Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 17. december 2008

Sagsnr.: 14328

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 4. december 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 109 (Alm. del), som hermed besvares.

 

Spørgsmål 109:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Knud Erik Sonne, Kerteminde, vedrø­rende erstatning efter fugleinfluenza, jf. FLF alm. del - bilag 84.”

 

Svar:

I henvendelsen giver en hobbyfjerkræholder udtryk for sin egen vurdering af en del af hændelsesforløbet i forbindelse med, at der i maj 2006 blev konstateret udbrud af den alvorlige type fugleinfluenza i hans hobbyfjerkræbesætning nær Kerteminde.

 

Sygdomsudbruddet af højpato­gen aviær influenza af typen H5N1 (HPAI H5N1) er det hidtil eneste udbrud i en dansk fjerkræbesætning. Sygdommen blev også konstateret i vilde fugle her i landet i foråret 2006.

 

HPAI H5N1 er meget sygdomsfremkaldende og kan resultere i massiv dødelig­hed blandt fjerkræ. Sygdommen kan også smitte til patte­dyr og mennesker. På verdens­plan har WHO siden 2003 registreret mere end 245 dødsfald blandt mennesker som følge af fugleinfluenza af den pågældende type.

 

I relation til bemærkningerne i henvendelsen om, at fødevaremyndighederne slog raske fugle ihjel og ikke vil betale for dem, kan jeg henholde mig til den tidligere familie- og forbrugerministers besvarelse af 17. august 2007 på spørgsmål nr. 314 (ad FLF alm. del).

 

Som det fremgår af familie- og forbrugerministerens svar, blev hele den pågældende besætning aflivet i overensstemmelse med den da gældende lovgivning, fordi fjerkræ i besætningen var konstateret smittet med HPAI H5N1. Dette blev konstateret ved labo­ratoriemæssig undersøgelse af Danmarks Fødevareforskning (nu Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet).

 

Herudover kan jeg oplyse, at det er korrekt, at staten som udgangspunkt efter § 56, stk. 1 i lov om hold af dyr yder en erstatning, der svarer til dyrenes værdi, når fødevare­myndighederne påbyder dyr aflivet som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsyg­domme.

 

I den konkrete sag traf Fødevarestyrelsen imidlertid den 6. december 2006 afgørelse om, at den pågældende hobbyfjerkræholder efter § 56, stk. 5, mistede retten til erstat­ning for de aflivede dyr. Efter bestemmelsen kan Fødevarestyrelsen blandt andet bestemme, at ejeren helt eller delvis mister retten til erstatning, hvis vedkommende selv har givet anledning til, at dyr er blevet udsat for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, eller ikke har søgt tabet mindsket mest muligt som følge af et angreb af de omhandlede syg­domme.

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender stadfæstede den 15. juni 2007 Fødeva­restyrelsens afgørelse om at afvise at udbetale erstatning.

 

Den nærmere begrundelse for afgørelserne fremgår af familie- og forbrugerministerens besvarelse af 12. juni 2007 af spørgsmål nr. S 4831 fra medlem af Folke­tinget Lene Hansen (S).

 

Sagen verserer nu ved retten og grunden herfor er, at hobbyfjerkræholderen selv i medfør af § 56, stk. 6 i lov om hold af dyr, har anmodet om at få afslaget på erstatning prøvet ved domstolene. Efter bestemmelsen kan en afgørelse om helt eller delvist at miste ret­ten til erstatning forlanges indbragt for domstolene af den, afgørelsen vedrører.

 

Fødevareministeriet er fra Kammeradvokaten orienteret om, at hobbyfjerkræholderen har påklaget et afslag på en ansøgning om fri proces. Hvis han ikke skulle få medhold i sin klage om fri proces, vil han i givet fald kunne møde som selvmøder under sa­gen, hvor Fødevareministeriet er sagsøger. Det er Kammeradvokaten, der på ministeriets vegne skal forelægge sagen og føre bevis for, at afgørelsen om at afslå er­statning er korrekt.

 

Herudover omtaler hobbyfjerkræholderen i sin henvendelse et økonomisk mellemvæ­rende med fødevaremyndighederne i forbindelse med rengøring og desinfektion af hob­byfjerkræbesætningen efter sygdomsudbruddet i foråret 2006, herunder at han skulle have et tilgodehavende.

 

Formålet med denne rengøring og desinfektion af besætningen er at uskadeliggøre virus og sikre, at dyr på ny kan indsættes i besætningen uden risiko.

 

Opgaven med at rengøre og desinficere be­sætningen i det konkrete tilfælde blev varetaget af en ekstern konsulent og et professio­nelt rengøringsfirma. Det er korrekt, at der i forbindelse hermed blandt andet blev afbrændt ef­fekter, fordi det var billigere at erstatte effekterne med nye frem for at rengøre og desin­ficere dem. Endvidere har hobbyfjerkræholderen udført arbejde for myndighederne, udlejet maskiner samt stillet el til rådighed. Endelig er der i forbindelse med udførelsen af opgaverne blevet beskadiget forskelligt inventar.

 

Fødevarestyrelsen traf den 21. juli 2008 afgørelse om kompensationens størrelse, i alt 45.829,61 kr. Hob­byfjerkræholderen påklagede afgørelsen til Sekretariatet for Føde­vare- og Veterinærkla­ger, som den 27. oktober 2008 stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse. Dog fandt sekretariatet, at hobbyfjerkræholderen skulle kompenseres med yderligere 3.300 kr. for fræsearbejde, han havde udført efter aftale. Der er således udbetalt 49.129,61 kr. i kompensation.

 

Fødevarestyrelsen skal kompensere hobbyfjerkræholderen i det omfang, der er grundlag herfor. Det er imidlertid ikke muligt for styrelsen at udbe­tale kompensation i et omfang der går ud over, hvad der kan dokumenteres.

 

Hvis hobbyfjerkræholderen imidlertid mener at have krav på yderligere kompensation, må han søge sit krav indtalt ved domstolene.

 

Fødevarestyrelsen har vejledt ham herom ved brev af 1. december 2008.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Michael Riff Alexandersen