Pesticider og Genteknologi

J.nr. MST-607-00008

Ref. OLK/

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 108, alm. del stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

Spørgsmål 108

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/12-08 fra NOAH vedrørende opstramning af GMO-godkendelsessystemet, jf. FLF alm. del bilag 79.

 

Svar

I brevet fra NOAH henvises indledningsvist til, at der på Rådets(miljø) møde den 4. - 5. december 2008 skulle være truffet beslutning om en opstramning af risikovurderingen i forbindelse med godkendelsen af GMO-afgrøder. NOAH anfører videre, at der i den forbindelse skulle være givet støtte til indførelse af krav om langtidsforsøg til vurdering af kommende GMO-afgrøder.

 

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der på rådsmødet(miljø) den 4. - 5. december 2008 blev vedtaget rådskonklusioner, hvor der med tilfredshed henvises til Kommissionens mandat til EFSA om videre udvikling og opdatering af EFSA’s vejledende retningslinjer. Af Kommissionens mandat til EFSA fremgår, at EFSA bl.a. skal udvælge passende teknikker med henblik på at vurdere mulige langtidseffekter af GMO-planter omfattende eksperimentelle og teoretiske metodologier.

 

I forbindelse med NOAH’s omtale af behovet for vurdering af langtidseffekter henviser NOAH til en række forsøg med fodring af mus med genetisk modificerede majskerner udført på Institut für Ernährung, Veterinärmedizinische Universität Wien.

 

Jeg har bedt Miljøstyrelsen om en udtalelse om de nævnte forsøg. Miljøstyrelsen har efter samråd med Fødevareinstituttet udtalt følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Forsøget er tilrettelagt med henblik på at sammenligne forskellige forsøgsmetoder til fertilitetsundersøgelser.

 

Undersøgelsen består af tre forsøg med mus fodret med gensplejsede majs sammenlignet med mus fodret med traditionel majs. Til forsøgene med afkom er der som udgangspunkt anvendt 24 par mus til hver gruppe.

 

I det første forsøg fodres 10 mus gennem hele deres liv med 33% gensplejset majs iblandet foderet (Life Term Study forsøget (LST)). Musene obduceres efter naturligt dødsfald og organerne undersøges og vejes ligesom livslængde sammenlignes. Mus fodret med GM-majs lever i gennemsnit en anelse længere end musene i kontrolgruppen, men forskellen er ikke signifikant.

 

I det andet forsøg fodres musene gennem 4 generationer med 33% gensplejset majs (Multi-Generation Study forsøget (MGS)). Her sammenlignes kuldstørrelse, vægt, trivsel og dødelighed.

 

I ingen af disse forsøg ses forskelle som kan indikere negative effekter af den gensplejsede majs.

 

I det tredje forsøg undersøges mus, der gentagne gange pares og får op til fire kuld (Reproductive Assesment Continous Breeding forsøget (RACB)). Der er ikke foretaget nærmere undersøgelser af væv og organer i RABC-forsøget.

 

I dette forsøg sammenlignes det samlede antal unger i hvert kuld og antallet af kuld i hver gruppe af dyr.

Umiddelbart er der en signifikant forskel på GM gruppen og kontrol-gruppen med hensyn til mængden af afkom; specielt i det tredje og fjerne kuld.

 

Det er dog umuligt at drage endelige konklusioner fra forsøgene.

 

For det første er resultaterne af de tre forsøg ikke konsistente mht. fertilitet. De to første forsøg viser ingen signifikante forskelle mellem de GM-fodrede dyr og kontrolgruppen.

Resultatet i det tredje forsøg, der viser en effekt i 3. og 4. generation, understøttes således ikke af resultaterne i de to andre forsøg.

 

For det andet mangler der informationer og rådata for alle forsøgene til afklaring af, om det er de samme dyr, der ikke giver afkom. Hvis der således tilfældigvis er enkelte musepar i GM-gruppen med nedsat fertilitet af andre naturlige grunde vil dette få indflydelse på det samlede antal afkom eller kuld.

Endelig er der konstateret flere fejl i beregningen af data.

 

Det må konkluderes, at der umiddelbart er fundet enkelte signifikante forskelle mellem GM gruppen og kontrolgruppen, men at der ud fra informationerne i rapporten ikke kan drages endelige slutninger om den gensplejsede majs indvirkning på musenes reproduktionssystem. Før en endelig konklusion kan drages er det nødvendigt at få flere informationer – eventuelt gennem yderligere forsøg.

 

Den anvendte musestamme (udavlet) kan betyde en større genetisk variation. Forsøget bør derfor gentages med en musestamme med mere genetisk ensartet sammensætning (indavlet).

 

Dette stemmer overens med en af forfatternes udtalelse om, at der er visse inkonsistente resultater og at forsøgene bør valideres med en gentagelse.

 

Samlet giver resultaterne således ikke grundlag for hverken at af- eller bekræfte at majsen skulle have skadelige effekter på reproduktion.

 

Der er således intet i rapporten som fagligt tilsiger at ændre ved de tidligere vurderinger, nemlig at de to gensplejsede majs hver for sig og i krydsning sundhedsmæssigt kan betragtes som andre traditionelle majs.

 

Miljøstyrelsen vil vurdere resultaterne nærmere, hvis der fremkommer yderligere informationer omkring forsøgenes udførelse og de fremkomne resultat.”