FIU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 165:

Talepunkterne følger nedenfor. Det talte ord gælder.Overordnet er konjunkturudsigterne ikke ændret nævneværdigt siden maj-redegørelsen. Danmark er sammen med resten af verden blevet ramt af etmeget kraftigt tilbageslag som følge af den finansielle krise. Faldet i produk-tionen var navnlig kraftigt i 4. kvartal 2009 og er fortsat i 1. kvartal og for-mentlig også i 2. kvartal, men med mindre styrke.I de seneste måneder har der været flere positive nyheder herhjemme og iudlandet, som peger i retning af, at den økonomiske udvikling kan være vedat vende.Det kraftige fald i verdenshandelen i kølvandet på krisen synes nu at væreved at stoppe op. Det er centralt for at styrke eksportmulighederne.Samtidig er forbrugertilliden i Danmark samt euroområdet og USA styrketsiden lavpunktet i andet halvår af 2008. Det understøtter forventningen omfremgang i privatforbruget.Den økonomiske politik er lempet markant og hurtigt herhjemme og i man-ge andre lande, og lagrene er bragt ned. Derfor kan efterspørgsel og pro-duktion stige i slutningen af året og ind i 2010.I 2009 ventes et fald i BNP på 3 pct., som følge af det kraftige fald i pro-duktionen og efterspørgslen, der allerede er sket i første halvdel af 2009.Det er lidt mere end i maj, hvilket navnlig skyldes et svagere privatforbrug istarten af året.

Med baggrund i de besluttede, betydelige lempelser af finanspolitikken oglave renter samt begyndende vending i den internationale økonomi og væ-sentlig nedbringelse af lagrene ventes væksten at blive positiv i anden del af2009 og i 2010.I 2010 skønnes BNP at vokse med 1 pct. på årsbasis. Den forudsatte frem-gang i særligt privatforbruget i 2. halvår 2009 ventes fastholdt og moderatudbygget i 2010. Det er sammen med historisk høj vækst i de offentlige in-vesteringer og begyndende opgang i eksporten hoveddrivkraften bag efter-spørgselsfremgangen og BNP-væksten.Der er imidlertid stor usikkerhed om det videre forløb. Hvornår og medhvilken styrke, der kommer fornyet fremgang, er vanskeligt at vurdere. Der-for skal vi overvåge udviklingen nøje..De omfattende lempelser af den økonomiske politik, som regeringen hargennemført, er nu begyndt at virke, og virkningen af tiltagene vil tage til istyrke året ud og til næste år. Finanspolitikken i 2009 og 2010 lempes samletset svarende til ca. 3 pct. af BNP (målt ved provenuvirkningerne fra finans-effektberegningen). Hertil kommer muligheden for at hæve midlerne i SP-ordningen.Samlet set styrker det den økonomiske aktivitet i 2010 svarende til omkring2 pct. af BNP og beskæftigelsen svarende til 40-45.000 personer.Hertil kommer virkningen af de lavere renter siden 2008, som yderligereunderstøtter aktivitet og beskæftigelse. Når det regnes med, vil den samledeøkonomiske politik i 2009 og 2010 øge aktiviteten med omkring 4 pct. afBNP i 2010 og beskæftigelsen med 70-75.000 personer.Den økonomiske politik giver således et meget betydeligt bidrag til at un-derstøtte aktiviteten og beskæftigelsen.Finanspolitikken skal overordnet balancere tre hensyn i den nuværendekonjunktursituation.For det første skal finanspolitikken bidrage til at understøtte aktiviteten ogbeskæftigelsen og dermed dæmpe stigningen i ledigheden. Det hensyn er til-godeset med de markante lempelser, der allerede er besluttet.For det andet skal finanspolitikken understøtte fortsat sunde offentlige fi-nanser. Sunde offentlige finanser er med til at understøtte et fortsat lavt ren-tespænd til euroområdet. Usunde offentlige finanser kan give højere renter.Til skade for privatforbrug, investeringer og boligmarkedet, som er meget

rentefølsomt. En ansvarlig finanspolitik understøtter samtidig troværdighedom fastkurspolitikken.For det tredje er der hensynet til konkurrenceevnen. En for kraftig finans-politisk lempelse kan være med til at presse lønstigningerne op og svækkedanske eksportvirksomheders konkurrenceevne. Til skade for økonomienog beskæftigelsen.Hensynet til sunde offentlige finanser er tungtvejende i den nuværendeøkonomiske situation. Den faktiske saldo vendes fra et stort overskud på ca.60 mia. kr. (ca. 3½ pct. af BNP) i 2008 til et forventet underskud på ca. 85mia. kr. svarende til knap 5 pct. af BNP i 2010.Det er væsentligt over grænsen på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpag-ten, og Danmark må derfor ventes at komme ind i EU’s ”procedure foruforholdsmæssigt store underskud”.De offentlige finanser svækkes altså med ca. 145 mia. kr. svarende til 8,3pct. af BNP fra 2008 til 2010. Det afspejler i vidt omfang, at de offentligeindtægter og udgifter i Danmark er meget følsomme over for udviklingen ikonjunkturerne. Faldende beskæftigelse reducerer skatteindtægterne, mensstigende ledighed øger udgifterne til dagpenge og andre overførsler.Ca. en tredjedel af svækkelsen af den faktiske offentlige saldo afspejler imid-lertid de meget kraftige lempelser af finanspolitikken. Faktum er, at denplanlagte finanspolitik er mere ekspansiv end i de fleste andre lande, selv omledigheden er relativt lav i Danmark. Og det er muligt, fordi vi sparede op,mens det gik godt.Hvis man renser for virkningen af konjunkturerne og opgør den strukturellesaldo, så er der beregnet et underskud på ca. 1� pct. af BNP i 2010, mod etoverskud i 2008 på 2� pct. af BNP. Omsvinget afspejler ret præcist virk-ningen af de finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010, som svarer til godt 3pct. af BNP.Det er den strukturelle saldo, der har betydning for finansernes langsigtedeholdbarhed. Underskuddet betyder, at der er behov for en konsolidering afde offentlige finanser på et senere tidspunkt, når den økonomiske krise eroverstået, for at indfri det centrale mål om mindst balance på de offentligefinanser i 2015. Det er klart, at jo større underskud nu, jo større konsolide-ringsbehov senere hen.En del af konsolideringen kommer automatisk i takt med, at finansieringen iskattereformen indfases. Desuden er det investeringsløft, vi gennemførernu, af midlertidig karakter. Når de investeringer falder bort, bidrager det og-

så til at konsolidere de offentlige finanser. Vi vil gøre status for de mellem-fristede udfordringer i Danmarks Konvergensprogram, som skal sendes tilEU omkring årsskiftet.Endelig er der hensynet til konkurrenceevnen. Lønstigningerne i Danmarkhar været højere end i udlandet hvert år siden 2000. Det har sammen medsvag produktivitetsvækst og stærkere kronekurs medvirket til at svække dan-ske virksomheders konkurrenceevne.Lønstigningerne ventes at tage væsentligt af i 2009 og 2010 som følge af detstærke omslag i økonomien. Men lønstigningerne ventes også at aftage væ-sentligt i udlandet. Der er derfor udsigt til, at højere danske lønstigningerfortsat vil svække danske virksomheders konkurrenceposition.Det er derfor centralt, at finanspolitikken ikke lempes så meget, at det bi-drager til at presse lønniveauet op og dermed yderligere svækker virksom-hedernes konkurrenceevne.Samtidig vil de fremadrettede handlemuligheder i finanspolitikken også af-hænge af udfaldet af forårets overenskomstforhandlinger på det private ar-bejdsmarked.En moderat lønudvikling, der tager tilstrækkeligt hensyn til de udlandskon-kurrerende erhverv, vil være udtryk for et fleksibelt dansk arbejdsmarked ogøge sandsynligheden for en relativt hurtig genopretning af dansk økonomi.Regeringens finanslovforslag balancerer disse 3 hensyn.

Spørgsmål:

Svar: