Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 113, som Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 9. december 2008 (Alm. del).

 

 

Brian Mikkelsen

/

Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 113 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. december 2008 fra Anima vedrørende halekupering af grise, jf. FLF alm. del – bilag 92.”

 

Svar:

 

1. I henvendelsen fra Anima til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri giver foreningen udtryk for en bekymring over, at 99,2 procent af alle pattegrise ifølge en rapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bliver halekuperet. Anima foreslår på den baggrund, at der bl.a. stilles krav om, at besætningsejeren skal kunne dokumentere, at der er forsøgt andre løsninger end halekupering for at afhjælpe halebidning blandt svinene, ligesom der efter foreningens opfattelse skal søges om tilladelse til at halekupere svin i de enkelte besætninger.

 

2. Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om halekupering af svin findes i bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr med senere ændringer. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der bl.a. gennemfører dele af Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.

 

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, må svin ikke halekuperes rutinemæssigt. Pattegrise kan halekuperes inden for dyrets 2.-4. levedøgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den, jf. § 4, stk. 2. Endvidere skal der, inden halekupering foretages, være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden, og utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal endvidere ændres, jf. § 4, stk. 4.

 

3. Justitsministeriet har for så vidt angår de kontrolmæssige erfaringer med forbudet mod rutinemæssig halekupering af svin indhentet en udtalelse hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har oplyst følgende:

 

”Halekupering, dvs. afklipning af højst halvdelen af pattegrisens hale, udføres for at undgå, at grisene senere i produktionen bider hinandens haler til blods. Halebidning er smertefuldt for grisene og medfører desuden ofte infektioner, som kan spredes til andre dele af kroppen. Ved at halekupere pattegrise minimeres risikoen for senere udvikling af halebid hos slagtesvin.

 

Halekupering må kun anvendes, hvis andre forebyggende foranstaltninger ikke har kunnet forhindre halebidning i besætningen, og selve indgrebet skal foretages inden for de første 2 – 4 dage af grisens levetid. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at hovedparten af de danske pattegrise halekuperes indenfor de første levedøgn.

 

Halebidning opstår typisk, når grisene når slagtesvinealderen, mens selve halekuperingen foregår i sobesætningen, umiddelbart efter pattegrisene er født. Produktionen af pattegrise og produktionen af slagtesvin er ofte to adskilte produktioner, og over halvdelen af de smågrise, der produceres i Danmark, sælges til slagtesvineproduktion i andre besætninger, heraf mange i udlandet. Der er derfor i mange tilfælde problemer med at fremskaffe den ønskede dokumentation for de forebyggende tiltag, som jo må foretages i aftagerbesætningen.

 

Fødevarestyrelsen kontrollerer i forbindelse med velfærdskontrollen i svinebesætninger, at § 4 i bekendtgørelse nr. 324 om halekupering og kastration overholdes. Det vil sige, at det kontrolleres, at grisene ikke halekuperes rutinemæssigt. Dokumentationen af behov for halekupering eller forsøg på foranstaltninger for at forhindre halebidning er en mundtlig erklæring fra besætningsejeren, som skal bekræfte, at der fortsat er problemer med halebid, uanset at der er iværksat forebyggende foranstaltninger for at løse problemet.

 

Fødevarestyrelsen er imidlertid opmærksom på behovet for at skærpe kravene til, hvilken dokumentation der skal ligge til grund for at anvende halekupering, og har derfor holdt et møde med Dansk Svineproduktion om problematikken. Her var der enighed om, at halebidning er et problem som myndigheder og erhverv skal samarbejde om at løse, og det blev aftalt, at dokumentation for årsagen til halekupering samt for etablering af forebyggende foranstaltninger skal være en del af det kommende egenkontrolprogram for dyrevelfærd.

 

Fødevarestyrelsen er af den opfattelse, at halekupering er en praksis i svineproduktionen, der ikke umiddelbart kan stoppes ved hjælp af kontrol og sanktioner. For at reducere behovet for halekupering skal det bagvedliggende problem med halebidning løses, og det kan kun ske via et samarbejde med branchen og gennem yderligere forskning og udvikling på området.

 

Halebidning og halekupering bliver desuden behandlet i Justitsministeriets "Arbejdsgruppe for hold af svin", hvor branchen også deltager.”

 

4. Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at den af ministeriet i januar 2007 nedsatte arbejdsgruppe om hold af svin har fået til opgave at foretage en undersøgelse og en vurdering af forholdene for svin i produktionen og komme med eventuelle forslag til ændringer af lovgivningen med henblik på at forbedre de dyrevelfærdsmæssige forhold for svin. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med sit arbejde bl.a. undersøge spørgsmålet om halekupering af svin nærmere. Arbejdsgruppen forventer på nuværende tidspunkt at afgive en samlet rapport inden udgangen af 2009.

 

5. Justitsministeriet kan endelig oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse fra Kommissionen i samme sag, hvor Danmark anmodes om at kommentere en klage fra Anima om halekupering af svin i Danmark.