”Af Finansministerens svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 130 fremgår det, at den såkaldte”Gentlemen-aftale” har været til gavn for både Parlamentet og Rådet, idet den har styrket detkonstruktive samarbejde om budgetspørgsmål mellem de to institutioner. Ministeren bedes be-skrive på hvilken måde ”Gentlemen-aftalen” har styrket samarbejdet samt uddybe, hvorledessamarbejdet har været konstruktivt?”

Svar:

”Gentlemen-aftalen” stammer fra 22. april 1970 og antog oprindeligt form af enensidig rådserklæring, hvorefter Rådet forpligtede sig til ikke at ændre Parlamen-tets budget(forslag). Siden da er aftalen blevet respekteret af begge institutionersåvel formelt i form af fælles erklæringsafgivelse som reelt i forhandlinger ombudgetspørgsmål. Med ”Gentlemen-aftalen” afholder de to institutioner sig fra atblande sig i hinandens administrative budgetter. Som én af aftalens konsekvenserhar Parlamentets årlige decharge-behandling af Rådets regnskab hidtil været base-ret på uformelle drøftelser mellem de to institutioner om Rådets budgetgennem-førelse.”Gentlemen-aftalen” har været til god nytte for både Parlamentet og Rådet, idetman med denne aftale har undgået opslidende budgetkampe mellem de to institu-tioner om arten og omfanget af deres respektive budgetter. Budgettet vedtagessom bekendt af de ”to grene af budgetmyndigheden” - Rådet og Parlamentet -hvilket betyder, at der hvert år traditionelt er uenighed mellem de to institutionerom visse elementer i budgettet. Disse uoverensstemmelser kunne have været merekomplicerede og langvarige, hvis de respektive institutioners budgetter havde væ-ret en del af forhandlingerne. Aftalens pragmatiske karakter har herved lettet detbredere samarbejde mellem de to grene af budgetmyndigheden om dels behand-lingen og vedtagelsen af EU’s årlige budget, og dels indgåelsen af aftaler om bud-gettets gennemførelse (budgetdisciplin, forsvarlig økonomisk forvaltning m.v.).

Spørgsmål:

Svar: