Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri
Christiansborg

1240 København K

København, den 11. december 2008

Sagsnr.: 14370

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. december 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 107) udbedt sig min kommentar vedr. henvendelsen fra Landbrugsraadet den 2. december 2008 om brug af forbud til at forbedre danskernes sundhed, som hermed besvares.

 

Spørgsmål 107:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2008 fra Landbrugsraadet om brug af forbud til at forbedre danskernes sundhed jf. FLF alm.del – bilag 78”

 

Svar:

Landbrugsraadet giver på vegne af sine medlemmer i henvendelsen til Fødevareudvalget udtryk for sine holdninger i forbindelse med forebyggelsesarbejdet og debatten om brug af forbud til at fremme en sund livsstil blandt danskerne. Jeg er glad for, at Landbrugsraadet deler min holdning om, at løftede pegefingre, lovgivning og øget regulering ikke nødvendigvis er den rigtige vej at gå, når det handler om at få danskerne til at spise sundere. Og ligesom Landbrugsraadet er jeg ikke overbevist om, at differentieret moms på fødevarer vil have den ønskede sundhedsmæssige effekt.

 

Sund livsstil handler i høj grad om holdninger og dermed om at træffe et valg og påtage sig et personligt ansvar. Her er Landbrugsraadet og jeg helt enige. I vores fælles arbejde med at fremme danskernes sundhed skal vi prioritere oplysning, tilgængelighed og innovation af sunde fødevarer .

 

Jeg har allerede i dag et godt samarbejde med Landbrugsraadet, og jeg ser frem til, at vi også i fremtiden kan iværksætte en række nye og spændende indsatser, der kan være med til at påvirke danskernes mad- og måltidsvaner i en positiv retning.  

 

 

Eva Kjer Hansen

 

                                                                                                             Louise Stenstrup