Itabel 1er vist udviklingen i den samlede produktion i Danmark, arbejdsløshedeni Danmark, Tyskland og USA samt udviklingen i aktiekurserne, antallet af fallit-erklæringer1og tvangsauktioner i Danmark under den økonomiske krise i1930’erne.Danmarks Statistik (dengang Det Statistiske Departement) udarbejdede og offent-liggjorde ikke nationalregnskaber til belysning af landets samlede økonomi førefter 2. Verdenskrig. Oplysninger om udviklingen i samfundets samlede produkti-on i 1930’erne må derfor søges andetsteds. I Svend Aage Hansen (1983, jf. note 1til tabel 1) er udarbejdet skøn over udviklingen i Danmarks samlede produktion(siden 1818) ved sammenstykning af daværende, på mange områder yderst spar-somme, økonomisk-statistiske kilder. Tallene er derfor behæftet med temmeligstor usikkerhed.I den angivne kilde er det skønnet, at den samledeproduktionunder 1930’erneskrise faldt i ét år, 1932, hvor faldet angives til 2,6 pct. Det skal ses på baggrund afvækstrater i 1929 og 1930 på 6-7 pct.Når faldet i den samlede produktionen angivelig ikke var større og var koncentre-ret i et enkelt år, skal det antagelig blandt andet ses på baggrund af, at den danskeindustris produktionssammensætning i relativt høj grad var orienteret mod føde-vareprodukter mv. med forholdsvis lav konjunkturfølsomhed og i mindre gradmod kapitalgoder som maskiner mv. med høj konjunkturfølsomhed. Den danskeindustriproduktion faldt (ifølge kilden) med 6-7 pct. i hvert af årene 1931 og 1932.

I USA og Tyskland blev industriproduktionen i 1932 derimod næsten halveret iforhold til 1929.Hertil kommer, at industrien i disse lande vejede betydelig mere i den samledeproduktion end i Danmark, hvor landbruget endnu var et forholdsvis stort er-hverv, jf. nedenfor. Vækstraterne for produktionen dengang og i dag skal ses påbaggrund af, at der dengang var en årlig vækst i den danske befolkning i de er-hvervsaktive aldre på 1� pct., mens antallet i dag er stagnerende.Tabel 1Udviklingen i produktion, arbejdsløshed, aktiekurser, falliterklæringer og tvangsauktio-ner, 1929-34

1929

Vækst i samlet produktion iDanmark, pct.1)

Arbejdsløshedsprocent

Danmark2)Tyskland3)USA4)

Danmark

Aktiekursindeks5) 6), ult.Falliterklæringer6)Tvangsauktioner6)Heraf landbrugsejendommeAndel landbrugsejendomme, pct.1)2)3)4)5)6)100,64222.4744852092,83811.8223241872,74652.9991.2144071,16174.8002.0294292,13624.4651.33230101,22723.2201.0783315,59,63,213,715,78,917,923,916,331,730,524,128,826,525,222,115,122,06,7

1930

6,0

1931

1,1

1932

-2,6

1933

3,2

1934

3,0

Kilde: Svend Aage Hansen:Økonomisk Vækst i Danmark(Akademisk Forlag, 3. udgave,1983), bind II (1914-1983), bilagstabel 4, s. 259.Kilde:Statistisk Aarbog,diverse årgange fra slutningen af 1920’erne og 1930’erne.Kilde (bortset fra 1929): Albers, Willi et al. (1977),Handwörterbuch der Wirtschaftwissen-schaft (HdWW) vol. 1,Vandenhoeck & Ruprecht, s. 274.Kilde: US Census Bureau, www.census.gov.Det daværende, såkaldte “forholdstal for aktiekurser” (1/7 1914=100). Det er en sammen-vejning af aktiekurserne for banker, rederier, industri- og andre selskaber.Kilde: Statistiske Efterretninger, diverse numre fra slutningen af 1920’erne og 1930’erne.

Arbejdsløshedsprocenteni Danmark steg i 1932 til knap 32 mod omkring 15 i åreneforud. Den daværende ledighedsprocent kan ikke direkte sammenlignes med denaktuelle ledighedsprocent på knap 4 (og skønnet for 2010 på 5� iØkonomisk Rede-gørelse,august 2009). Ledighedsprocenten blev dengang opgjort som ledighedenblandt de arbejdsløshedsforsikrede, mens den i dag opgøres som forsikrede ledigeog ikke-forsikrede ledige kontanthjælpsmodtagere i procent af den samlede ar-bejdsstyrke.Det var dengang i modsætning til i dag kun en mindre del af arbejdsstyrken, dervar arbejdsløshedsforsikret. Dengang udgjorde antallet af forsikrede omkring300.000 personer (hovedsagelig mandlige arbejdere i byerhvervene), så antallet afarbejdsløse (arbejdsløshedsforsikrede) i 1932 udgjorde ca. 100.000 personer. Påbasis af kilden til produktionstallene kan det anslås, at de angivne ca. 300.000 for-sikrede udgjorde ca. en sjettedel af den samlede arbejdsstyrke. I dag udgør antalletaf forsikrede tre fjerdedele af arbejdsstyrken.Også i årene inden krisen var ledighedsprocenten dengang ret høj i forhold til idag. I højkonjunkturåret 1929 var den således godt 15. Det skal blandt andet ses ilyset af, at den sæsonbetingede ledighed om vinteren dengang var relativt høj.Således var ledigheden i december og januar i 1929 og 1930 20-30 pct., mens den ijuni var 8-9 pct., dvs. mellem en tredjedel og halvdelen af vinterledigheden. Det eren betydelig større forskel mellem vinter- og sommerledigheden end i dag.ITyskland og USAviste arbejdsløsheden i store træk en lignende udvikling som iDanmark. Også i disse to lande toppede ledigheden i 1932-33 med 25-30 pct. Inavnlig USA skete stigningen dog fra et lavere niveau end i Danmark. Der skalimidlertid tages betydeligt forbehold for mulige forskelle i opgørelsesmetoder.Aktiekursernei Danmark faldt generelt i 1931-32 og rettede sig derefter igen, jf.tabel 1. I 1934 var kurserne igen oppe på 1929-niveauet. Afstanden mellem top-pen for årsgennemsnittet i 1929 og bunden i 1932 udgjorde knap 30 pct. Kursernetoppede i september 1929 med et indeks på 103,4 og nåede lavpunktet i juni 1932,hvor indekset var faldet til 66,5 – et fald på 36 pct.Antallet affalliterklæringersteg fra ca. 400 årligt i årene inden 1932 til godt 600 i1932. De faldt forholdsvis hurtigt til knap 300 i 1934.Også antallet aftvangsauktionersteg – kraftigt – under krisen, fra 2.-3.000 årligt i1929-31 til 4.800 i 1932. Dette tal faldt ligeledes efter 1932, om end relativt lang-sommere end falliterklæringerne, og det udgjorde i 1934 3.200. Krisens alvorlig-hed for landbruget ses af, at landbrugsejendommenes andel af tvangsauktionernesteg fra ca. 20 pct. i 1929-30 til omkring 40 pct. i 1931-32.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen