FIU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 174:

I Budgetoversigten fra maj 2009 blev finanseffekten for 2008 nedrevideret fra plus0,2 pct. til minus 0,2 pct. dvs. i alt 0,4 pct.-enheder. Samtidig blev finanseffektenfor 2009 oprevideret med ca. 0,4 pct-enheder. Årsagen til nedjusteringen af fi-nanseffekten i 2008 blev (i Budgetoversigt 1, 2009) forklaret ved, ”at DanmarksStatistiks foreløbige tal for 2008 viser en lavere offentlig udgiftsvækst, herunderoffentlig beskæftigelsesvækst, end skønnet i december.” De nyeste tal fra Dan-marks Statistik viser imidlertid, at den offentlige forbrugsvækst i 2008 nu faktiskligger omtrent på skønnet fra december. Det offentlige forbrug i 2008 er såledesopjusteret med 1,863 mia. kr. fra majredegørelsen til augustredegørelsen 2009.Hvad er årsagen til, at denne opjustering ikke har givet anledning til revision affinanseffekten i 2008 og 2009, på samme måde som den nedrevision der skete iforbindelse med majredegørelsen og Budgetoversigt 1, 2009.Svar:

Finanseffekten beregnes med afsæt i udviklingen i de offentlige udgifter og ind-tægter, jf. beskrivelse af metode mv. iFinansredegørelse2000, april 2000, Finansre-degørelse2004,juni 2004 ogØkonomisk Redegørelse,december 2004.For det offentlige forbrug gælder der endvidere, at der i beregningerne af finansef-fekten sondres mellem de enkelte delposter i det offentlige forbrug, herunder of-fentlig beskæftigelse, offentlige lønninger samt offentligt (netto)varekøb og socialeydelser i naturalier, der primært omfatter sygesikringsydelser. De forskellige delpo-ster har særskilt definerede neutrale finanspolitiske udgangspunkter (de såkaldtenulpunkter), og der er derudover beregnet forskellige multiplikatorer for delpo-sterne. Det offentlige forbrugs sammensætning på delposter spiller derfor en rollefor beregningen af finanseffekten.Dertil kommer, at det er ændringer i den offentlige beskæftigelse målt i antal per-soner, der indgår i beregningen af finanseffekten. Det indebærer, at en stigning ibeskæftigelsen vil øge finanseffekten, mens en stigning i antallet af arbejdstimerisoleret set ikke påvirker finanseffekten. Det skal ses i lyset af, at en stigning i dengennemsnitlige arbejdstid i det offentlige (i modsætning til en stigning i antal of-fentligt beskæftigede) ikke medfører et øget pres på det private arbejdsmarked og

dermed på løndannelsen. Ændringer i de samlede lønudgifter som følge af struk-turelle forskydninger i den offentlige beskæftigelse vurderes ikke at påvirke aktivi-teten på kort sigt og medregnes derfor heller ikke i finanseffekten.I december 2008 var skønnet for finanseffekten i2008baseret på Finansministeri-ets skøn for realvæksten i det offentlige forbrug på 1,6 pct.,jf. tabel 1,der var base-ret på finansloven for 2008, de ministerielle rammeredegørelser for udgiftsudvik-lingen på statens område, de kommunale og regionale budgetter for 2008 samtaftalerne med KL og Danske Regioner om økonomien i 2008. Den reale for-brugsvækst var navnlig trukket af en skønnet vækst i nettovarekøbet, mens etskønnet fald i beskæftigelsen trak i modsat retning. Skønnets sammensætning pådelposter skal bl.a. ses i lyset af strejkerne på det offentlige område i foråret 2008.Tabel 1Dekomponering af realvæksten i det offentlige forbrug i 2008FinansministerietsskønPct.Offentligt forbrug i altNettovarekøb og soc. ydelser i naturali-erReal lønsum, heraf- antal beskæftigede- antal timer mv.Øvrige poster2,0-0,3-0,30,00,00,40,7-0,71,40,00,80,7-0,71,40,0December1,6Maj1,1August1,5Danmarks Statistik

I maj- og augustvurderingerne er beregningen af finanseffekten imidlertid baseretpå Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskab for 2008. Danmarks Statistikstal, der lå til grund for majvurderingen, viste en realvækst på 1,1 pct. i 2008, derefterfølgende er blevet oprevideret til 1,5 pct. i 2008, jf. augustgrundlaget. Dan-marks Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug i 2008 viser desuden en heltanden sammensætning af realvæksten end Finansministeriets skøn i december2008.Realvæksten i det offentlige forbrug i 2008 er ifølge Danmarks Statistik i vidt om-fang trukket af en stigning i den reale lønsum. Da antal offentligt beskæftigede erfaldet, må lønsumsstigningen formentlig henføres til en betydelig vækst i antaltimer i 2008. I forlængelse heraf er det bemærkelsesværdigt, at det foreløbige nati-onalregnskab for 2008 samtidig viser et fald i det samlede antal præsterede timerpå det offentlige område på 0,3 pct. i 2008.

Udviklingen i antal timer har som nævnt ikke betydning for finanseffekten, ognedjusteringen af skønnet for finanseffekten i 2008 skal derfor ses i sammenhængmed Danmarks Statistiks markant anderledes vækstsammensætning i såvel maj-som augustgrundlaget. Dertil kommer, at realvæksten i forbruget i 2008 er lavereend skønnet i december, herunder væksten i antal offentligt beskæftigede.Det bemærkes, at Danmarks Statistiks tal for nationalregnskabet i 2008 fortsat erforeløbige, og det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse kan såledesblive ændret i forbindelse med revisioner af Danmarks Statistiks tal, hvilket kan fåindflydelse på skønnet for finanseffekten i 2008.Oprevisionen af det offentlige forbrug i 2008 fra maj til august har kun beskedenbetydning for skønnet for finanseffekten i2009.Det skal ses i sammenhæng med,at samtidig med oprevisionen af det offentlige forbrug i 2008 blev niveauet for detnominelle offentlige forbrug opjusteret i 2009, således at realvæksten i 2009 kun ernedjusteret marginalt fra 1,5 pct. maj til 1,4 pct. i august.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen