FIU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 156:

Talepapirer vedrørende styring af statslige it-projekter og vedrørende Statens It gengives nedenfor.Talepapir vedrørende styring af statslige it-projekter”Som svaret på Finansudvalgets spørgsmål 96 viser, så er det gået galt i flere store it-projekter de se-neste år. På samme måde konkluderede Rigsrevisionen i december 2008, at der ikke havde været til-strækkeligt fokus på budgetstyringen og målopfyldelsen i 5 større, statslige it-projekter. Det er ikketilfredsstillende.Lad mig også slå fast, at problemet hverken er nyt eller unikt for staten. Hvis vi går tilbage til1990erne konstaterede Rigsrevisionen i flere sammenhænge, at datidens it-projekter løb ind i storeudfordringer. Der er da også flere af de projekter, der indgår i svaret på spørgsmål 96, som blev igang-sat før den nuværende regering kom til magten. Jeg arvede selv et af disse projekter, AMANDA-systemet, da jeg blev Beskæftigelsesminister i 2001.Og også i private virksomheder er der projekter, der går galt. Vi hører bare ikke så meget om dem.Men de er der, ingen tvivl om det. Det er der flere undersøgelser, der har vist.For at hjælpe de statslige myndigheder med at blive bedre til at gennemføre deres it-projekter er dergennem de seneste år lavet en lang række vejledninger og værktøjer.Således er det fra 2008 blevet obligatorisk for de statslige myndigheder at bruge et fælles business ca-se-værktøj til at beregne omkostninger og gevinster ved igangsættelse af it-projekter over 10 mio. kr.Det fælles business case-værktøj skal sikre et mere gennemsigtigt og mere ensartet beslutningsgrund-lag.Men vi må konstatere, at de fælles værktøjer ikke har været tilstrækkelige. Det betyder, at vi har brugfor at undersøge nærmere hvad der går galt i it-projekterne. Derfor har regeringen nedsat en arbejds-gruppe, der skal komme med et bud på, hvad problemet skyldes, og hvad der kan gøres ved det.

Her kan man drage en parallel til anlægsområdet. For nogle år siden var der betydeligt fokus på, hvor-for store bro- og vejprojekter gik galt. I 2006 førte en analyse af dét område til, at staten indførte nyanlægsbudgettering. Med ny anlægsbudgettering lægges en risikopræmie oven i det oprindelige budgetfor store vejprojekter inden projektet bliver vedtaget politisk, så der fra starten tages højde for, at derkan opstå problemer i projektet.Ny anlægsbudgettering er til dels baseret på Bent Flyvbjergs forskning i anlægsprojekter. Bent Flyv-bjerg er i dag professor i Oxford. Da vi kiggede på anlægsområdet var der en hel forskningsdisciplin,vi kunne trække på. Når det kommer til it-projekterne er vores viden mere begrænset.For at øge vores forståelse af, hvorfor it-projekterne går galt, har den nedsatte arbejdsgruppe igangsaten analyse af, hvordan de statslige medarbejdere selv ser på sagen. Herved får vi praktikernes eget budpå, hvori problemerne består.Parallelt hermed ser vi på fordele og ulemper ved de forskellige udbudsformer i indgåelse af kontrak-ter med leverandører på de store it-projekter, herunder på hvor gode vi i staten er til at anvende demuligheder, der ligger i kontrakterne.Målet er, at vi i efteråret kan stå med to billeder, som vi kan sammenligne. På den ene side skal vi haveet billede af, hvordan vi arbejder med it-projekter i staten. På den anden side skal vi have et billede af,hvordan man gør i den private sektor. Herved forventer vi at få inspiration til, hvordan vi skal indrettearbejdet med de statslige it-projekter fremadrettet.Arbejdsgruppens foreløbige drøftelser med de private virksomheder peger på flere forskelle i den må-de vi gennemfører vores it-projekter på.For det første er der meget der tyder på, at vi i staten satser på for store projekter. Mens staten oftehar it-projekter til flere hundrede millioner kroner, så har nogle af de største danske virksomhedersom ambition at bryde it-projekterne op i flere, mindre underprojekter. Herved reduceres kompleksi-teten, og risikoen for, at projekterne går galt.For det andet er de private virksomheder bedre til risikostyring. Især er de bedre til at koble deresrisikovurdering og deres estimat for projekternes omkostninger og gevinster.Endeligt har de private virksomheder ofte en lavere grad af afhængighed af eksterne leverandører, endvi har i staten. Private virksomheder tager ledelsen af projekterne fra start til slut, hvorimod vi i statenoverlader større dele af ledelsen til leverandøren.Men som sagt, så er vi ikke endnu kommet langt nok i arbejdet til at komme med mere håndfastekonklusioner om, hvorfor de statslige it-projekter går galt, eller hvad man skal gøre ved det. Arbejds-gruppen kommer med en afrapportering til regeringen ved udgangen af 2009. Finansudvalget vil na-turligvis blive orienteret om resultaterne af arbejdet.”

Talepapir vedrørende Statens It”Statens It er en både god og nødvendig ide. Ved at samle den statslige it et sted sikrer vi den plat-form, der er nødvendig for at understøtte digitaliseringen i staten. De enkelte statslige institutioner er imange tilfælde for små til at sikre en stabil og effektiv drift af deres systemer. Der er således betydeligestordriftsfordele at hente ved at samle den administrative it i staten. Samlingen giver mulighed for, atmedarbejderne specialiserer sig og dermed løser deres opgaver mere effektivt.Det hidtidige arbejde med Statens It har understreget, at en konsolidering af it i staten er yderst til-trængt. Dataindsamlingen i forbindelse med Statens It har vist, at ministerierne i dag ikke har tilstræk-keligt overblik over, hvad de egentlig har af it udstyr – eksempelvis hvor mange servere, de har ståen-de. Det er med til at understrege, at Statens It er en god ide.Strategien, for hvordan Statens It oprettes, er ændret. På den baggrund er projektet Statens It flyttetfra Skatteministeriet til Finansministeriet. Det er sket i enighed mellem Skatteministeriet og Finansmi-nisteriet.Den nye strategi for Statens It indebærer, at der skal ske en højere grad af styring af ministerierne,inden de overgår til Statens It. Det kræver styringsværktøjer, som Skatteministeriet vurderer, kun Fi-nansministeriet har. Samtidig indebærer den nye strategi, at oprettelsen af Statens It sker som en lø-bende proces i dialog med ministerierne, frem for den meget hurtige indslusning af myndigheder somSkatteministeriet lagde op til.I marts 2009 besluttede regeringen at tage en tænkepause og genoverveje projektet Statens It. Grun-den til, at vi valgte at gøre det, var, at det hidtidige projektoplæg indebar væsentligt større investeringerog højere risici end oprindeligt forudsat. Samtidig var gevinsterne af de høje investeringer usikre, såle-des at også projektets samlede økonomi var usikker.Det er klogt at stoppe op og tænke sig om, inden man iværksætter et så stort projekt som Statens It.På den måde kan ubehagelige overraskelser på et senere tidspunkt forebygges og forhåbentligt undgås.På baggrund af tænkepausen har vi valgt at gå mere pragmatisk til værks. Vi starter med at samle seksit-fællesskaber på de ministerområder, der allerede har valgt at samle deres it-understøttelse et sted påministerområdet. Det drejer sig om fællesskaber på Beskæftigelsesministeriets, Miljøministeriets, Vi-denskabsministeriets, Kulturministeriets og Integrationsministeriets ministerområder samt det fælles-skab, der er dannet på tværs af Økonomi- og Erhvervsministeriets og Finansministeriets ministerom-råder.Samlingen indebærer, at de seks it-afdelinger lægges sammen. Den it, de har i dag, kobles sammen, ogder oprettes en fælles brugersupport, således at alle medarbejdere på de syv minister-områder skalhenvende sig et sted.De seks fællesskaber der i første omgang samles betjener tilsammen knap 9.500 årsværk svarende tilca. 25 pct. af årsværkene i de ministerier, der er omfattet af Statens It.Samtidig med at de seks fællesskaber fusioneres, udarbejder Statens It retningslinjer for hvordan deministerier, der ikke i første omgang er omfattet af Statens It, kan optimere deres it-drift. Retningslin-

jerne skal effektivisere de øvrige ministerområder og samtidig forberede deres overgang til Statens It.Fra 2012 vil de resterende ministerområder begynde at overgå til Statens It.Forløbet fra marts til nu har vist, at der er en bred interesse og opbakning fra ministeriernes side til, atStatens It oprettes. Og der er samtidig en fælles forståelse af, at Statens It er en nødvendighed. Erfa-ringerne fra det private erhvervsliv viser også, at oprettelse af it-servicecentre er en god ide.Der er fortsat gevinster at hente ved at oprette Statens It, men de bliver lavere end først antaget. Detskyldes to ting: for det første forløber implementeringen over længere tid. For det andet indføres dervæsentligt færre nye systemer, end der oprindeligt var forudsat, for at mindske risiciene i projektet.Med de lavere gevinster følger også markant lavere investeringer.I det forgangne år har medarbejderne i Statens It brugt tiden på at få kortlagt, hvordan det statslige it-landskab reelt ser ud med hjælp fra konsulenter. Dette arbejde er yderst værdifuldt, og det har ført til,at vi har fået dokumenteret, hvordan det statslige it-landskab ser ud, fået analyseret forskellige løs-ningsmodeller og fået opbygget unikke kompetencer hos en lang række medarbejdere. Samtidig hararbejdet ført til, at opbakningen til at oprette Statens It er større end nogensinde før.Der er blevet skabt et overblik, som vi ikke tidligere har haft – eksempelvis over antallet af servere.Og det overblik er en nødvendig forudsætning for at vi nu kan etablere Statens It. Ved at oprette Sta-tens It får vi den platform, der skal sikre, at Danmark fortsat vil være et foregangsland, når det gælderdigital forvaltning.”

Spørgsmål

Svar