sÃ¥ fartøjerne inden for den samlede ramme i sÃ¥ vid udstrækning som mulig, kan udøve et fiskeri, der svarer til de fiskeriÂmuligheder fartøjerne i øvrigt har.
BEREDSKABSTALEPUNKTER
Hvad er forskellen mellem en havdag og en kW-dag?
- Forskellen er, at kW-dageordningen er en mere præÂcis mÃ¥de at opgøre fiskerikapaciteten pÃ¥ og derved et bedre værktøj til at regulere fiskeriindsatsen.
Hvordan undgår man, at der bliver snydt med motorkraft?
- Den motorkraft, der anvendes i forbindelse med ordningen, er den motorkraft, der for de enkelte fartøjer er registreret i Fiskeridirektoratets fartøjsregister i henhold til gældende EU-regler [artikel 5 i Rådets Forordning nr. 2930/86 om defini-tion af fiskerfartøjers karakteristika].
- Siden foråret 2004 har det ikke været muligt, at få registreret en nedbremsning af fiskefartøjers motorkraft.
- Forøgelse af eksisterende motorkraft uden myndighedernes godkendelse kan ikke udelukkes, men vurderes ikke at være et problem med særlig relation til den nye ordning om fordeÂling og tildeling af kW-dage.
Kan man belønne energibesparende adfærd?
- Man starter i den nye plan ud fra et nyt udgangspunkt med henblik på reduktion af fiskeriindsatsen. Indsatsen vil gradvist blive reduceret til målet for fiskeridødeligheden er nået.
- Den gradvise reduktion i fiskeriindsatsen formodes at reducere energiforbruget generelt i fiskeriet.
- Endvidere kan medlemsstaterne vælge ved deres fordeling af kW-dage til fartøjerne at tage hensyn til fiskeri med lav miljøpåvirkning, herunder brændstofforbrug.
- Jeg vil i forbindelse med den nationale implemenÂtering lægge vægt pÃ¥, at man ser pÃ¥ at fremme skÃ¥nÂsomme og energieffektive fiskerimetoder.
Hvordan belønner man anvendelsen af selektive redskaber og reduktion af discard?
- Der kan tildeles ekstra fiskeriindsats ved fiskeri, der foregår med kun ét redskab, der medfører, at der fanges mindre end 1 % torsk [meget selektive redskaber].
- Ligeledes kan der tildeles ekstra fiskeriindsats, hvis der fanges mindre end 5 % torsk pr. fangstrejse.
- Endvidere har vi muligheden for at tildele ekstra fiskeriindsats, hvis der udarbejdes planer for at undgÃ¥ fangst af torsk eller reducere udsmid (f.eks. de sÃ¥kaldte â€cod avoidance planerâ€).
- I den sammenhæng har jeg anmodet FødevareErhverv om at indarbejde muligheden for at få EFF-støtte til udarbejdelse af handlingsplaner for reduktion af discard.
Â
- Jeg har desuden til hensigt, at reservere en pulje kW-dage til tildeling af ekstra fiskeriindsats til de fartøjer/kategorier, der vil gøre en ekstra indsats for at fiske skånsomt og reducere discard.
Er det muligt, at fiske selektivt?
- DTU Aqua har oplyst , at der er flere forskellige muligheder for anvendelse af selektive trawl, der ikke kun fisker skånsomt, men også selekterer torsk.
- Det vurderes, at teknologien til at fiske mere skånsomt ertil stede . Men der er behov for løbende at arbejde med udviklingen af redskaber med henblik på at sikre den bedst mulige selektion af fisk for, så man kun fanger de fisk, som lovligt kan bringes i land.
Hvorfor er kW-dageordningen bedre end havdageordningen?
1. Havdageordningen
- Havdageordningen i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat havde udviklet sig til at blive overordentlig kompleks gennem lag-pÃ¥-lag lovgivning, og reguleringen af antallet af havdage var ikke mÃ¥lrettet til at tage højde for geografiske forskelle og fiskerimønstre i de forÂskellige medlemslande.
- Som eksempel kan nævnes, at der som udgangspunkt blev tildelt færre havdage til fartøjer, der anvender stormaskede redskaber [trawl, snurrevod og til dels garn], end til fiskeri med en mindre maskeÂstørÂrelse.
- Denne form for detailregulering, hvor hensigterne er vanskelige at forklare, bidrager ikke til at skabe den â€culture of complianceâ€, som er nødvendig.
- Desuden regulerede havdageordningen alle fartøjer i alle medlemslande med samme maskestørrelse på samme måde uanset, hvor meget disse påvirkede fiskeridødeligheden for torsk.
- [Endelig var der konstateret for meget â€luft†i form af for mange havdage i omløb til at sikre en effektiv genopretning af torskebestandene.]
2. KW-dageordningen
- Medlemsstaterne skal nu hver især selv på grundlag af fastsatte kW-lofter for hvert geografisk område og pr. redskabskategori fordele kW-dagene til sine fartøjer.
- Antallet af redskabskategorier er væsentligt reduceret i forhold til den eksisterende havdageordning.
Â
- Den nye ordning giver mulighed for, at medlemsÂstaterne kan tage højde for geografiske forhold og fiskerimønstre i medlemslandene.
- Desuden har de mulighed for at vælge, hvilke former for fiskeri, de ønsker at belønne, og hvilken retning man ønsker at påvirke fiskeriet.
- [Ved en foreløbig vurdering forventes fiskeriindsatsen samlet set ikke at blive reduceret for 2009 i forhold til 2008. Men for de enkelte fartøjer kan en reduktion blive aktuel.
- På længere sigt vil den årlige reduktion af fiskeriindsatsen blive reduceret som følge af forvaltningsplanen.]
Hvordan løser man problemet med spøgelsesfartøjer?
- Den ordning med kW-dage, der nu er vedtaget betyder, at de sÃ¥kaldte spøgelsesfartøjer kan forsvinde. Ved spøgelsesfarÂtøjer har man forstÃ¥et fartøjer, der har ligget til kaj rundt omkring i havnene, men som ikke har været brugt til fiskeri mere. De fiskere, der ejer fartøjerne har valgt, at opretholde fartøjerne som registrerede fiskerfartøjer pÃ¥ grund af usikkerhed om de fremtidige regler. Hvis fartøjet blev frameldt som fiskerfartøj, ville muligheden for at fÃ¥ tildelt de havdage, som fartøjet havde haft, forsvinde med fartøjet.
- En anden grund til, at fartøjsejerne har valgt at beholde fartøjerne som registrerede fartøjer er, at der har været mulighed for at overføre de tildelte havdage til andre fartøjer. Havdagetildeling og dermed muligheden for overførsler af havdage gælder kun for et kalenderår af gangen. Nogle har overført dage til andre fartøjsejere. Andre har overført dage til andre fartøjer, de selv var medejere af.
- Når det nye kW regelsæt træder i kraft fra 1. februar 2009, er der ikke noget incitament til at opretholde registreringen af fiskerfartøjer, der ligger passive.
- Det er nu medlemsstaternes ansvar, at fordele kW- dagene mellem egne fartøjer.
- Fiskeriorganisationerne har fulgt forhandlingerne om EU-reglerne nøje. Nu da rammen er kendt vil arbejdsgruppen under Erhvervsfiskeriudvalget så hurtigt som muligt komme med en anbefaling til fordeling af fiskeriindsats.
- Udgangspunktet mÃ¥ være, at der skal findes en balance, sÃ¥ fartøjerne inden for den samlede ramme i sÃ¥ vid udstrækning som mulig, kan udøve et fiskeri, der svarer til de fiskeriÂmuligheder fartøjerne i øvrigt har.
Hvornår træder ordningen i kraft?
- Den nye forordning træder i kraft 1. januar 2009, men selve indsatsreguleringssystemet finder anvendelse fra 1. februar 2009.
Den biologiske rådgivning for torsk i hhv. Nordsøen/Skagerrak og Kattegat
- For torsk i Nordsøen/Skagerrak er der positive indikationer om, at bestanden er i bedring. GydeÂbestanden er svagt stigende og fiskeridødeligÂheden er faldende. I henhold til den eksisterende genopretÂningsplan har ICES rÃ¥dgivet, at TAC’en kan stige med 15 %. [Da ICES ikke har godkendt planen, som værende i overensstemmelse med forsigtigÂhedsprinÂcippet er rÃ¥dgivningen en 0-TAC].
- Situationen er desværre anderledes for torsk i Kattegat, hvor fiskeridødeligheden ikke er faldet og gydebestanden har været historisk lav siden begynÂdelsen af 2000. ICES anbefaler her et stop for fiskeri efter torsk i Kattegat af hensyn til bestandssituaÂtionen.
Lukkede områder i Kattegat
- Vi har gennem flere Ã¥r reduceret TAC’en for torsk i Kattegat uden en effekt. Derfor har jeg taget initiativ til lukkede omrÃ¥der i Kattegat og Øresund sammen med min svenske kollega for at beskytte torskebeÂstanden i Kattegat.
- Jeg vil derfor i samarbejde med Sverige indføre særlige restriktioner for torskefiskeriet i Kattegat med virkning fra 1. januar 2009.
- Heri indgår følgende hovedelementer:
1. Nedsættelse af en arbejdsgruppe til udvikling af mere selektive redskaber
2. Indførsel af områdemæssige begrænsninger af torskefiskeriet i udvalgte områder og i løbet af gydeperioden
3. En styrkelse af kontrolsamarbejdet
- Vi vil præsentere planen for Kommissionen med henblik pÃ¥, at det kan anerkendes som â€cod avoidance†i henhold til den nye langsigtede plan [for at undgÃ¥ reduktion af kW-dage eller at reduktionen bliver mindre end 25 %, som planen indebærer].
- Jeg vil desuden arbejde for en uændret TAC for torsk [eller en mindre reduktion, da den dansk/svenske plan vil sikre den fornødne reduktion af fiskeridødeligheden for torsk i Kattegat.