Finansudvalget 2008-09
FIU Alm.del
Offentligt
618214_0001.png
618214_0002.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
28. november 2008
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 af 29. oktober2008 (almindelig del) stillet af Frank Aaen.

Spørgsmål:

”Finansministeren bedes opliste fordele og ulemper for henholdsvis staten ogDONG Energy ved den planlagte børsnotering.”

Svar:

Det er Finansministeriets opfattelse, at børsnoteringen af DONG Energy A/Sgiver en række fordele for både aktionærer og selskab.For det første vil udvidelsen af ejerkredsen bidrage til en bedre styring af virk-somheden. DONG Energy A/S er blevet et af landets største selskaber målt påomsætning og værdi, og som følge af liberaliseringen af energimarkederne opere-rer selskabet i stadigt stigende grad internationalt. Dette har medvirket til, at sel-skabet i dag er langt mere komplekst end tidligere. En børsnotering af DONGEnergy A/S vil indebære, at selskabets ledelse vil skulle stå til ansvar for sine inve-steringer og dispositioner over for et større antal investorer i ind- og udland, lige-som det forventes at en række analytikere vil følge selskabet tæt. Det kvalificeredemodspil fra investorer og analytikere vil give et stærkere fokus på selskabetskommercielle beslutninger og vurderes at ville medvirke til en bedre styring afselskabet.For det andet vil børsnoteringen af DONG Energy A/S – og dermed det øgedeprivate ejerskab – understøtte selskabets muligheder for at agere på fuldt mar-kedsmæssige vilkår i konkurrence med andre energiselskaber.For det tredje vil børsnoteringen af DONG Energy A/S give selskabet en skarpe-re profil i offentligheden, hvilket kan vise sig gavnligt i forbindelse med selskabetsmarkedsføring og rekruttering.Som det fremgår af svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 af 20. august 2007ad aktstykke 187 (Folketingsåret 2006-2007), er den væsentligste effekt af børsno-teringen i forhold til statens styringsmæssige muligheder, at staten ikke længerealene kan vedtage vedtægtsændringer på generalforsamlingen. I henhold til aktie-selskabsloven kræver vedtægtsændringer 2/3-del flertal. Idet vedtægterne fastlæg-ger størrelsen af et selskabs aktiekapital, betyder det bl.a., at staten ikke ensidigt
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
kan gennemtrumfe en kapitaludvidelse, hvilket fx kunne være relevant i tilfælde afen fusion, eller en kapitalnedsættelse. Tilsvarende vil staten heller ikke ensidigtkunne gennemføre en ændring af DONG Energy A/S’ vedtægtsmæssige formål.Derimod bemærkes, at der i forhold til vedtægtsændringer, der i medfør af aktie-selskabsloven kræver tilslutning fra 9/10 eller den samlede aktiekapital ikke skerændringer, da 27 pct. af aktierne allerede i dag er ejet af andre end staten.Det er imidlertid Finansministeriets vurdering, at denne begrænsning i statensstyringsmæssige muligheder fuldt ud vil opvejes af de nævnte fordele ved børsno-teringen.Med venlig hilsenLars Løkke Rasmussen